Min elskede Maya 💔❤️💔🙏🏻

Der var meget liv hos os i nat, Maya var meget urolig og ville i haven ret så ofte at det føltes som om der kun gik en time imellem hendes små ture.
Tænker at hun må have haft ondt i maven.

Helena ringede før uret for at spørge om William måtte komme ned til mig for så kunne hun også lige nå at sætte os af ved Hospitalet, det måtte han selvfølgelig gerne.
Helena starter i dag på sin anden praktikplads som er på Sankthans hospital , mor er stolt.

Det blev på en måde nok lettere for mig at William var med, eller måske at jeg gemte følelserne lidt af vejen for at Skåne ham.

William og jeg handlede ind i den nærmeste Rema og tog bussen hjem.
Nøj hvor var jeg træt, men min kære William  havde meget lyst til Pizza så det bestilte vi hjemmefra.
Min dejlige omsorgsfulde dreng spurgte meget ind til hvordan jeg havde det.
Så varm og kærlig, bare 11 år.

Klokken lidt over 12 blev der ringet fra hospitalet at Maya var klar til at blive hentet.

Jeg havde nok ikke lige forventet at det var så stort et område lægen Stig havde åbnet hende men blev fortalt at han ville sikre sig at få det hele med ud hvis det skulle vise sig at være ondartede cyster.
Jeg fik smertestillende medicin med hjem og en vejledning om hvordan hun skal passes og plejes.

2 – 3 uger er lang tid jeg skal vente på svar.

 

Vi er alene, ligger i vores store bløde sofa og nyder hinandens nærvær.

God weekend mine fantastiske kære læsere ❤️❤️❤️🙏🏻

 

 

 

 

De små skønne øjne fortæller mig alt 💔🙏🏻

 

 

 

 

 

 

Skovlunde Dyrehospital.

Nu skal jeg bare nyde min aften sammen med min Maya og håbe på det bedste for os begge to.
Jeg har ikke lyst til at skrive så meget, bare det vigtigste som fylder mest .
Helena kørte mig og Maya til Dyrlægen.
Jeg husker ikke hvad lægen hed men hun undersøgte Maya og tog nogle celle prøver fra knuderne med en kanyle som hun gik på et laboratorie med.
Lægen havde i starten sagt at det nok var talgknuder, men der kom ikke noget væske fra dem da hun stak i dem.
lægen vendte tilbage med svar på at hun havde fundet raske celler men også nogle kritiske som hun ikke kunne udelukke 100 procent at være kræft og derfor mente hun at knuderne skal fjernes.
Jeg skal møde op Fredag morgen klokken otte med Maya hvor hun skal være fastende og klar til operation.


          Kærlige hilsner fra mig 🙏🏻❤️❤️❤️

 

 

En virkelig smuk og dejlig dag ❤️

Tror at jeg har vendt og drejet mig i sengen det meste af natten, Ole lukøje glemte mig.
Men da klokken så blev syv havde jeg pludselig fremtryllet et vers til mit barnebarn Phillips konfirmation, som jeg skyndte mig at skrive ned her på mobilen.
Nej jeg er slet ikke begyndt at bruge min nye computer har ikke haft tid til at sætte mig ned og byde den velkommen endnu.

Mødtes med Helena som aftalt på Mac som ligger lige ved hendes skole, hun havde kort forinden været til eksamen som ikke gik helt som hun ønskede, men mor er stolt over at hun er kommet så langt og bestod naturligvis.
Vi spiste ikke så meget, Men vi havde det hyggeligt og Helena viste tydeligt hvor glad hun var for at jeg var kommet.
Det varmede også mit hjerte.
Nåede kun lige hjem og vende før jeg måtte ned til byen for at få ordnet øjenbrynene endnu engang, en ekstra fyldning, næsten som sidste gang, men mere AV tænker jeg.

Min kære niece Bettina kom i eftermiddags for at personligt aflevere indbydelsen til sønnen Victors konfirmation.
Det var
virkelig en gave, for hendes nærvær har jeg savnet i mange år, men nu er hun tilbage i mit liv og det føles ubeskrivelig varmt og godt.

Vi fik nogle skønne timer sammen, der var meget at snakke om og ikke mindst om savnet af min elskede afdøde bror Johnny, Bettina s far.

