En Søndag med lykke og en Søndag med sorg <3


Jeg vågnede ved at Annabell lå ved min side og kikkede på mig.
Så vidunderlig en morgen.
Annabell fik morgenmaden serveret på sengen, nøjj hvor hun nød det.
I selskab med børneprogrammet Ramasjang og mormor.
Vi nåede legepladsen og frokost før mor Helena kom for at hente hende <3 .

Min lillebror Torben sendte mig en sms om at vores moster var død i går aftes.

Moster var sovet stille ind, liggende i hendes sofa.
Tror bare at hun var blevet meget træt.
Vi fik nogen gode sjove år sammen hun og jeg.
Moster lærte mig en del om livet og gav mig gode råd når jeg var trist eller fortvivlet.
Indimellem hjalp jeg til med det huslige hjemme i mosters hus og når jeg var på kirkegården for at se til mine egne kære, gik jeg også forbi min onkel og morfar for at rode lidt i jorden der også.
Moster var meget taknemmelig.
Fortalte mig om hendes og min kære afdøde mors barndom og gav mig fødsels datoer på alle 6 søskende og dødsdage på dem som var gået bort. Hendes hukommelse fejlede intet.
Gav hende måske ikke så meget af mig selv, men gjorde mit bedste.
Ved bare ikke om det var godt nok.
Min moster blev 88 år.

– ” Livet er dejligt plejede hun at sige, når hun sad og pulsede på sin Cecil.
Moster var en meget positiv kvinde, selv da hun mistede det ene ben.
Min moster levede i 88 år.

Annabell og mormor <3

Det har været en skøn kvalitets dag sammen med min lille Annabell.
Først en laaaaaang tur ned i Føtex, så Annabell kunne få lov til at handle ind til “Vores” Lørdag/Søndag. Ingen sodavand, kun vand :).

Virkelig godt gået, hun vidste lige nøjagtig hvad hun ønskede.
Annabell er en skøn lille og meget intelligent, fornuftig, empatisk, høflig, kærlig pige på 5 år, men har et sprog som en på 10 tænker jeg.
På tv så vi en naturfilm om små insekter og dyr, i kan tro at hun kunne lære mormor en masse.
Det var helt vildt.
“Hvad har der så været på tapetet ? …”JO et langt bad, spaghetti med kødsovs, slik og chips.
Vi har sunget, tegnet og set håndbold kamp.
Annabell faldt i søvn kort efter en af mormors fantasi historier.

En ubeskrivelig smuk dag <3 Hendes første overnatning .

Min tredje test.

Svaret kom i aftes, så nu er der ro på igen.
Herligt.
Jeg har brugt det meste af dagen i køkkenet.
Fandt nogle spændende opskrifter på forskellige sider som gjorde mig nysgerrig.
Skyr boller, kikærtepandekager” Med karry”, en meget speciel æble morgenmad, og banankage med peanutbutter .
Det eneste som jeg fandt velsmagende var bollerne, så det var ærgerligt.
Lakridsmandlerne var også et hit hvis jeg havde sparet på salten.
Ikke ligefrem billige ingredienser der skulle bruges og slet ikke nogen som jeg i min vildeste fantasi havde troet skulle flytte ind her i mit køkken, men det er faktisk meget sjovt.
F.eks. Loppefrøskaller, Kikærtemel, Hørfrø og Chiafrø.
Køkkenet er et godt sted hvis man keder sig og gerne vil prøve noget nyt, sjovt og lækkert.
Elsker min ven google.
I morgen kommer Annabell hjem, så det vores tur til Kvalitetstid og hun vil gerne ha’ pasta med kødsovs.
Tænk engang hvis drengene fra Jylland også havde mulighed for sån’ en dejlig overnatning.
Den dag kommer er jeg sikker på.
Så er der 10 min til X faktor.
Ønsker jer alle den bedste aften.

Covid 19 test

Synes at jeg har rendt rundt i modvind det meste af dagen.
Fik taget en Covid 19 test på Herlev Hospital.
Var forinden Blevet spurgt om hvorfor jeg havde brug for det.
Ærligt, så er det ikke alene på grund af Dittes kommende fødsel, men også fordi at jeg har været tæt på en som har været tæt på en som Har været eller stadig er smittet af Virus.
Det er 4 dage siden nu, som er den tid der skal gå for at kunne spore virus i kroppen.
Svar inden for 24 timer.
Jeg har været inde og tjekke en’ gang.
Uvisheden er dræbende.
Ingen symptomer.

En helt særlig dag.

Min dag er gået med at følge Donald Trumps afsked og Joe Bidens indsættelse som USA nye Præsident og så er det lykkedes mig at flytte ind på Instagram.
Jeg ringede til min læge i morges og fik lov til at møde op på Herlev hospital for at blive Corona testet i morgen, ikke fordi at jeg har nogen symptomer, men nu er der kun 22 dage til at Ditte har termin.
I aftes bestilte jeg ellers en test i Ballerup, på energivej men fik helt ondt i maven bare tanken om at skulle ta afsted til en ukendt destination.
Mine to døtre og deres mænd og børn hygger sig sammen i dag, det glæder mit lille hjerte.
Ønsker jer alle den dejlig aften, husk ikke at glemme kærligheden <3