Har i dag været til samtale med Sander på lænken, som bl.a. foreslog at jeg via min egen læge, søger om at få noget Psykologisk hjælp.

Er så træt men synes alligevel at måtte give jer en tilbagemelding på hvordan jeg har det i dag.
Det er fantastisk smukt at så mange af jer har skrevet kærlige hilsner til mig, det føles som at få en masse dejlige kram.

Tænker ikke så meget, har Mickey og min kaffe her hos mig <3

Var hos psykiateren tidligere på dagen, han lyttede.
Jeg Har været grådlabil hele dagen.
Alting synes sort.
Forstår ikke hvorfor jeg skal kæmpe for alle andre, når lysten til at kæmpe for mig selv ikke er her.
Jeg holder ikke til at blive ignoreret og nægtet at se dem som jeg elsker, at være mig.

Hvorfor fødes med så stort et hjerte.
At føle så meget når jeg går i stykker så let.
Har så meget brug for ro i mit hoved, men kan ikke.
Forestiller mig at Mickey ligger død. Påfører mig selv mere sorg, for at retfærdiggøre at det er okay at give slip.
Ingen kan forstå.

Måske at alting ser bedre ud i morgen.

Foto : Blev taget af min søster : Ballerup Psykiatrisk lukkede afdeling, tvangsindlagt. Meget påvirket og til fare for mig selv. Men det var dengang…..Før jeg kom på Ringgården

I nat drømte jeg om store fede lange orme som kravlede ind og ud af alting, gemte sig allesteder.
Hvad mon det betyder…
Sov så længe at der kun lige havde tid til Mickey og et bad, før jeg skulle ud af døren.
Var temmelig meget nervøs for at møde op i selvhjælps gruppen.
Der gik noget tid før jeg fik ro på.

Udfyldte et skema, om hvordan jeg har oplevet den seneste uge, kan godt se at det ser trist ud.
Nøjjjj det var svært at skjule tårene, men tror at det lykkedes.

Man kan læse meget ud fra menneskers sko, det har jeg aldrig tænkt på. Mine favorit støvler er korte sorte, uden høj hæl med lidt “bling blang” og fra Føtex. Den ene lynlås er gået i stykker så hver eneste gang ( Hver dag ) Bakser jeg med at få dem på og det gør ondt i fingrene.

Fremover skal jeg møde i gruppen tirsdage og i 16 uger, tre timer pr gang og hver uge med nye emner.
Det ser jeg frem til.

I går aftes var jeg nysgerrig for at læse de kommentarer som var kommet ind på de sociale medier om min Ditte i Ex on the beach. Det skulle jeg aldrig havde gjort. Mennesker kan være så ondskabsfulde.
Havde ondt dybt ind i mit hjerte. ….. Og har det Stadigvæk..
Vidste godt at det ville blive sådan, troede bare ikke………
Nu vil jeg finde D.Play og se de næste tre afsnit.

Har været lidt trist i dag, tænkt meget på min alder og hvad jeg mon når at opleve i mine syv børnebørns liv.
De to piger som jeg ikke ser, er 13 og 19. Drengene fra Jylland, 5 og 8 og Helenas børn som jeg sjældent må se er 5,7 og 12 år.
Kan godt selv se at jeg ældes meget hurtigt nu og da jeg aldrig har været speciel go til at passe på mig selv og min krop, kan det ikke være anderledes.

Det er heldigvis ikke så ofte at de tanker kommer op i mig.

Fik en smuk tur ud i det blå sammen med Mickey, hvilket hjalp meget på humøret.

Har tilmeldt mig en selvhjælps gruppe, hvor jeg skal møde op første gang i morgen, men kun til intro. Vi skal alle på et senere tidspunkt, fortælle vores livshistorier. Naturligvis med 100 % tavshedspligt.

Elsker hende for alt hvad hun er.
Jeg har lige set de første 3 afsnit af Ex on the beach.
Med smil, varme og tårer fulgte jeg min lille pige på hendes livs største oplevelse.
Som hun er, hudløs ærlig, følsom, stærk, varm, kærlig, omsorgsfuld, empatisk, sjov, humoristisk, skrøbelig, social, udadvendt og masser af andre vigtige menneskelige værdier <3 Ser meget af mig selv i hende. Jeg vil gå gennem ild og vand for mine børn. Mit liv havde været ganske anderledes hvis ikke jeg havde en Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.