I eftermiddags tog jeg en tur til Rigshospitalet og besøgte Paul.

Ved undersøgelsen af det betændte sår på benet, blev det opdaget at han også har en stor betændt kugle under et operations sår i lysken. Han fik antibiotika via drop imens jeg var der. I morgen skal Paul igennem den 6 operation på under en måned.

Jeg henvendte mig til en sygeplejerske for at spørge til Pauls videre forløb, hun fortalte at man fra afdelingen gerne ser at  Paul for muligheden for at komme på Rehabiliteringscenter, hvilket hun havde drøftet med Visitator i Herlev kommune som havde givet udtryk for at Paul får den hjælp som han skal ha og ikke behøver yderligere.  Jeg er træt af at bryde sammen og  diskutere med nogen som sætter spørgsmålstegn ved det jeg fortæller, hende her var skrækkelig og talte nedsættende til mig. Måske hun tænkte sig om, efter at hun spurgte mig om, hvem der så” havde sørget for hjemmepleje og alt andet fornødent, da man fra afdelingen ikke havde sørget for det da de sendte ham hjem.

” MIG” sagde jeg tudende.

For noget tid siden, ringede min søn at jeg ikke måtte se hans drenge mere, han og hans kone mener at jeg er for syg… ? og det var kun måske at min søn ville besøge mig igen
Jeg nævnte ikke noget herinde, fordi at jeg stadig ikke helt havde forstået det…

Her til aften, sendte jeg en besked til min søn, om jeg nu også har fået forbud mod at se mit barnebarn Cilina, som bor hos sin mor, for jeg forstår ikke hvorfor hun ikke har ladet høre fra sig, vi havde haft sådan en dejlig weekend sidst vi var sammen.
JO  svarede han………….Jeg havde forbud imod at se hende…

I Onsdags udkom Ude og hjemme, med endnu en historie fra mit liv, denne gang er jeg meget imponeret, den er 4 sider lang og handler om , da jeg blev gravid som 15 årig.

Næste onsdag udkommer der endnu en, om mins søns medfødte hjertefejl.

Det er spændende alvorlig og gribende læsning, som også findes på bog.meeenn det har jeg sørget for at reklamere rigeligt for.

Jeg har været hos Gynækolog, havde lovet nogle veninder at det første jeg ville sige, skulle være : “Nej hvor har jeg glædet mig til at komme her i dag “……………. Uf !!  🙂 Hmmm

Hmm Ja svarede han lidt overrasket, det vil jo være rart at få vished om hvad der er galt..

🙂 Jep… og svaret er at jeg har KRONISK IRRiTATION af Tismis..

Underligt…jeg har haft skrækkeligt ondt, meen det har jeg jo heller ikke mere.

Behandlingen er en creme som han har ordineret til mig.

Jeg kan mærke at klorvandet ikke er godt, men det holder mig ikke fra at svømme.

Jeg har haft nogle dejlige timer i dag, sammen med min Søster, min moster og min Bente 😉

ønsker jer alle en dejlig aften

Drøm smukke drømme

Dur stadig ikke til at komme ud af sengen !

Mickey og hans små bedårende hundeøjne, sætter gang i kroppen,  Som altid

Jeg forstår virkelig ikke hvordan det lykkede mig at cykle ud i regnen og svømmede mine 20 baner ??

Det føltes som om at jeg havde en stor knude i maven, som nogen hev i….Følte mig meget svigtet… Ignoreret…

Det var dejligt at hoppe i det lune klare bløde vand og der var ikke så mange mennesker..det gjorde det mere afslappende

Jeg ventede på et svar, en sms eller et opkald af stor betydning for min psykiske tilstand, men jeg fik den ikke og det gjorde mig svimmel, modløs, opgivende og fortabt..

Her til aften, sad jeg længe på mit køkkengulv, med en hulkende gråd, som jeg aldrig har hørt fra mig selv..

Hvordan skulle jeg komme herfra, hvad skulle jeg gøre med Mickey, han skal jo med og hvem skulle tage sig af Ditte.

Hvorfor skal jeg leve sådan et liv her..

Jeg kom op fra gulvet igen, sidder i min seng, mickey blev ved med at kysse mig…..

At være elsket er bare ikke nok til at se lyset, når jeg ikke kan finde knappen..

Ville ønske at jeg kunne takke jer alle, personligt, for et klap på skulderen kan godt være med til at styrke min selvdisciplin og give mig styrke.

At i ikke bare tænker, at jeg er skør, selv om jeg er..

Husker lige så tydeligt, at da jeg kom hjem fra “Ringgården, skulle hvert et ædrueligt år fejres..

Det blev det aldrig, jeg følte meget tidligt at mine nærmeste vendte mig ryggen, hvor jeg så tænkte , VED DE EGENTLIG HVAD DE GØR ?

ELLER PRØVER DE AT FÅ MIG TIL AT FALDE I ?

Men i som er mine trofaste, har været her hver eneste dag, støttet mig og ønsket mig tillykke de tre år der er gået.

Livet kører i ring, den ene dag føler jeg mig virkelig elsket, den næste dag, tænker jeg på hvordan mit mislykkede liv, endelig kan få en afslutning ..

Det kan godt være lidt skræmmende, når jeg godt ved at dødeligheden for mennesker med min diagnoser ret ofte får held med selvmordsforsøg.. Det er jo ikke hver gang at vor herrer lige har tid til os, som leger fortvivlet med livet..

Jeg har været igennem mange følelser i dag.

Glæde, smerte, kærlighed, mistillid,mistroisk angsten har også været inde og pille lidt, parnoid har jeg nok også været, eller også har jeg haft ret i mine antagelser..

Det er kun familien som jeg har været sammen med.

Dejligt at være hjemme igen, kaffen, rent sengetøj, Mickey og jer allesammen, tak for alt  <3

Ønsker jer en rolig dejlig nat, at åbne vinduet og høre regnen falde, er noget så fantastisk, altså hvis man er god til at sortere lyde fra, som her hos mig, hvor der ret ofte er larm fra, ambulancer, politi brandbiler, råben og gøen.

Nu efter 3 år her i min lille lejlighed, føler jeg mig tryg ved larmen…..Så ved jeg jo at jeg aldrig er alene 😉

Natti nat     <3 <3 <3