William hos mormor <3

Jeg trak vagterne tilbage fra “Pride.
Helena skulle til et vigtigt møde, hvilket jeg havde glemt alt om.
Det hele blev noget rod så det blev min beslutning.
Der var nok en mening med udfaldet for mit barnebarn William har været hos mig siden i morges og overnatter her da han er syg.
Jeg har i stedet for skrevet mig på en natteravns tur i morgen, så nu er det Vor herre der bestemmer hvad dagen skal bringe.
William er meget forkølet og har feber.
Den lille fyr hygger sig sammen med mig og Maya, han har dog ikke været med os ude at gå.


Da Helena og Nikolaj havde været til møde kom de her forbi og hentede os så vi sammen kunne handle

William er i bad nu, så er der dømt hygge bagefter med slik, chips, sodavand is, flødeboller og kage.
Aftensmad bestemte han, Menu : Pasta skruer og hot wings.
Ikke så ringe endda, mormor fik mad i dag.
Endnu et lille foto fra Helena og mor i Ishøj Havn og strand <3

Jægerkorpset


Klarede turen uden problemer og det er jeg stolt af, havde endda glemt at ta’ en af de små gule.
Måtte dog spørge to piger om vej.
Mødte op Totalt uforberedt og troede at vi skulle sidde syv kvinder sammen og støtte hinanden , men sån’ var det ikke.
Rollen som fængselsindsat skulle jeg agere og improvisere helt alene, men først ville de høre om min baggrund.
Det har nok været sån lidt som at være med i Jægerkorpset.
Jeg skulle sidde i mørket med projektøren rettet mod mit ansigt under et forhør af en politimand.
Det var ikke spor svært, skulle svare på nogen spørgsmål.
Min person skulle føle sig at være uretfærdig behandlet .
Lod mig rive med.
Jeg improviserede at være svigtet af systemet, hård, grov, forhadt, primitiv, menneskesky, arrogant, vred og uforskammet, råbte også højt med ord som Fuck og uddybede hvordan mit tis så ud, at livet var lort på lort, at jeg ikke så nogen fremtid, ingen mening med livet, at mit barn var blevet fjernet af systemet og meget andet.
Det kørte bare for mig.
Et grimt sprog som jeg var blevet bedt om at levere.
Vildt var det og heldigvis var både Producer, instruktør og interviewer imponerede, ikke mindst mig selv.
De var berørte over hvad jeg berettede om min livshistorie.
“Underligt hvad jeg lige havde gang i der 🙂
Altså på den fede måde.
Helle har åbenbart mange skjulte talenter.
Det hele tog under en time.
Jeg vil naturligvis blive inviteret til præmieren

Jeg havde det helt godt indeni på vejen hjem og stadig.
Billederne som jeg har lagt op, er fra Photo meetup i går, made by : Fotograf Egon Johansen som er fantastisk dygtig og min allerførste fotograf, med start for ca 10 år siden eller mere.


Nu vil jeg ønske jer alle den bedste dejlig Mandag aften og håber at i har hygget jer.

Kvalitets tid til Maya og Helle <3 <3 <3

Foto meetup : Ishøj havn


Foto er taget fra min mobil 🙂

Lige til tiden vi var.
Helena og jeg fik lov til at gå sammen hele dagen.
Ishøj havn er smuk og mulighederne mange, med de otte dygtige fotografer der deltog.
Vi var kun fem modeller så der var god tid til os.
Til frokost havde jeg lavet nogle boller med Laks til mig og Helena.
Havde naturligvis også bagt, denne gang drømmekage og medbragte en kande kaffe.
Må sige at Helena er meget fotogen og fotograferne lagde ikke skjul på at hun var yndig.
Det var og blev Helenas dag <3 . Vi som var tilbage tog ned på stranden hvor vi gav den gas, i sand, klit og vand. Jeg er sikker på at der blev taget nogle super gode fotos af os. Vi var trætte da Helena kørte os hjem efter 4 timer, men hold op hvor har vi dog haft det sjovt og hyggeligt. I går aftes sprang jeg ud i noget helt anderledes og nyt, tilmeldte mig som hjælper til årets "Pride" København 2021 hvor jeg skal arbejde som frivillig. På Tirsdag kl 12-18 som back- stage host og Onsdag kl: 9-17 Control Covid. Begge dage på Gammel strand. Maya står forventningsfuld og venter på at jeg hopper med hende ind i seng, så det vil jeg gøre. Heldigvis skal jeg først møde til filmoptagelsen i morgen eftermiddag, så kan ta' det roligt. Ønsker jer alle en dejlig og behagelig Søndag nat <3 <3 <3

5000 unge mennesker deltog i Puttefesten.

Det var en ubeskrivelig begivenhedsrig dag i går.
Fik en mail fra producer Melanie at de meget gerne ville have mig med i deres super 16 film på Mandag.
Melanie kander mig fra tidligere kortfilm som var hendes og et par andres afgangs projekt. “Atter tirsdag.
Denne gang skal jeg spille fængselsindsat sammen med nogle andre kvinder.
Jeg skal ikke øve nogen tekst, da vi skal improvisere men jeg skal tænke over følelsen af at være uretfærdigt behandlet.

