Var på vej over at handle, da jeg lige under mine køkkenvinduer blev stoppet op af den nye nabo vi har fået.

Jeg troede ellers at der var kommet ro omkring min person, men igen fik jeg trusler og blev kaldt ” Fede kælling, møg so, at jeg var klam, ulækker og bare skulle vente mig.

At jeg var stikker, at jeg havde tilkaldt politiet og været skyld i en anholdelse..At flere naboer havde sagt at det var mig.

Jo lige der var jeg bange for han, han er total Psykopat og dem må man godt være bange for.

Dybt rystet fortsatte jeg ned til byen for at handle.

PISSE BANGE for at han gik efter mig eller stod et sted og ventede.

Ringede til formanden for afdelingsbestyrelsen som er godt informeret om problematikkerne hernede.

Jeg har fundet roen igen føler mig ikke bange, for ved at mange lytter ved dørene. Jeg er ikke alene.

Vil gerne se ham i øjnene, for føler mig ikke bange mere, jeg ønsker bare at nogen skal overvære det hvis han gør mig fortræd.

Mine læber er bidt i stykker, kinderne er kradset godt og neglene revet af.

Sikken nogen voldsomme håndbold kampe.

Mit hjerte græder for Danmark.

Jeg er stadig vild med de seje drenge, de skal nok rejse sig og give den fuld skrue igen <3  Væk med skuffelser og dumme kommentarer, sån’ er livet jo……….

I aften var jeg sammen med flere andre natteravne til en

” Evaluering af ” Herlev passer på Herlev.

Politiet, Borgmester andre foreninger, bl.a Natteravnene og andre interesserede borgere var mødt op i vores Medborgerhus..

Det handlede om at gøre Herlev til et tryggere sted at være.

Her var fri mulighed for at give sit besyv med.

Nogen unge mennesker var også på scenen for at fortælle om deres positive syn på at natteravnene som ofte dukkede på gaderne på ubestemt tid . At det skaber tryghed for dem.

Det var virkelig interessant og givende.

Jeg er stolt af at kunne være med til at gøre en forskel, også selv om mine sygdomme begrænser min tilstedeværelse indimellem.

Sammen kan vi klare alt,” Sån’ har det nok været lige siden vi var børn.

I dag lavede vi slut rengøringen hos Paul.

Og det har søstrene Helle og Sanne gjort godt. Sammenlagt Ca 8 timers HOVEDRENGØRING !

Vi er bare totalt smadrede begge to, mega ondt i vores kroppe, så nu er det tilladt at “Pive”.

Vores små kaffe pauser foregik på Pauls altan piv koldt. Vi havde begge to hjemmebag med naturligvis.

Efter et dejligt bad, sidder jeg under min dyne og venter på den ” Afgørende håndbold’s kamp imellem Danmark – Ungarn.