Cirkeline .

Var sååå meget deprimeret da jeg vågnede.
Kikkede i medicinskabet hvor Mickeys medicin også står, Tudede og Skældte ham ud.

Det duede bare at blive hjemme under dynen, så var jeg blevet skør.

Holdt min aftale med Birgit om at cykle ned til Big, hvilket var en god ide.
Jeg fik det bedre.

Mickeys fine Cykel trailer har været sat til salg og blev solgt i dag.

Her til aften har jeg været ude at gå Natteravn sammen med Lisbeth og Cyril.
“Hold op hvor vi havde det sjovt, fra start til slut og mødte nogen dejlige unge mennesker på Herlev’s gader.
” Det er lige præcis Mit frivillige arbejde som Natteravn som gør mig så godt, nogen gange er det lidt svært at komme afsted, men når jeg så er ude føles det godt indeni. Ren terapi.

Fik også en ny veninde i dag, Gedebukken Cirkeline. ” Altså jeg var meget bange for hende i starten, har haft en Ged i røven engang og det glemmer jeg aldrig. Men Cirkeline var sød og sikkert også hendes roommate Emma som stod og gnaskede brændenælder Wooohhhhh!!!
Et par Meget forsigtige ” Klap klap på ryggen, Cirkeline fik.

At være.

Min tirsdag bliver ikke anderledes end den er nu, derfor skriver jeg.

Ikke noget positivt at fortælle om.
Der falder altid skidt ned fra himlen, når det føles trist nok i forvejen.
Har ondt af mig selv i dag, men fortjener det nok.
Jeg er ked af at være anderledes, at blive til en skuffelse.
Ked af at være, at være.

I min egen lille verden <3

Tog tilløb til at komme ud af sengen, klokken blev næsten 14.
Jeg har følt mig trist.
Alligevel lykkedes det mig at handle ind, vaske tøj, støvsuge og slå græsset med en nabos græsslåmaskine.
Må ha’ fikset min egen.

Nu må det være tid til at spise noget, kan ikke leve af kaffe.
I dag har jeg fjernet Mickeys vandskål.

Dagen derpå

Vi sov længe.
Heldigvis vågnede Sofie ikke før mig.
Men for pokker vi sov altså først i dag. Sofie ved 02 tiden og jeg skulle lige se to super spændende film på tv 2, så for mig blev klokken blev 03.30.

Resten af dagen lå vi i sengen, her spiste vi og nød det fantastiske regnvejr med Piv åbne vinduer, men her til aften blev Sofie hentet.

Mickey plejede at komme ud til mig, hver eneste gang jeg sad på toilettet.
De tider på dagen blev altid overholdt.
Billederne er fra vores sidste dag sammen.

Jeg er blevet tagget i flere facebook sider om hunde der søger et nyt hjem og var også meget tæt på at adoptere en lille sort Chihuahua som så ligeså trist ud som Mickey, da jeg adopterede ham fra Dyreinternatet. Min kære Lisbeth har været ganske flittig, både at finde en lille hund og til at skubbe mig videre. Men ved ikke om jeg nogensinde vil, eller tør knytte mig så meget igen og
Ej heller om jeg kan leve med tomheden.