Kære Liva

I MORGES DU LÅ SÅ SØDT I MIN ARM
DIN LILLE KROP SÅ BLØD OG VARM
DET VAR SOM OM AT DU VIDSTE
AT NATTEN HOS MIG VAR DIN SIDSTE

SMÅ SKÆVE BEN, DU TRIPPEDE AFSTED
DET BLEV SVÆRT FOR DIG AT FØLGE MED
KÆRE LIVA, MORMORS LILLE SKAT
EN STJERNE PÅ HILMLEN, DU VIL BLINKE I NAT

Du var der altid for mig…

Vi to fik aldrig sagt helt farvel
Du har stået ved min side, lige siden jeg var ganske ung
Altid var du der, når det hele føltes håbløst
Når jeg var usikker på mig selv og ikke kunne håndtere mine følelser

“Du var der altid for mig
Derfor er det også svært at tage helt afsked med dig
I går var jeg bange, følte mig alene og meget sårbar
Du bankede på min dør….
Jeg havde sådan voldsomt brug for at lukke dig ind
Men du har ødelagt så meget i mit liv
Mit ægteskab, forholdet til så mange mennesker

Mine børn mistede tilliden
Jeg mistede troen på mig selv
Så jeg åbnede ikke døren i går
Ønsker at du skal lade mig være
“Kan du !! ?
“Alkohol !! ?

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Psykopater og soldater

Hele verden fra forstanden
jeg har skrevet om det før
hvad i gør imod hinanden
helt utroligt at i tør

Vores fremtid er i fare
verden fuld af psykopater
Tror i selv at kunne narre
Terror fra ( IS ) soldater

Vores drømme stadig lever
vi beholder vore tro
kærligheden som vi giver
til den dag vi går til ro

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Hæslige hænder

Store gamle beskidte støvler
vader rundt i skidt
Tykke hæslige hænder
et ansigt, fordærvet, beskidt

Store klatter flyder
afskyelig slimet sved
maser med alt sin styrke
små uskyldige ned

Knæler, men falder dybt
Ondskaben kvæles af jorden
vilde træer skriger
rådner op i fjorden

Digt af Helle Marianne Dyrholm

Lille barn

Lille barn hvorfor græder du
lad mig tørre tårene dine
små og klare de dråber er
på kinderne røde og fine

Kan du ikke finde vejen
hvorfra du kom
blev du væk
da du ville se dig om

Kender ikke din vej
du må klare dig uden mig
ked af at du alene må gå
falde i mørket og benene slå

Lille barn du må rejse dig op igen
du møder sikkert en rigtig ven
som græder og har brug for dig
en der ikke kan finde vej<3

Digt af Helle Marianne Dyrholm