Tilbage til begyndelsen.

Det var planen at Helena og familien skulle komme i morgen, men hun har aflyst. Jeg havde glædet mig til at vise børnene min julestue, men fjerner det hele igen den 31, ganske som de mange tidligere år.

Der er ikke så megen håb tilbage indeni mig.

Er blevet liggende under dynen igen i dag, der er bare også koldt fryser alligevel.

Året slutter om lidt og så er jeg tilbage til begyndelsen.

Hvornår fortjener jeg at se børnene og hvor langt tid går der imellem. Det slider både på dem og mig.

Jeg er såå taknemmelig over at børnebørnene fra Jylland kom hjem til mig i julen.

Håndboldskampen har også været en kedelig afslutning på dagen.

Imorgen skal jeg ud af sengen, er nød til at få købt beroligende medicin til Mickey som han skal ha’ nytårsaften og også finde min ål.

Sov tidligt igår aftes så det gjorde ikke så meget at Ditte kom kl 5 i morges og vækkede mig. Hun havde været i nærheden og ville gerne låne min sofa. Nok altid rart at komme hjem til en mor, som “Pusler sån’ om en’.

Det gav mig noget andet at tænke på.

Jeg har haft de sædvanlige ” Moralske tømmermænd. Vågnede op med følelsen ” Hvad har jeg nu lavet, vidste godt at kæden var faldet af igår aftes, men ikke om den var knækket.

Min dag og aften har jeg tilbragt i sengen kun lige afbrudt af, når Ditte ringede med klokken.

Jeg fortalte hende da også at det var mig som havde brug for at blive puslet om -” Hvorfor det ? spurgte Ditte.

Mandag skulle jeg gerne få besøg af Helena og familien, så imorgen SKAL JEG ud af sengen og fungere.

Tak til min Pia som gjorde mig opmærksom på at der kom hele to håndbolds kampe i dag så jeg kunne blive underholdt i nogle timer, men først en tak til min nabo Birgit for at have givet mig et lille tv, som nu hænger på min væg her i soveværelset.

Hænger på træet som den fineste glaskugle men falder ned og går i tusinde stykker…

Sååå langt udenfor “Pædagogisk rækkevidde”

TIS-LORT-MØJ-SKRID-FUCK DIG !!! En masse vrede og frustration.

Tillid er et stort nødvendigt ord og jeg besidder den og forventer at andre også har den over for mig. Er noget af det ærligste. Så når nogen udviser mistillid over for mig………

Kan bare ikke være i den her følelse, får lyst til at slå og råbe højt, kan ikke være i det. Ingen at dele det med, ingen som kan holde om mig og fortælle at det okay.

Skuffelse, vrede…… voldsomt.

Og blive ignoreret… Det er toppen af træet !!

Kl er 18.28. Jeg holder en pause med at skrive……………………………………………….

Kl er 21.00

Jeg er meget træt og forvirret så vil ta min natmedicin.

Ville ønske at det var gået over, så jeg kunne skrive at alt var okay, men tankerne bestemmer.

I morgen vil jeg sikkert tænke anderledes……….. Måske.

Dejlig dag, masser af kaffe og fjernsyn.

Er begyndt at tælle ned til min 57 års fødselsdag.

Forbereder en lille sammenkomst med nogen af mine nærmeste. Gider bare ikke at stå i køkkenet endnu et år, ser jo kun gæsterne når de er færdige med at spise så og sån’ har det altid været.

Nææ nej, får noget udefra.

Mit livs historie mangler stadig det sidste pift og jeg har haft masser af tid i dag. Ingen gnist.

Min gode veninde forfatter Ulla Dueholm har lovet mig at sætte de 3 dele jeg har sammen til en’ og så kører det.

Det må være mit nytårsfortsæt.

Ditte og jeg har spist julefrokost i dag, hun ringede og sagde at hun var sulten, ” Så kunne jeg nemt komme ud af sengen.

Her til aften var det min vasketur, så dernede i kælderen har jeg boet lige til nu. Det er hyggeligt nok. Et godt sted at reflektere over livet.

Livet.. Tænk engang.. DA jeg var hos Helena den anden dag, målte hun min længde.. 159 ??? JEG ER BLEV 4 CM MINDRE !!!  OMG !

Fru Dyrholm, en lille bitte ældre dame fra Tornerosevej.

Havde nu godt lagt mærke til at det pludseligt ikke er så nemt at sætte badeforhænget op igen efter vask, men alligevel….