Efter tre uger uden Ditte, intet opkald men korte ligegyldige svar, har tankerne været sorte fra jeg åbnede mine øjne.
Det har aldrig været sån’ med Ditte.
Vrede, skuffelse, magtesløshed, alt for mange tårer.
Følelsen af at være ligegyldig og ubetydelig er dræbende.
Velkommen til mine dæmoner.

“Spil noget musik orden din have eller gør noget som gør dig glad skrev hun….

Har været i parken sammen med Mickey, det hjalp lidt men så snart jeg sidder her igen falder mørket.

Er så træt af børn som fortæller mig, at de vil leve deres eget liv. Jeg gav dem livet og troede at det
var” Vores” sammen.

Livet var kun en drøm.
Et split sekund.

Ih altså hvor jeg elsker dig, min søster <3 Søster Sanne er dejlig, ligner vores mor, også med hensyn til at leve et fysisk hårdt liv. Så jeg er ofte meget bekymret for hende, men det ved jeg at hun også er for mig. Det noget værre noget. I dag havde søster inviteret Paul, Peter og mig til grill mad i hendes dejlige nyttehave i Ballerup, Bøf, kartoffelsalat, tykke og tynde pølser, brød og..."Hele svineriet ! selvfølgelig havde hun også bagt " Gulerodskager". Jeg medbragte sodavand, kaffen og Mickey naturligvis. Sååå hyggeligt og lækkert alt sammen, ville bare gerne se min søster slappe af engang imellem, det er hun ikke god til.

Sejt ! Har gået to gange 45 min i dag, ca 4 km og det har været pragtfuldt.
Både Mickey og jeg fik en masse motion, vejret var dog lidt for varmt til ham.

Vi sad i haven hos Helena, Nikolaj og børnene et par timer. Stemningen var både hyggelig og meget sørgmodig for Katten ” Tiger” var blevet kørt ned i formiddags da den var fulgt efter familien på vejen til skole.
Ifølge en røntgenundersøgelse hos dyrlægen var intet brækket, men ” Tiger” er stadig ikke helt okay.

Er hjertens glad for tiden sammen med alle børnene <3 Så nu kan jeg klarer mig lidt igen.... Er virkelig glad for mit køb af vognen til Mickey, den skal vi nok få meget gavn af.

Foto er taget med min gamle Nokia mobil 🙂 Ikke dårligt vel.

Jeg vågnede midt i en uhyggelig drøm. Var i et gammelt tog og kom til at stå af før tid.
Men det var slet ikke nogen station, bare store bunker af jord og mudder.
Toget begyndte køre videre, en ældre mand kæmpede for at hjælpe mig på igen, det lykkedes i sidste øjeblik.

Var hos lægen i formiddags for at få min B 12 injektion. Der måtte være 3 patienter af gangen i venteværelset.
Fik pludselig meget trykken i brystet imens jeg sad og ventede, så fik også en EKG undersøgelse med på vejen.
Det havde temmelig sikkert været et glas appelsinjuice jeg drak hjemmefra som havde forårsaget den ubehag.
Nåede ikke snakke med min læge om hvordan jeg havde det, for konsultation var kun sat af til B 12 og den opgave var sygeplejersken’s, men han lyttede på mit hjerte.

EKG sagde : Alt fint.

Der var stadig fint på gravstedet, men tørstige blomster. Det er ellers ganske smart med de vand kugler
med spyd som jeg købte i Føtex, Måske i kan se den på billedet.

Nede i bymidten fik jeg sååå ondt af mig selv.

Ringede til Helena og Sagde at hun havde en mor som havde brug for hende. Helena lød meget oprigtig da hun svarede at jeg var velkommen til hver en tid og at det havde hun sagt …………..
Det gjorde virkelig godt indeni. I morgen går jeg derop sammen med Mickey i hans lille vogn.
En lang vej men naturligvis med vand, kaffe og madpakke til turen.

Her ser i mit barnebarn Nikita.
20 år hun er i dag.
Det er syv år siden at vi så hinanden sidst.
………………….
Er så glad for mit fotoalbum med Nikitas liv, selvom det egentlig var en gave til hendes konfirmation.

Men I det kan jeg sidde her og bladrer, mindes de 13 år vi havde.

Mennesker kommer og går, ofte er det mig svært at forstå hvorfor jeg taber dem.
Vi lovede jo hinanden at det aldrig ville ske.
Kærligheden har vinger og når den flyver højt oppe imellem skyerne, vender den ofte røven imod mit ansigt og skider ned på mig.