.

Når man ikke gider at blive fotograferet, så finder mor da bare et frem fra ” Dengang.

Foto her er fra min søn og svigerdatter’s bryllup for 10 år siden.

Nøjjj !!! ….Hvor den telefon gav mig stress og blev tis’ sur lige fra jeg slog øjnene op.
Det føltes håbløst og gav mig en dum start på dagen.

……………..”Ved skam godt at det var lille Helle som ikk’ helt kunne styre følelserne.

Meeeeen så kan jeg med stor glæde i hjertet fortælle at hele min Mandag er fløjet afsted sammen med mine to dejlige piger i Lyngby centret.
En shoppe dag med restaurant besøg.
Helena hjalp mig med “mit mareridt” af en mobil.
Tror at jeg er blevet lidt mere tryg ved den….Håber..

Min dejlige Søndag har jeg tilbragt sammen med Helena, Nikolaj og børnene.
Helena havde bagt rabarber kage, for den da den var lækker, fik opskriften med hjem.
Til aftensmad fik vi hjemmelavet Nachos, virkelig NICE.
Annabell og mormor var både på legepladsen og jordbær rov.
I dag sagde jeg “Farvel til min gamle Nokia ” Stenalder mobilen” som Sofie kalder den, og “Goddag til min nye gamle SMARTPHONE som jeg har fået af Polle.
Nikolaj sad i flere timer med den, lige indtil alt var tip top.
Svigermor er utrolig meget taknemmelig.
MEN DET ER IKKE SPOR NEMT AT FINDE UD AF SÅN’ EN !! ….
Helena var meget tålmodig og lærte mig faktisk at bruge det mest nødvendige.

Her hjemme, har jeg nok brugt 10 min for at slukke den, så det går godt.
Jeg er ikke glad for at nogen ringer eller skriver og hvis…… Så skal man være meget tålmodig og vente……..Til jeg kan finde ud af ta’ den.

Den bliver hele tiden fedtet og æder al min strøm.

Glæder mig til at få Mobilepay og tænk engang, nu kan jeg selv fotografere.
Tror ikke at jeg har brug for så meget andet, har jo min bærbar her.
Min svigersøn Nikolaj har fået en stor stjerne i dag…. hos mig <3

Inde i mig var en masse uro, men det gik over.

Aftenens tur var dejlig våd og byen ganske stille.
Sammen med min veninde Maiken og Cyril
Vi havde en super hyggelig aften og mødte nogen rare mennesker på vores vej.
Det kan godt mærkes i benene, turen var lidt lang.
Men hvor jeg dog elsker regnen.

I aftes sad jeg og kikkede på billeder af Mickey og blev faktisk glad over at se ham, ikke trist –
“Hej min skat 🙂
Mickeys store og brune bedrøvede øjne stirrede lige igennem mig, som sad han her hos mig.
Sys’ at det fremskridt at jeg får smilet frem.

Havde aldrig troet at jeg skulle sidde her og skrive på min bog efter at have mistet Mickey.
Det er nu 18 dage siden at vi sagde farvel.
Min Fredag er gået med mit skriv, kun afbrudt engang imellem af min vasketur.

Jeg kan ikke helt beslutte mig for om alle mine notater om oplevelser igennem årene skal kasseres, efter at være indskrevet på bogen, det vil jo nok en dag være en ” Sjældenhed at se papir med skrift og hvem ved om Helle en dag blev en kendt forfatter.

Efter aftrædning.