Den lange vej

Jeg vil blomstre , ej klippes for visne blade
lad dem være, de gør ingen skade
hvis du bare havde vandet dem godt
og ikke på jorden så voldsomt trådt

en lille engel boede i mig
til en dag den fløj sin vej
hvor blev de egentlig af
de minder om nat og dag

forår, kommer du
lad solens stråler, varme nu
vinden er stille, men jeg ved at det vender
med bankende hjerte og iskolde hænder

smukke klare stjerner
hygge af små lanterner
den røde sol som smiler til jorden
vandet som glimter smukt i fjorden

her er så stille, sol blev til regn
forstår det ikke, men det er et tegn
når skyerne driver bort og himlen atter er blå
de højeste grene jeg aldrig vil nå

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Goddag til den hvide strand

Her er så smukt, små bølger i vandet
fødderne danser og kæler med sandet
Jeg omfavner himlen, hvide skyer danner form
ingen tegn på uvejr, regn eller storm

Mine små leger i sandet,
de siger at koldt er vandet
i tangen vi finder muslinger og fine sten
små insekter med trætte ben

Madpakker, saft, kaffe og lækker kage
en hygge vi ønsker i mange flere dage
men blæsten kom med den kolde vind
Et Farvel, vi kysser på hinandens kind

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Mærker de kolde bølger.

Ville gerne sidde på stranden med dig
se solen gå ned bag havet
tegne hjerter i sandet ,for glem mig ej
jeg vores navne har skrevet

Bølgernes brusen skubber vandet ind
så stille og blidt vi forsvinder
I månens lys du kysse’d min kind
og gav mig de smukkeste minder

Jeg sidder på stranden, tænker på dig
ønsker at rejse tilbage
men tiden står stille du gik din vej
skøn fremtidsplaner vi lagde

Mærker de kolde bølger
min nøgne krop tar’ imod
stjernerne mig følger
“Hvorfor du mig forlod ?

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Bag månens lys

Sol og sommer, nu efterår
vi mindes, vi længtes når tiden går
på smukke dage, de bedste vi fik
nu sidder i hjertet som romantik

Bag månens lys, jeg skimter en stjerne
holder fast i tiden, den er min lanterne
som bringer glæde i mørket, jeg ser
at alt hvad jeg elsker, jo har lige her