På Tøse shoppe tur ❤️❤️❤️

 

Mine piger og jeg har haft mange fantastiske dejlige timer sammen i dag.
Først var vi i Rødovre centret hvor der blev shoppet, men ikke til mor denne gang for det var vigtigere for mig at pigerne fik noget pænt.
Helena blev virkelig fint klædt på i butikken som jeg elsker “Buch Her fik hun kjole trøje og sko, fin jakke gik hun ikke med til, lige meget hvor meget jeg prøvede at overtale hende.
Ditte blev også fin i en to delt dragt, også fra
Butik Buch.
Vi var også inde og få noget at spise, altså mor valgte en kedelig toast, for alt det andet jeg kunne vælge bliver der altid serveret for meget af.
Men med hele to kopper god latte til så var mor tilfreds.

Efter 4 timer i Rødovre C kørte vi til  Netto i Herlev og handlede ind.
Så tror nok vi brugte 5 timer eller mere på hinanden i dag, det var luksus og vi nød dagen sammen uden tvivl.
Trætte var ikke ordet.
Da jeg endelig sad i min sofa med jakken på for at sige hej til min lille Maya stenede jeg fuldstændig , det var nærmest umuligt at komme op igen.
Men nu har jeg spist en af de sunde pandekager, Maya har fået sin kylling og ris
Så nu skal vi bare nyde hinanden.
 

Min Maya har ondt i dag, ved ikke hvordan jeg skal reagere på det.
I morges ville jeg kæle med hende som jeg plejer men da min hånd rørte hendes lænd spjættede hun og så meget forpint ud.
Jeg havde heldigvis to smertestillende liggende så maste en ud med to teskeer og gemte det i maden.
Efter at Maya havde ligget lidt ville hun alligevel gerne ud på tur.
Jeg ved godt at det ikke er realistisk at hun får så mange år at leve i og jeg ved at lægen kan tilbyde hende en operation, det har han nævnt men hvor store chancer har hun så hvis bagpartiet skal åbnes op.
Tror bare at jeg sover på det.

I morgen når vi er oppe ringer jeg til dyrlægen og spørger om hun virkelig skal have smertestillende resten af hendes levetid.

Ønsker jer en varm og dejlig kærlig aften ❤️

 

 

 

En dejlig regnvejrsdag ❤️


Sov længe igen.
Maya og jeg gik tur sammen med Birgit og Molly.
Vi var også forbi Susanne med Sushi rester fra igår efter aftale.
Her til aften fik jeg min veninde Maiken på besøg vi havde aftalt at spise tapas.
Maiken handlede ind til os, laks, filet , ørred kylling, smøreost og jordbær og det meste havde hun anrettet fint og lækkert.
Jeg havde slik, is bilens de bedste vaffel is med flødebolle og var egentlig også i gang med at bage sunde pandekager med havregryn men det stoppede jeg med da Maiken mente at vi havde rigeligt og det havde vi også, men jeg synes jo at jeg skulle lave noget. Maiken ønskede at jeg slap af og ikke tænke på noget.
Hun er da omsorgsfuld over for mig og det var rigtig rart.

Nå fru Dyrholm så er det ved at være nu, skal op i god tid , pigerne henter mig ved 12 tiden for vi skal  på tøse tur til Rødovre centret og jeg skal først på tur med Maya.

                 Godnat og sov dejligt 

                                            Helle

 

 

 

 

 

Livet gør godt ❤️

I dag var jeg tidligt ude af sengen, for efter at min nevø Andreas havde ringet og vi havde snakket lidt følte jeg mig egentlig ikke træt.
Kaffe kaffe kaffe er det første jeg tænker på når mig og Maya har haft vores morgen nusser.
Efter morgen turen skulle jeg over til min cykelhandler for at aflevere min cykel til efter tjek men vi aftalte at vente til på Mandag da jeg gerne vil cykle ned til Big i morgen når Maiken og jeg skal derned og spise.
Cyklede videre ned til Herlev bymidte hvor  jeg først handlede ind og bagefter satte mig ind på den nye espresso House.
Jeg havde skrevet til begge mine piger, vidste faktisk ikke at de var hjemme.
Der gik ikke langt tid før Helena William og Noah sad hos mig, nød varm kakao og te med kage til.        

