Mickey’s dejlige dag <3

Igår fik Mickey endelig hans lille vogn. Den var meget nem at samle, det var sån’ et klik system

Det ene dæk var umuligt at få luft i og jeg har svært ved at bede nogen om hjælp.
Frygter et nej og føler mig til besvær, men til sidst bed jeg det i mig og ringede til Peter, Formanden for afd. Peter er altid hjælpsom, det ved jeg godt…
Undskyldte for at jeg var så underlig. Skrækkelig at tude foran ham.
Den ene slange var der hul i.
Jeg var overhovedet ikke i stand til at handle på noget. Peter ordnede det hele for mig, købte også en ny cykelslange og skrev mail til Zooplus, men de ville kun erstatte slangen hvis der blev mailet et foto af skaden på den ????…

I dag er det gået godt. Flere af mine naboer har været så fantastiske. Annelie bagte nogen lækre æbleskiver som hun kastede ned fra altanen ( I poser ) til mig og Birgit, de var Stadig vældig lune.
Mickey var på hans første tur i vognen, sad som var han en konge.
Ingen tvivl om at han elsker sin nye trehjulede vogn.

Nyder min aften, Ristet toast med gravad laks, vand med is, kaffe og Boksekamp med ” Kessler”.

Jeg skriver meget kort i aften, har haft det ubeskrivelig dårligt og er ikke helt okay endnu.
Ved slet ikke hvad der startede det og har aldrig prøvet det før.
Begyndte at ryste, blev meget svimmel, kunne ikke fokusere jeg var så bange, græd og kunne ikke styre min krop.
Efter at have taget noget beroligende lagde jeg mig til at sove.
Vælter stadig lidt rundt, ryster men tvang mig selv til at gå en lille tur med Mickey over med affald, og har vandet min have.
Havde ellers noget godt at fortælle, men det her har overskyggede alt.

Dronningens 80 års fødselsdag og min Mickeys 13 års <3


Det er en meget smuk dag, jeg har fulgt Dronningens 80 års fødselsdag på tv.
Min dejlige søn sendte video af en kage som familien havde bagt og da de stod klar i haven for at synge fødselsdagssang.
Virus har gjort så meget godt, selvom den også er dræbende.

Min blog er ærlig og lige fra hjertet og derfor vil jeg ikke lægge skjul på hvordan det føles indeni mig på denne dag.
Jeg har været i haven, men gik bare rundt om mig selv.
Min behandler Sander ringede og lige netop i dag var det bedste tidspunkt.
Vi snakkede om alt det gode som jeg havde gjort for godt for mig selv, da vi talte i telefon sidst. Sander nævnte 8 punkter.
Det gør jeg stadig, men blandet med sorte tanker. Sander bad mig love ham at jeg vil ringe til Livslinie eller på lænken hvis tankerne ikke forsvinder. Det vil jeg ikke.
Det er godt at være alene lige nu, har ikke behov for andre end mig selv og Mickey naturligvis, han er bare så påvirket af hvordan jeg har det.

Vil finde en opskrift på en god kage.

Gardinerne er rullet ned for i dag.

Jeg ønsker mig.

At min Mor tar’ sin telefon når jeg ringer ?
Måske at jeg vinder i klasselotteriet en af de næste fire dage?
Får en rigtig god nyhed ?
Mickeys Trolly kommer med pakkeposten ?
At alle mine børnebørn pludselig står ned foran mit køkkenvindue og vinker til mig ?

I dag er jeg bare trist, sentimental og ugidelig.

Jeg er så glad for min cykel.

Jeg har haft drøn på, elskeeeeer min cykel fløj bare derud af.
Dyrlægen, apotek, Lidl og Rema.
Virkelig en super aktiv kvinde.
Reklamerne lokker, ja det gør de altså og det er møjj Hyggeligt.
For eksempel kostede et termometer 30 kr i Lidl og altså sån’ et skal man jo ha’.
Til haven, tre smukke Clematis i forskellige farver.
Torino Pizzaria kastede en Durumrulle i hovedet på mig, den var faktisk god og så har jeg mad til 2 dage.
…….Og så ud at gå tur.