Min 19 December


Tjaa det var i de gode gamle dage, på kælketur sammen med Sofie her på Tornerosevej.
Herligt.

Næste gang jeg mangler varer bliver det nok over nettet.
Mange af borgerne her tar’ jo ikke spor hensyn.
Har så meget lyst til at skælde ud, men jeg er blevet dygtig… Holder min mund så jeg ikke spytter på nogen.
Nu er der jo kun fem dage til juleaften og jeg har ikke oplevet nogen stres overhovedet, det hører fortiden til.
Ditte og Mario har styr på det.

Glædelig jul

Kære læsere.
Jeg vil ønske jer alle en “glædelig jul” og et godt og velsignet nytår.
Selvom alting er anderledes føler jeg roen og ser frem til min juleaften sammen med Ditte, Mario og Milo.
For året 2021 ønsker jeg for hele verden at vi vil få vores liv tilbage efter så megen sygdom, sorg og død Corona har forvoldt os.
Jeg tror ikke at det er Guds plan at mørket lægger sig over os, tværtimod er jeg sikker på at epidemien er for stor til at han kan passe på os alle og at han kæmper for vores verden.
Troen er vigtig for os nu, Gud lytter til vores bøn det ved jeg.
Han har altid passet på mig.
Ellers havde jeg ikke været her nu.

Solen skinner, jeg bliver her under min varme dyne i dag.
vil bruge tiden på at skrive og glæde mig til aftenens håndboldkamp.

Aftenens håndbold er netop slut, den var virkelig spændende til det sidste.
Danmarks piger er seje.

Mor og Ditte dag


Et stykke med laks og en masse hygge snak.
Ditte og baby har det godt, der er 56 dage til termin.
Tiden går hurtigt.
Har bagt brunkager og havregrynskager.
De sidste par dage har jeg haft det sån’ anderledes i kroppen, slet ikke lyst til min kaffe og det jo en vigtig ” Alt for stor” del af min hverdag.
I aftes var jeg inde for at bestille tid til Corona test, men ingen ledige tider i Herlev og Ballerup
har først en tid den 24.
Venter om der opstår flere symptomer og hvis, så kontakter jeg egen læge.
Mon ikke at det snart er blevet min tur.
Ejjj ! det ville være skrækkeligt hvis jeg blev syg og ikke nåede se den lille pige når hun er blevet født.

Det eneste jeg ønsker mig til jul.


Havde så svært ved at stå op sammen med uret, blev ved med at rykke tiden.
Usikker og lidt bange for hvordan min dag ville gå, hvilket jeg slet ikke havde behøvet.
Det var dejligt at være sammen med børnene og de blev glade for deres gaver, alle fire.
Annabell og William sad begge hos mig, lige til jeg tog hjem og Sofie var også kærlig og nærværende, men mest da jeg kravlede op ad trapperne og hoppede ind i hendes seng, der snakkede vi bedst.
De små ville gerne at jeg både blev og spiste og sov sammen med dem.
Vi havde hinanden i flere timer, før jeg tog bussen hjem igen.
Jeg føler mig meget taknemmelig og velsignet med alle mine børn, store som små.
Det eneste jeg ønsker mig til jul, koster ingen penge <3 . I dag er det et halvt år siden at Mickey og jeg sagde farvel.

Glædelig 15 December.

Det er jo ikke noget problem for mig, at holde afstand og undgå fysisk kontakt.
I dag lå jeg og blundede til kl var 15.
Mine øjne har de sidste to dage været og er stadig “Generet” så det bedst at lade dem være lukket.
Jeg har pakket de sidste gaver ind.
I morgen har jeg fået lov til at aflevere gaverne til Sofie, William og Annabell, det glæder jeg mig til.
Aftenens højdepunkt er håndboldlandskampen Danmark – Rusland, den skal jeg kunne se.