Tiden gik bare alt for hurtigt.
Men vi fik lidt kvalitetstid sammen  ❤️ og det betyder alt.

Mig og Maya gik en lille tis tur og herefter  troede jeg at vi skulle være alene men så ringede Ditte og spurgte om jeg havde lyst til sushi , så hun og jeg har siddet her og hygget os,  blandt andet snakket ferie for der er jo rigtig meget som vi skal have styr på.

I dag har jeg også fået mange kærlige ord fra min niece Bettina og jeg er blevet inviteret til sønnen Vicktors konfirmation den 27 April hvor mit barnebarn Phillip bliver konfirmeret den 28 altså dagen efter.
Sikken jeg skal nyde livet.
Vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv,  blev så overvældet af glæde og taknemmelighed  over at jeg har fået
“ My missing peace “  Tilbage ❤️

Vi vil kaste os ind i sengen nu, mig og Helle, Maya kommer helt automatisk for at blive båret op og så skal vi kun se tv til kl 01 .

Kærlige hilsner fra mig ❤️

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For altid i mit hjerte gemt

I dag ville min kære afdøde storebror Johnny være blevet 68 år ,  til November er det 3 år siden at jeg mistede ham.

Det vil så længe jeg lever være et stort savn..  Jeg elskede min bror meget højt.
Da jeg kom op til kirkegården, stod min kære niece Bettina , hendes mand og søn ved hendes far, Johnnys grav.

Det var så stort at møde dem og lige netop i dag hvilket jeg slet ikke havde turde håbe på men virkelig ønsket.
Vi havde så meget at snakke om og nåede også en del men de unge ville invitere mig hjem på kaffe en dag og det glæder jeg mig til.
Fortalte Bettina hvor meget jeg savner hendes mor Marianne men det ved Bettina godt.
Derfra cyklede jeg til Paul og satte to blomster mere så nu det pænere .


Her til aften lå der en besked på min mobil fra Marianne, så nu ved jeg at hun også savner mig og at vi snart skal ses.
Føler en sån’ lykkefølelse.

Var lige inde på min mail hvor der var kommet et svar på en prøve inde på min sundhedsplatform, jeg tænker at det må omhandle celleprøven men det skrækkelige er så bare at det ikke er mig muligt at åbne den, øv det så tarveligt.
Men har mere godt at fortælle for jeg vandt 650, – til Banko det var godt nok vildt.


Susanne og jeg havde en ganske hyggelig aften hvor vi naturligvis fik kaffe og kage
Susanne havde smurt laksemadder til os.

Min Maya har det også godt, hun har været ude på sine ture og måtte finde sig i at mor er gået fra hende hele to gange.
Men vi elsket hinanden højt alligevel ❤️❤️❤️

 

Godnat og sov godt alle i skønne sjæle ❤️

I morgen skal jeg åbenbart til tandlægen kl 11 står der på en sms .

Foredrag og fødselsdage


Godaften kære læsere

Jeg er for lidt siden kommet hjem fra et utroligt spændende foredrag med David Owe.
Som hed “ Det kolde gys.
Min veninde Mailen og jeg fik nogle spændende oplevelser omkring vores vejrtrækning og vi havde blandt andet til opgave at holde vores hænder i en balje med isvand i to min og det er lang tid men jeg klarede det.
Mine hænder er stadig påvirket og det skulle være sundt at gøre så ofte som muligt.
At forklare mere kan jeg desværre ikke men det kan Google hjælpe med.
Vi fik i hvertfald en fantastisk oplevelse og vi vil have mere af den slags.
Det er sundt at føle smerte.

Min far ville have kunne fejre sin 92 års fødselsdag i dag hvis han havde levet, men han fik alkohol demens og  døde efter nogle år på plejehjem.
Jeg overnattede hos ham om natten  og var ved hans side til han sov ind  næste dag den 3-4 – 2009.

 



Min kære Niece Sandra har 21 års fødselsdag i dag og i morgen er det min elskede afdøde storebror Johnny.
Jeg cykler på kirkegården i morgen eftermiddag  ❤️❤️❤️

Godnat og sov behageligt 🙏🏻❤️