Var så træt i går at jeg ikke troede at ville komme igennem dagen det virkede uoverskueligt.
Fik To gode ture sammen med Maya.
Jeg havde inviteret Polle til kaffe pandekager med is som vi nød i haven.
Helena og jeg havde tilmeldt os som natteravne “Puttefest 2021 i dyrehaven.
“Hold op ! der var mange unge festglade mennesker, 5000 tusind.
Vi Gik sammen med en skøn “Torben som virkelig også havde en god kemi og kontakt med de unge.
Såååå vi var en super god trekløver.

Vi Uddelte kondomer og klistermærker med vores natteravne logo og de var “Virkelig populære, faktisk langt mere end kondomerne.
Jeg har lige læst en artikel fra nettet om at Natteravnene manglede kondomer, det gjorde vi bestemt ikke os som havde aften vagten fra 20 – 23.
Festen tog udgangspunkt i at have en dejlig sjov aften, realiteten var druk, stoffer sjov, ballade, jalousi, slåskampe og sex.
Vi gik kun få skridt i mængden før vi blev opsøgt af de unge, på intet tidspunkt stod vi bare og glanede.
Der var mange problematikker, nogen græd, andre var for fulde, skæve, mange havde tabt deres telefoner , venner og kærester i mængden.
Salg af stoffer var der masser af.

Vi fik vildt mange kys, kram og rosende ord på vore tur.
Jeg fik min ene arm overmalet med tusser, der blev skrevet “Tissemand som også blev tegnet og flere autografer.


Der var Virkelig meget politi, flere droner til at overvåge.
Røde kors – samaritter havde også deres at se til, jeg har bare ikke undersøgt i hvor høj grad skaderne har været.
Helena trådte til med at udføre førstehjælp da en pige udgav at være besvimet, lagde hende i aflåst sideleje men pigen viste sig at være okay og bare lavede skuespil.
De tre timer som vi var rundt føltes som om at vi havde været der en hel dag.
Der var forplejning til alle os natteravne i form af MEGA store sandwich, frugt og vand.
Natteravnene var meget populære iblandt de unge, det var bare ærgerligt at vi ikke var så mange om aftenen.
Men til gengæld kendte rigtig mange vores navne når vi stødte på dem igen.
Lover jer at det ikke er sidste gang at Helena og jeg deltager i et sån’ et stort vildt arrangement.
Tilmeld dig gerne i Ballerup natteravne, hvis i vil gøre en frivillig forskel for vores unge som har brug for os, Jeg går natteravn i Ballerup.

Såå stort at kunne gøre en forskel.
Vi var hjemme igen ved tolv tiden, jeg sov først kl. to i nat.

I morgen tar’ Helena og jeg til foto meetup V/i Ishøj havn og strand.
Så nu vil jeg finde passende kjoler / Tøj og bage kage til de heldige fotografer som får fornøjelsen af at gå med os :).
Dejlig Søndag aften til jer alle <3 .

Historien om Store Peter Edderkop, Ditte Lee og Lille C <3 <3 <3

Syv timers søvn er slet ikke nok.
Den skøre edderkop var på spil igen i går aftes, denne gang i mit soveværelse.
Måske var jeg nok lidt døsig af sovemedicin, for husker det kun i tåge.
Tog et viskestykke om store Peter edderkop og smed ham ud ad vinduet, han blev vidst lidt mast det lød sån’ Åååååå nej !!
Min dag har ikke været meget anderledes end i går, med hensyn til opgaver.
Ditte og lille C kom og hentede mig tidligt, men jeg nåede ud på morgentur sammen med min lille Maya.
Vi stoppede ved en tank så mor kunne købe en latte og en snegl.
Frisøren ligger i Hillerød så det var lidt langt at ta’ men Ditte fik det sponsoreret og også en masse hårprodukter.

Lille C og mormor gik lange ture i det skønne vejr, vi havde 100 % kvalitets tid sammen.
Herligt.
Vi fandt en Irma og købte frugt til Ditte, for jeg vidste at hun var sulten.
Mormor sørgede for at lille C fik mad og ren ble :).
Efter tre timer var Ditte fin og færdig.
Blond og noget korthåret :).
Det var en skøn formiddag, vi sang børnesange hele vejen hjem.

Jeg maler stadig på min skænk, kan ikke blive tilfreds med resultatet.
Måtte aflyse besøget hos Polle, så nu har vi aftalt at han kommer her i morgen eftermiddag til Kaffe og pandekager med is.

Har slået græsset, vasket tøj, gået en lang tur sammen med Birgit og hundene.
Nu er det tid til Mayas aften Tissetur sammen med Birgit og Molly.
Ihhh vi mødte så mange hyggelige hunde på vores tur, der kan snildt gå en time før Maya er klar til gå hjem igen.
I morgen aften skal jeg være Natteravn i Dyrehaven” bakken, en såkaldt “Puttefest for de nye gymnasieelever og her er der brug for at vi går trygheds tur.
Sån’ en festlig aften er vidst temmelig populær, jeg glæder mig meget til oplevelsen.
Nu vil jeg og Maya gå ind og sove trygt <3 <3 <3 .
Godnat alle sammen og fortsat god lille Fredag.