Så smuk en dag <3

At vågne op sammen Med Sofie er noget af det bedste
– ” Men mormor du snorker som en Bjørn, sagde Sofie med et smil.
Morgenmaden blev serveret på en bakke i stuen.
Den var sund og Sofie havde selv valgt det, selv om hun ikke ser begejstret ud på billedet 🙂 Så var hun altså.

Ditte og Chiara kom ved middags tid og vi fik nogle dejlig timer sammen.
Det er rart at Chiara genkender min stemme og har det hyggeligt i mine arme.
Sån’ nogle dejlige dage jeg har haft.

Min Sofie <3

Sofie og mormor hygge.
Vi gir den gas med kvalitetstid.
Så hurtigt tiden går, min lille pige er blevet min store pige.
Hjemmelavede boller i karry var et hit, sååå lækre kødboller jeg fik lavet, med ris til naturligvis

købte for alt for meget fredags guf ..Igen ..
Nu vil vi ud og børster vores lakrids tænder, sengen kalder.
Mormor er glad <3 <3 <3 Og også Sofie <3 <3 <3

Memse Test

Jeg havde en tid hos min fysioterapeut i dag, det er så smart at hun også findes iblandt lægerne.
Nu var hun bare ikke interesseret i min ryg som var aftalen.
Efter at have læst journalen fra Herlev hospital og snakket lidt med mig om episoden i bussen sidste uge og min manglende evne til at orientere mig o.s.v gik hun ind for at konferere med en af lægerne.
Ryggen var ikke det vigtigste lige nu sagde hun og nævnte senfølger af alkoholmisbrug, mine borderline og resten af hvad der fylder hos mig.
På Tirsdag skal jeg til en af lægerne og få lavet en “Memse test.
En dobbelt tid sagde hun.
“Memse test kan både omfatte kognitiv svigt, men også patienter med mental svigt eller demenssygdom.
Jeg var lige inde og google.
“Nu skulle jeg grundigt undersøges, sagde hun meget bestemt og omsorgsfuldt.

Er naturligvis bekymret og det lagde jeg ikke skjul på.
Troede jo at det var ryggen eller et ildebefindende jeg havde haft.
Kikkede lige indenfor på Ældresagens Demenstest.
Ud af 10 spørgsmål svarede jeg ja til dem alle.
Ikke godt.

Ringede til min svigerdatter som har arbejdet meget med Demens patienter og hun er sikker på at jeg ikke er dement.
Tror bare at det er alderdom, men ønsker ikke at ende der hvor jeg ikke kan kende mine børn.

Nå men væk med det, jeg har så meget at glædes over nu familien endelig er samlet igen og min søn kommer og henter mig sidst i denne måned, så skal lille mor til Jylland på ubestemt tid.
Det ser jeg meget frem til.

Færdig !

I dag, den 2 Marts er jeg endelig blevet færdig med min bog “En som bare er der”.
Den har trukket tårer og været en voldsom rejse at komme igennem.
Nu har jeg sendt den videre til min veninde Frida som altid er den første til at gennemlæse mine manuskripter.
Fridas mand Jan overtager derfra, redigerer og kopiere, så den kan blive sendt ud til eventuelle mulige forlag som kan ha’ interessen for den.
Der kommer en 2’er, ude i fremtiden et sted :).
Jeg er meget lettet, tilfreds og håbefuld.