Vil som altid være ærlig og åben omkring mit liv på godt og ondt.                                    Jeg er ikke stolt over at have syndet  og været medskyldig i  at splitte en familie.            En nytårs hilsen til min ungdomskæreste  var tænkt som at være ganske uskyldig, men jeg fik vagt interessen frem i ham og  mig selv så langsomt begyndte vi  at skrive mere til hinanden  om hvordan vores liv havde været siden vi så hinanden som 13 og 16  årige og igen da vi var 16 og 19 årige.                                                                                Det skal også fortælles at jeg har sukket efter den mand siden jeg var hans kæreste som 13 årig.                                                                                                                        Jeg har jo levet et single liv i 32 år og hverken jeg eller min familie havde planer om at mor nogensinde skulle ha’ en mand igen, for det ville jeg slet ikke kunne håndtere med mine psykiske sygdomme ”  Emotionel  ustabil  personlighedsforstyrrelse af type Borderline ”  og periodevis depression .                                                                              Jeg havde også  levet i flere voldelige forhold med misbrug så følte slet ikke at en mand var det rigtige i mit liv.                                                                                                    Efter noget tid ville han gerne mødes med mig, det havde jeg det meget svært med da min selvtillid var lig 0.                                                                                                    Men der var en langt større og  meget problematisk årsag, til  at tvivle på om vi i virkeligheden burde indlede os på at ses.                                                                          For han var gift på 45ende  år og havde voksne børn og børnebørn.                                Jeg vil på det kraftigste fraråde en hver i at  begå den samme forbrydelse som jeg har begået, for det føles sådan, men straffen for mine synder mærker jeg hver eneste dag, selv efter snart et år.                                                                                                            Vi havde lovet hinanden ikke at blive forelsket, men det var umuligt, jeg var det med det samme.                                                                                                                                Han ønskede at jeg blev hans elskerinde og sådan det blev.                                            Det har været skrækkeligt at leve i skyggen af mig selv og jeg har haft utallige knæk på vejen.                                                                                                                                En overdosis af blandet medicin i sommers og nu i mandags om aftenen da jeg kom cyklende følte jeg mig meget draget mod de modkørende biler, sekunder gik men noget holdt mig tilbage, jeg blev på cykelstien og brød ud i  voldsom gråd.                                Han havde gjorde det forbi ganske som han har gjort det utallige gange før.                    Politiet var blevet tilkaldt og de mødte op i den tro at jeg stadig var selvmordstruet  så de ville tvangsindlægge mig men en god snak fik dem til at skifte mening, jeg tror at de synes jeg lød meget fornuftig.                                                                                      Men jeg har stadig splittet en familie og min samvittighed æder mig op.                            Vi blev opdaget flere gange, han flyttede ud og nu venter en separation.                          Jeg ved ikke hvad fremtiden byder mig, ønsker bare at få noget ro og ikke længere græde mindst en gang om ugen.                                                                                        Men jeg elsker ham.

I dag havde min Ditte og jeg en aftale om at det var mor som der skulle bruges tid på når vi skulle ud og shoppe.                                                                                                Jeg manglede en frakke og den fandt vi faktisk i løbet af ganske få minutter.                    Det er længe siden at jeg har købt en frakke som lige var et hit for mig men det er den her.                                                                                                                                      Min Ditte og jeg bruger altid mange timer når vi er på shoppe tur, i dag var vi afsted i  5 timer.                                                                                                                                    Vi spiste flæskesteg sandwich til frokost, der var bare så meget kød at vi måtte efterlade meget.                                                                                                                  Resten af min aften vil jeg bruge her i min prinsesse seng og finde en god film.

I morgen cykler jeg op til Herlev rideskole, har lovet Annabell at komme op og se hende ride, det er jeg sikker på at vi begge to glæder os til.                                                           Godnat og sov dejligt mine kære læsere.

