Mine sorte støvler.

I nat drømte jeg om store fede lange orme som kravlede ind og ud af alting, gemte sig allesteder.
Hvad mon det betyder…
Sov så længe at der kun lige havde tid til Mickey og et bad, før jeg skulle ud af døren.
Var temmelig meget nervøs for at møde op i selvhjælps gruppen.
Der gik noget tid før jeg fik ro på.

Udfyldte et skema, om hvordan jeg har oplevet den seneste uge, kan godt se at det ser trist ud.
Nøjjjj det var svært at skjule tårene, men tror at det lykkedes.

Man kan læse meget ud fra menneskers sko, det har jeg aldrig tænkt på. Mine favorit støvler er korte sorte, uden høj hæl med lidt “bling blang” og fra Føtex. Den ene lynlås er gået i stykker så hver eneste gang ( Hver dag ) Bakser jeg med at få dem på og det gør ondt i fingrene.

Fremover skal jeg møde i gruppen tirsdage og i 16 uger, tre timer pr gang og hver uge med nye emner.
Det ser jeg frem til.

I går aftes var jeg nysgerrig for at læse de kommentarer som var kommet ind på de sociale medier om min Ditte i Ex on the beach. Det skulle jeg aldrig havde gjort. Mennesker kan være så ondskabsfulde.
Havde ondt dybt ind i mit hjerte. ….. Og har det Stadigvæk..
Vidste godt at det ville blive sådan, troede bare ikke………
Nu vil jeg finde D.Play og se de næste tre afsnit.

Tiden går.

Har været lidt trist i dag, tænkt meget på min alder og hvad jeg mon når at opleve i mine syv børnebørns liv.
De to piger som jeg ikke ser, er 13 og 19. Drengene fra Jylland, 5 og 8 og Helenas børn som jeg sjældent må se er 5,7 og 12 år.
Kan godt selv se at jeg ældes meget hurtigt nu og da jeg aldrig har været speciel go til at passe på mig selv og min krop, kan det ikke være anderledes.

Det er heldigvis ikke så ofte at de tanker kommer op i mig.

Fik en smuk tur ud i det blå sammen med Mickey, hvilket hjalp meget på humøret.

Har tilmeldt mig en selvhjælps gruppe, hvor jeg skal møde op første gang i morgen, men kun til intro. Vi skal alle på et senere tidspunkt, fortælle vores livshistorier. Naturligvis med 100 % tavshedspligt.

Gennem ild og vand

Elsker hende for alt hvad hun er.
Jeg har lige set de første 3 afsnit af Ex on the beach.
Med smil, varme og tårer fulgte jeg min lille pige på hendes livs største oplevelse.
Som hun er, hudløs ærlig, følsom, stærk, varm, kærlig, omsorgsfuld, empatisk, sjov, humoristisk, skrøbelig, social, udadvendt og masser af andre vigtige menneskelige værdier <3 Ser meget af mig selv i hende. Jeg vil gå gennem ild og vand for mine børn. Mit liv havde været ganske anderledes hvis ikke jeg havde en Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

Totalt klamt.

Helt Ærligt, det burde være en selvfølge at mennesker vasker og spritter sine hænder, så vidt at det er muligt, desuden er der en anvisning til HVORDAN man gør, for at det blir’ gjort KORREKT, ellers er det totalt lige meget. Håndhygiejne har altid været vigtig ! Jeg ser alt for ofte mennesker som helt undgår det, TOTALT KLAMT og derfor har jeg en skræk for at berøre steder hvor andre har haft hænderne.
Sprit er fast inventar hos mig.
Kender i det, sige pænt goddag til en fugtig klistret hånd ? 🙂

En god ide er at bruge min gode ven Google, der er en brugsanvisning om håndhygiejne.

Hmm… måtte bare lige ud med det.

Lidt nede i dag, så passer mig selv ” Igen “…………
Ditte handlede ind for mig, det var rart.

I gamle dage så vi frem til Lørdag aften fordi at der altid var så meget godt i fjernsynet. For pokker hvor er det blevet kedeligt.

Glæder mig så meget til i morgen, skal en tur til københavn og mødes med andre statister.

Det blev Trods alt en dejlig dag.

Foto af min far og jeg.
…………………………………………………..

Synes ikke at jeg havde noget at stå op for.
Mickey havde forsøgt at få mig ud af sengen flere gange.
Jeg er et fjols, har jo ham.
Klokken halv tre var jeg i tøjet, klar til at gå en tur i parken, blå himmel og dejlig solskins vejr.

Fik taget mig sammen til en hovedrengøring af soveværelset, det jo derinde jeg lever. Fuck, hvor er jeg gået i stå med meget.

Min aften forløb på gaden med to hyggelige natteravne, vi var i Herlev Hallen hvor der blev afholdt ishockey kamp, det var en super godt sted for os at møde op.

Vi gik forbi kirkegården og da det er min fars 88 års fødselsdag i dag, var det rart at kunne besøge ham og mor.

Jeg blev både hentet og bragt hjem, det var luksus.
Det blev trods alt en dejlig dag.

Foto af min far.

Natteravne.