Chiara og mormor ❤️

Sikken en dejlig Torsdag.
Men da jeg var oppe det meste af natten, startede dagen først for mig ved 15 tiden.
Ditte og Chiara var her sent da det var en af Dittes lange arbejdsdage i vuggestuen.
Chiara og jeg skulle nå en masse på kort tid.

Tænk jeg lagde slet ikke mærke til hende da jeg gik forbi, jamen altså hvor vi morede os, jeg tror at hun fik prøvet samtlige jaleuwen masker som hun forsøgte skræmme gamle mormor med når hun pludselig stod ubemærket foran mig.
Aftensmaden : Rugbrød med torskerogn og jordbærgrød.

Godnat inde fra prinsesse sengen, nu skal vi putte 🥰
Kærligst Helle ❤️

 

 

Retten til at være Bedsteforælder.

Så er jeg her igen.
Mine øjne er stadig slørede, det kommer mest om aftenen.
I eftermiddags fik jeg besøg af min dejlige ven og natteravns makker Dean.
Dean havde kæmpe Onsdags snegle med, jeg har efterhånden fået opdraget godt på ham.

Det er hyggelig spise til min kaffe og Deans Pepsi Max.
I dag havde jeg et lille smukt projekt som han gerne ville hjælpe mig med.

Jeg er jo en stor romantiker og den sengehimmel som jeg var ved at sælge fordi den er stor, den fik alligevel en smuk plads i mit soveværelse, dét krævede godt nok flere dage med oprydning og udsmidning så der blev plads nok.
En hel skænk blev tømt som nu står midt på gulvet i stuen og venter på at nogen vil eje det.

I går blev jeg ringet op fra Præstebro sogn da jeg har ansøgt om min mors mellemnavn “ Marie” i stedet for navnet Marianne som min far havde bestemt fordi at det var en af hans gamle kærester, så væk med det.
Jeg har brugt navnet Marie på Facebook noget tid men nu er det officielt.
Helle Marie Dyrholm Yes !

I morgen får jeg Chiara hjem på weekend og jeg glæder mig så meget til at hun og jeg skal sove under min nye senge himmel.
Jeg føler mig meget velsignet over at jeg både har Chiara og Cilina i mit liv, forstår simpelthen de forældre som tar’ deres bedsteforældre fra børnene.
De tænker slet ikke på at det i virkeligheden er børnene de straffer.
Jeg har altid været en vigtig person i mine børnebørns liv og tro mig, de har et stort savn det er ikke barnets tarv men forældrenes egoisme.
Jeg har faktisk 9 børnebørn

Men også et oldebarn som jeg aldrig har måtte se.
OMG !😨

Uha, der kom lige noget ud af sidebenet som har været presset inde, det er altid rart med  et brøl i ny og næ.
Der burde være bedsteforældres ret at se sine børnebørn.

 

 

 

Søsters 65 års fødselsdag 🎂 🎁

            

Fik ikke sovet så meget i nat for er gået i gang med et mega projekt i min lille hule. En lille forvandling og det er altid rart.  Men så kan jeg jo ikke finde min seng og måtte tidligt op og til lægen, kontrol af blodtrykket og nye blodprøver 🩸

Jeg er okay, faktisk meget bedre her til aften 😁❤️
🤔 Hvorfor mon .
Søster har fødselsdag, hele 65 år, men desværre er hun blevet syg og ligger hjemme under dynen.
Jeg fik Interflora til at levere en smuk buket og en god flaske vin til hende, den blev hun meget glad for, tænk hun græd af glæde, herligt.
Det er fantastisk med følelser, de kan altså noget.
Nu må jeg ønske jer alle en fantastisk dejlig nat med de smukkeste drømme.
Husk at leve , glem aldrig at elske, livet er alt for kort til  at gå igennem det helt alene, uden en masse dejlig kærlighed.
Kærligst Helle

Læs resten

Tiden læger alle sår

Aldrig har jeg ladet nogen påføre mig så meningsløs meget smerte, på så kort tid.
Trods min familie og venners bekymring for mig, fortsatte jeg forholdet til  den gifte mand Johnny i den tro at vi ikke kunne undvære hinanden.
I Onsdags havde vi en fantastisk aften, den bedste.
Johnny handlede ind, til tapas og vin til ham.
Der sad vi med lys på bordet og kikkede hinanden dybt i øjnene et helt ubeskriveligt øjeblik.
Vi skulle sove sammen for første gang.
Men stadig var vi et hemmeligt par, for Johnny håber og tror at han får sin familie tilbage med tiden.
Torsdag  sagde vi farvel, han skulle på job og hele Weekenden villle han bo i deres sommerhus og bare nyde roen, naturen og  tænke over livet.
Dog Stadig med kontakten til mig mindst to gange dagligt.
Der har nok altid været en angst forbundet med Johnnys beskeder for han har gjort det forbi utallige gange, aldrig har jeg oplevet eller hørt om sådan fra noget andet menneske, det er så  ubegribeligt.
I aftes fik jeg  beskeden :
Jeg har tænkt rigtig meget i dag og kommet til den beslutning at jeg aldrig vil lyve mere og have dårlig samvittighed over for familien, så derfor Helle pige må vi to stoppe, nu mener jeg det
Tak for dig og alt det du har gjort for mig og givet mig
Farvel Helle pige.
I kan slet ikke forestille jer hvor smertefuldt det var med diagnosen borderline i hjertet.

 

 

 

 

Kærligheden i min boble


Kærligheden har så mange facetter
lyse  smukke nuancer til blodrøde pletter
jeg  maler  ofte min kærlighed
Sidder i  boblen,  ser solen går ned

Min Kærlighed ingen grænser har
Den er dyb og søger mange svar
I min boble er den tryg og uden smerte
men græder for mit knuste blødende hjerte 💔

                                               Af Helle