Snart er det 5 måneder siden at vi måtte tage afsked med vores Maya

Min Chiara sov jo nogenlunde tidligt i går aftes, så vågnede også imens det stadig var mørkt uden for.                                                                                                Vi havde en dejlig morgen, jeg lavede havregrød med kanel sukker og en smørklat til os begge som vi nød imens vi sad og planlagde dagen.                          En tur i parken, legepladsen, ordne Mayas gravsted og så skulle vi  pludselig også til lægen, da jeg havde fået en hurtig tid.                                                              Dagen blev bare ingenlunde  som aftalt, for Chiara begyndte at savne sin Ditte mor og det gik der flere timer med , hvor hun slet intet havde lyst til at foretage sig.                                                                                                                                      Men mormor  var nød til at ta’ kampen op for at vi hunne nå at komme til lægen som kun ligger 2 min herfra.                                                                                          “Nøjjj hun blev rasende, men det hjalp at mormor bevarede roen og det gode humør.                                                                                                                                Det var heldigt at jeg kom ind til en læge som havde god tid, for vi skulle både snakke sovemedicin, mine øjne og scanning af mit hoved.                                        Da Chiara og jeg var hjemme igen, smurte jeg rugbrøds madder og skar frugt til os.                                                                                                                                      Vi fik faktisk ordnet Mayas lille gravsted, Chiara satte blomster i en lille beholder som jeg har gravet ned, den er faktisk genial som vase.                                              Der blev nusset meget om Mayas grav og hun fortalte mange historier om sin bedste ven, som virkelig er meget savnet af os begge.                                                 Det blev en ganske hyggelig eftermiddag hvor hun dog ikke ville ud men så malede vi i malebøger, hørte musik og legede at mormor var hendes vuggestue barn.                                                                                                                               Da Chiara var blevet hentet gik jeg en tur over til Susanne. 

Nu er det Helle tid, så den vil jeg nyde fuldt ud.                                                            God aften til jer alle, kærligst Helle                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    

Ditte og Chiara kom i eftermiddags, Ditte skulle til personalemøde i nogle timer bare, men jeg syntes nu alligevel  at det var bedre om min lille Chiara blev her og sov og det sagde Ditte mor ja til.                                                     Herligt, så skulle der hygges.                                                        Vi gik ned i byen og handlede, Chiara havde bestilt aftenens menu som bestod af Indbagte rejer i dildsovs, ris og brocoli.                                                                                     Desserten : blandet frugt og en skål slik.                                     Tiden løb bare alt for hurtigt og  ved 20 tiden lukkede Chiara øjnene, til lyden  af vores fælles  yndlings sanger ” Gobs.

Kære trofaste læsere,  af hjertet tak for at i stadig følger mig og flere af jer i alle de næsten 11 år jeg har delt mit liv på godt og ondt med jer.                                                                Pas godt på hinanden derude og må jeres gud være med jer,  jeg ved at min giver mig styrke hver eneste dag og at jeg aldrig var kommet hertil uden ham.                                Jeg tror at der er en mening med alt hvad der sker i vores liv, at alt er forudbestemt.

Godnat sov dejligt  og drøm smukke drømme <3 <3 <3

Det har været en lang tung dag, men jeg må prøve at gøre den kort.                                I fem timer var jeg på frisørskolen.                                                                          Mathilde som jeg sad model for på hendes Svendestykke, var en virkelig dygtig omsorgsfuld smuk pige på bare 21 år.                                                                                Vi var ret mange modeller og flere af os var nok lidt skuffede over at  det slet ikke blev den frisure som vi havde ønsket os og var blevet lovet.                                                      Det gik hårdt ud over mine operations ar, da jeg stadig har nogle tråde siddende og det stadig er ret nyt.                                                                                                                  Hvis så bare at der var blevet serveret en kop kaffe eller vand, men der var ingenting og havde jeg vidst det var min termokande selvfølgelig kommet med.                                Da vi var helt færdige og de mange dommere havde givet deres  vurderinger, gik jeg ned til en blomsterhandler og købte en smuk buket til Mathilde hvor hun selv havde valgt farverne.                                                                                                                      Jeg syndes at det var flot at Mathilde også kunne håndtere at  passe på mit ansigt samtidig med  den stressede opgave hun stod med, så det lod jeg selvfølgelig falde lidt ord om til dommerne og er sikker på det er med i hendes bedømmelse.

I morges var jeg lykkeligere end nogensinde,  men nu er jeg bare  en ulykkelig  såret kvinde..  Så hurtigt blev tæppet revet væk under mig, at det  ikke giver nogen mening,    Jeg  vil som altid berette om mit liv for jer,  men først  når smerten har fortaget sig .

Kærligst Helle