Min datter Helena ringede i går for at spørge om jeg ville med ud og besøge Paul i dag.  Havde ellers en aftale hos min behandler Anette på Ballerup Psykiatrisk men prioriterede Paul.                                                                                                        Bagefter kunne jeg godt se at det ville have været en god ide om jeg var kommet afsted alligevel.                                                                                                                              På vejen dertil var jeg lige inde i Pauls lejlighed for at hente lidt tøj til ham som han savnede.                                                                                                                            Søster var allerede hos Paul da vi ankom så vi blev mange.                                              Det var åbenbart ikke gået godt med at give Paul ekstra medicin i går aftes, for da han vågnede  lå de spredt i hans seng.                                                                                      Jeg fik snakket med en af pigerne som passede ham, hun gav beskeden videre om at de skal være tilstede når han får sin medicin og se at han indtager dem.                          Børnene og jeg blev ikke så længe for søster ville gerne have noget alene tid sammen med Paul.                                                                                                                            I morgen kommer jeg igen og har Maya med,  søstrene Pernille og Else henter mig her hjemme.

Mange kærlige hilsner med ønsket om at i har en dejlig aften derude <3 Helle

Snart er Paul her ikke mere.                                                                                                En læge kom ind for at se til ham og meget hurtigt lagde hun og Paul en plan for hvordan han kan få hjælp til at sove ind hurtigere.                                                              Det er Pauls eneste ønske nu.                                                                                            Paul  har så mange smerter, sover ikke,  har ingen appetit.                                            kroppens funktioner står af.                                                                                                Præparater som Oxycodon som er et morfin lignende middel og Metadon  hjælper ikke på hans smerter.                                                                                                            Fra i aften vil han få ekstra sovemedicin og i morgen eftermiddag vil Paul få øget dosis af smertestillende og sovemedicin så dagene bliver kortere og han til sidst sover ind.    Samtalen kom som et chok for mig, så  jeg brød sammen.                                               Lægen forklarede at det vil ske snart  så Paul og jeg skulle bruge tiden på at få talt sammen.                                                                                                                              Hvem passer på dig spurgte hun mig.                                                                                “- Det er der ingen der gør sagde Paul.                                                                          Paul fortalte lægen at han var bekymret for hvordan det skulle gå mig når han ikke er mere, men hun beroligede ham med at de nok skulle tage sig af mig.

Pernille havde hentet mig hjemme så vi sammen kunne køre i Pauls lejlighed for at hente  kasser med bleer og Stomi poser.                                                                            Vi havde ellers haft det hyggeligt lige fra vi ankom på hospice.                                        Jeg havde hjemmebagt kage og rosinboller med og købte cafelatte til os fra automat.      Pernille er en meget omsorgsfuld og hjertevarm kvinde så det betød meget for mig at hun var der.                                                                                                                          Pernille gav os alene tid.

Jeg har været hjemme i dag, ordnet haven for ved at det er god terapi.                            Paul og jeg har grædt sammen, han vil jo så gerne have lov til at dø.                                I dag har har smerterne bredt sig ned til stumpen, der har han ikke haft ondt før.              Pernille og jeg tager ud til ham  sammen i morgen, men først skal vi forbi lejligheden og hente nogle ting som han mangler.                                                                                    Lige nu har jeg ikke flere ord så vil slutte for i aften.

Kærligst Helle

Ditte og lille C ville også gerne ud og besøge Paul i dag, så vi kørte derud sammen.        Først et lille stop hos bageren, som jeg havde lovet Paul.                                                  Det var ellers meningen at jeg skulle trille ham ned til en cafe som ligger i nærheden af stationen men Paul havde for mange smerter.                                                                    Vi satte os alle ud på tarassen og nød solens stråler, kaffen og kagen.                              ” – Der er så meget jeg ville ønske at jeg kunne opleve sagde Paul.                                  Men vi var enige om at det ikke ville være nogen fornøjelse for ham.                                Det var hårdt for ham at sidde, men Paul nægter at ligge i sengen lige til hans krop ikke kan mere.                                                                                                                            Chiara og Paul er glade for hinanden, hun plukkede mælkebøtte blomster til ham og han er taknemmelig over at  have haft muligheden for at se hende udvikle sig.                Ditte og lille C gik på legepladsen, så fik Paul og jeg lidt alene tid.                                    Tid til at snakke om livet og døden.

Kærligst Helle

Jeg har lige talt i telefon med Paul, han var meget deprimeret.                                          Det er svært ikke at kunne gøre noget for ham, men jeg foreslog at han spurgte sygeplejersken efter noget beroligende, der er ingen grund til at Paul skal lide endnu mere end han gør i forvejen.

<3 <3 <3

Så smuk og fin hun var min Sofie, helt bedårende.                                                            Det var en skøn kvindelig præst, med masser af humor og så er det bestemt ikke kedeligt at være i kirke.                                                                                                      Der var fuldt hus, heldigvis var der en plads ledigt til mig på forreste række hvor Sofie sad sammen med familien.                                                                                                                                                                                         

Jeg havde arrangeret  med min niece Susan at hun og motorcykel sjakket kom og holdt foran kirken med deres motorcykler,  klar til at køre en spændende tur sammen med Sofie.

Jeg ved at hun elskede den oplevelse.

Jeg havde som den eneste skrevet sang og Sofie holdt tale, det gjorde sååå smukt men ikke uden tårer.                                                                                                                  Helena og Nikolaj havde lavet hver deres egen video med billeder af dem og Sofie, de var meget bevægende og flotte.

Mine gaver til Sofie var 1500,- kr. Et fotoalbum fra hendes liv med tekster og klistermærker og et album med div. avis udklip med hende mm.                                        Jeg brugte lang tid på at kreere, men nåede ikke blive færdig.                                          Og en uforglemmelig motorcykel tur .

50 gæster var inviteret.                                                                                                      Vi fik både tapas til frokost og kinesisk buffet til aften.                                                    Derudover havde de unge lejet Popcorns maskine,  Slos is maskine, softice maskine og fotoboks.                                                                                                                              Helena havde bagt den lækreste chokoladekage med daim flødeskum.                          Der manglede ikke noget og slet ikke børn for dem var der rigtig mange af.

Sofie er meget forelsket, så kæresten var naturligvis også med.

Min søn og mit barnebarn Phillip var rejst fra Jylland for at deltage i festligheden.

Festen sluttede for mig, Ditte og lille Chiara ved  20 tiden, men så havde dagen også været lang og vi var godt trætte.

En glad mormor jeg er i dag men meget træt så har ligget i sengen en stor del af dagen.

I morgen tar’ jeg en tur ud og besøger Paul .                                                                    Paul havde været så uheldig i formiddags at  han var faldet ned fra sin kørestol og slået sig på enden.                                                                                                                      Der er jo bare knogler der er tilbage, så det havde været meget smertefuldt.                   Nu må i alle have en fortsat dejlig lørdag aften.

Helle <3