I morgen skal jeg med Maya til Dyrlægen for hun har i lang tid haft en byld agtig dims nede ved det ene lår som er vokset og en ny vokset ud lige ved siden af.
Jeg har også lavet en aftale med Ditte om at vi i morgen eftermiddag mødes ved Chiaras børnehave og at jeg derefter spiser aftensmad med dem.

Jeg har taget imod en lille opgave om at bage pandekager til min overbo i aften som han skal ha når han kommer fra arbejde, dejen er rørt så nu vil jeg lette numsen og gå i køkkenet.
Nyd nu denne Tirsdag aften og sov             dejligt.    

                       Kærligst Helle

 

 

 

 

 

Hvorfor.

I eftermiddags var jeg hos min frisør for at få lyse striber i hovedbunden af mit gamle hår. Sikken ros jeg fik at hun syntes  at mit hår så sundt ud.
Så måtte jeg da lige vise hende de produkter som Ditte startede med at give mig i fødselsdags gave for Ditte ønskede for mig at alt mit Føtex shampoo blev erstattet med det her.
Jeg spiser stadig 3 longo vital Hair and nails med silica zink og selen eller andet der er på tilbud. Det kan også noget.

Men Da samlede jeg en halv pose hårprodukter som blev foræret væk.
Nå men nok om det.
Jeg fik afleveret min Cykel til eftersyn men var ikke meget for det, den er uundværlig og jeg elsker hver eneste del  som sidder på dens fine stel.
Mødte en skøn kvinde på vej derfra som betyder meget for mig og hun følger mig herinde.
Stine kunne se den store positive ændring som der et sket i forholdet til mig og mine piger. Det måtte jeg jo give hende fuldstændig ret i  for aldrig har det været så godt.
at jeg har kontakt med mine tre børn betyder alt for mig.
Men nu er det bare sådan at  jeg kort tid efter sad nede på caféen i centret og græd mine salte tårer –

Imens jeg sad og slugte en varm kop kaffe latte, for pludselig måtte jeg bare hjem.

I  morgen skal Helena til eksamen på assistent uddannelsen og der tar’ jeg op for at være hos hende bagefter .
Min aften er slut nu og jeg spørger mig selv : Hvorfor skal jeg være ked af det, når jeg nu har det godt.

Kærligst Helle

Mormor❤️


Så travlt mormor havde, lige fra det øjeblik  hun trådte ud af sengen.
Maya havde fået en masse morgen kys som hun plejede at få og så var de to klar til dagens begyndelse.
Mormor rakte ud efter elkedlen fyldte den med vand, så hun snart kunne tilberede sin første kop kaffe.
Efter det første store krus, gjorde hun sig klar, klædte sig selv og Maya på.
Maya var hurtigt nede af trapperne, satte sig foran døren og var ganske utålmodig.

Å der var så meget mormor skulle nå og tiden løb hurtigere end hende.

Men  pludselig skrev hendes datter Helena at sønnen Noah havde høj feber igen, at hun og børnene derfor ikke kom alligevel .
Det var en trist besked for mormor, Noah havde for kun kort tid siden været indlagt på grund af syge lunger .
Svigersønnen Nikolaj kom som de havde aftalt for at hjælpe mormor med at opstarte hendes nye computer.
Det havde han helt styr på så mormor kunne ånde lettet op.

Mormor bagte chokolade kage som hun serverede til Nikolaj sammen med kaffe sodavand, slik og chokolade, for hos hende skulle det bestemt helst aldrig mangle noget til kaffen.

Datteren Ditte og hendes lille pige Chiara kom sidst på eftermiddagen, til dem havde mormor sagt at de var velkommen og også til at spise sammen med hende hvilket de takkede ja til.  

Den gamle mormor elskede at børnene kom hjem til hende, for hun vidste godt at selvom kærligheden ville vare for evigt så ville livet ikke.

Mormor stegte bøffer, kylling lår i hendes Air fryer til Chiara, kogte kylling og ris i en gryde til Maya og søde kartoffel pomfrits i ovnen.
Men lille Chiara var så træt og i dårligt humør så efter de havde spist fulgte mormor og Maya dem ned til P pladsen og kyssede dem begge farvel.
Klokken var også blevet mange tænkte mormor eller i hvertfald mere end den normalt var blevet når Chiara vanligt blev puttet til natten.

God aften ❤️