Min 21 December.


Jeg kørte rundt på cykelstien i min Gokart.
Til gene for mange cyklister og bilister på vejene.
Når det blev for hårdt tog jeg fødderne fra pedalerne og trådte derud af.
Koldt og vådt.
Men det var blot en drøm.

I dag har jeg været ude og gå tur, ikke så meget men 2 km.
Min dejlige nabo Lena kom forbi sammen med hendes tvilling piger, for at spørge om jeg havde lyst til at spise tarteletter og hjemmebagt brød med mozzarella ost.
Lena havde lavet alt for meget sagde hun.
Jeg takkede naturligvis ja, for elsker tarteletter.
Det blev et lille hyggeligt besøg, pigerne var vilde med mine julesmåkager og hindbærmarmeladen som stod og kogte i gryden.
Meget kort tid efter kom hun tilbage med flere Tarteletter som jeg så delte ud til tre andre beboere i min opgang.
Jeg hængte et julekort op i opgangen til naboerne.
Herligt med omsorg for hinanden <3

Min 20 December.

Det gjorde helt ondt at se håndboldskampen i aften, jeg var helt overbevist om at de danske piger hev sejren hjem.
Føler så meget med dem.

Kampen var det eneste som fik mig ud af sengen.
Blev liggende til klokken næsten var 14.
Til gengæld har jeg været meget effektiv i mit hjem.
Støvsuget, vaskede gulve, badeværelset blev fint og køleskabet fik også en ordentlig tur…Jamen altså sikken energi Helle.

Min 19 December


Tjaa det var i de gode gamle dage, på kælketur sammen med Sofie her på Tornerosevej.
Herligt.

Næste gang jeg mangler varer bliver det nok over nettet.
Mange af borgerne her tar’ jo ikke spor hensyn.
Har så meget lyst til at skælde ud, men jeg er blevet dygtig… Holder min mund så jeg ikke spytter på nogen.
Nu er der jo kun fem dage til juleaften og jeg har ikke oplevet nogen stres overhovedet, det hører fortiden til.
Ditte og Mario har styr på det.

Glædelig jul

Kære læsere.
Jeg vil ønske jer alle en “glædelig jul” og et godt og velsignet nytår.
Selvom alting er anderledes føler jeg roen og ser frem til min juleaften sammen med Ditte, Mario og Milo.
For året 2021 ønsker jeg for hele verden at vi vil få vores liv tilbage efter så megen sygdom, sorg og død Corona har forvoldt os.
Jeg tror ikke at det er Guds plan at mørket lægger sig over os, tværtimod er jeg sikker på at epidemien er for stor til at han kan passe på os alle og at han kæmper for vores verden.
Troen er vigtig for os nu, Gud lytter til vores bøn det ved jeg.
Han har altid passet på mig.
Ellers havde jeg ikke været her nu.

Solen skinner, jeg bliver her under min varme dyne i dag.
vil bruge tiden på at skrive og glæde mig til aftenens håndboldkamp.

Aftenens håndbold er netop slut, den var virkelig spændende til det sidste.
Danmarks piger er seje.

Mor og Ditte dag


Et stykke med laks og en masse hygge snak.
Ditte og baby har det godt, der er 56 dage til termin.
Tiden går hurtigt.
Har bagt brunkager og havregrynskager.
De sidste par dage har jeg haft det sån’ anderledes i kroppen, slet ikke lyst til min kaffe og det jo en vigtig ” Alt for stor” del af min hverdag.
I aftes var jeg inde for at bestille tid til Corona test, men ingen ledige tider i Herlev og Ballerup
har først en tid den 24.
Venter om der opstår flere symptomer og hvis, så kontakter jeg egen læge.
Mon ikke at det snart er blevet min tur.
Ejjj ! det ville være skrækkeligt hvis jeg blev syg og ikke nåede se den lille pige når hun er blevet født.