Sidder i min bobbel.
Her kan ingen gøre mig fortræd , kun mine tanker.
De arbejder hurtigt, jeg kan ikke følge med.
Hvilke af dem tør jeg stole på.
Jeg har bare brug for ro.
De næste dage vil jeg ikke være så flittig med mit skriv, føler mig ulykkelig , den følelse vil jeg være i lidt endnu og ikke gemme mig bag min maske.
Jeg vender tilbage.
Det kom jeg hurtigere over denne gang, men ved også at der bliver holdt hånd over mig, derfor elsker jeg min tro. Men næsten to dage i sengen var også meget, helt uden mad og kun kaffe. Nu er jeg endelig gået i gang med mine rosinboller og Mette Blomsterbergs brunekager, det er verdens bedste tænker jeg, så dem kan jeg godt anbefale selv om de ikke er helt billige at bage.
I morgen har jeg en Mor & datter dag hvor vi besøger Rødovre centeret, shopper lidt og får noget godt at spise. Jeg vil forkæle mig selv med en fin kjole til min næste bytur. Min egenomsorg er det vigtigste lige nu. Har reflekterer meget over de sidste måneders tid som jeg fik sammen med kærligheden og ved at jeg umuligt kunne have gjort noget anderledes. Nu er det bare om at komme videre. Jeg vil gå i køkkenet og passe mit bagværk.
Jeg har kæmpet utallige gange for kærligheden, kan slet ikke forstå hvordan det er lykkedes mig denne gang, at holde det skjult for mine nærmeste, eller gjorde jeg nu også det. Men jeg ønskede deres accept for at jeg igen valgte manden, som to gange i vores tid sammen fik mig så langt ned at jeg nærmest nåede bunden og bare ventede på at jorden blev kastet over mig. Det var blevet hverdag at have angsten for at blive kasseret. Som oftes kunne der gå ganske få dage før et brud og gik der mere følte jeg mig sikker på at vi denne gang var blevet et stabilt par hvor jeg kunne følte mig tryg. ” Vi skal passe på Helle pigen, var ord han brugte flittigt og jeg blev smurt ind i kærlige ord som varmede så dejligt, hver eneste gang han havde knust mit hjerte. Jeg var hans Dronning sagde han, at jeg kun fortjente det bedste. Solede mig i en rus af kærlighed og smukke ord, selv om jeg godt vidste at det kun handlede om tid før jeg blev skrottet igen. Der var altid en grund til at han gjorde det forbi. Enten fordi han ikke ønskede at såre mig mere, at han ikke kunne håndtere min borderline, at jeg havde mandelige venner, at min familie var vrede på ham for den måde jeg blev behandlet, at jeg er blogger, statist og denne gang fordi han ikke kunne klare at jeg er model, hvilket han ellers havde sagt ja til. De dage hvor vi var sammen var det forbudt at jeg skrev blog, for det var vores kvalitets tid. Vi havde smukke oplevelser sammen, for eksempel når han inviterede mig ud og spise de skønneste steder. Planer for fremtiden var vi enige om, havde rigtig meget tilfælles, vores drømme om livet sammen . Onsdag var det slut igen og som sagt var det på grund af at jeg er model. Jeg ønskede ikke at miste ham, så lovede at stoppe som model. Men han var fast besluttet og meget mere end nogensinde.
I går var jeg hos lægen, egentlig for at snakke om min rysten og at jeg ønskede en udredning, men hurtigt blev samtalen drejet over på det ustabile forhold hvilket resulterede i at tårerne væltede ned af mine kinder og jeg var totalt opgivende. Lægen som er ny i huset hedder Sarah, og hun var virkelig empatisk omsorgsfuld og forstående. Sarah fortalte at hun havde læst meget af min historie og spurgte indtil om hun havde nogen grund til bekymring for mig når jeg forlod hende. Sarah så mig som en meget stærk kvinde og opfordrer mig til at bruge kirken som jeg gjorde i starten da jeg blev ædru. Natten klarede jeg med lidt ekstra medicin men da jeg vågnede og det gik op for mig at forholdet atter er slut , blev jeg voldsomt slået i gulve og det er her jeg befinder mig nu. Klokken nærmer sig 19.30 kaffe er det eneste som jeg kan få i mig.
Har haft en dejlig dag og aften sammen med Ditte og Chiara, de to piger giver mig sån en smuk kærlighed, så jeg føler mig meget velsignet. Menuen i aften var en stor ribeye steak til Ditte, nye kartofler, bearnaisesovs og fiskefilet til mig og Chiara. Endelig blev jeg færdig med at pynte op her og må sige at det er blevet meget fint, Helle er tilfreds og Chiara hyggede sig gevaldigt. Jeg fulgte pigerne ned til bilen da de for over en time siden skulle hjem ad. Nu vil jeg bage rosinboller, finde min dyne og en god film. Håber at i nyder jeres aften, med en masse dejlig kærlighed, for hvad var dog livet uden. Kærligst Helle Marie
Min kære fotograf Henning Schjødt Petersen og jeg havde vores eget lille foto-shoot i dag her hjemme i stuen, billederne her er taget med min mobil, men det kan ingen være i tvivl om. Henning fik taget mange gode fotos , jeg havde noget forskelligt jule beklædning, men desværre var noget af det blevet misfarvet selv ved uld program. Vi havde det faktisk ganske hyggeligt og sjovt, Henning havde sin hund Loge med, det var helt rart at have en hund i huset igen. På Torsdag får jeg besøg af endnu en fotograf, det er Kasper og han har fotograferet mig en’ gang tidligere, det bliver også her. Hverken Henning og Kasper har deres eget studie og jeg har en fin julestue så det helt fint.
Ønsker jer alle en behagelig nat med en masse smukke drømme <3 <3 <3 Kærligst Helle Marie <3