Sommetider vælge jeg at være poetisk. Hvis jeg føler at der bliver for meget sorg og elendig i min hverdag, føles det nemmere at formulere det i et billedrigt metaforisk sprog.

Det kan være svært at male dagene i smukke nuancer, hvis det hele føles trist og gråt.

Jeg er træt at være forfulgt af onde ånder som konstant blander sig i min glæde. Det blir for meget.

Ude af øje ude af sind, passer desværre slet ikke.

Min Lillebror Christian, min datter Helena og nu Paul har jeg “igen måtte indse, ikke længere kan være en del af mit liv. Jeg spræller indeni , sån’ panisk over den primitive måde de handler og reagerer på. De gør så pokkers ondt og fortjener slet ikke mine tanker, men igen..Det gør jeg heller ikke.

Ditte’s lille hund Liva er snart 11 år, vi har haft hende siden at hun var to. Hendes knogler er slidt ned. I morgen afleverer jeg  hende hos dyrlægen, fastende til en røntgenundersøgelse.

Blev i sengen til kl 14 i eftermiddags.

Måtte virkelig ta’ mig sammen for at komme op og gå igang med at pakke julepynten ned i kasser. Blev ikke færdig.

Håndbold kampen har været dagens lyspunkt, det var skøn, god , stærk underholdning. Jeg er stolt over at være dansker.

Min dag har været fantastisk smuk sjov og dejlig <3

For den da men hvor er jeg dog træt, så skriver videre i morgen når uret ringer.

Af hjertet tak for alle jeres smukke hilsner <3

Blomsterne er sendt fra Interflore og er

fra min elskede søn og hans kære familie <3

Dettttt er første gang at jeg har oplevet at få blomster på sån’ måde <3

Mickey og jeg mødte op hos dyrlægen kl 8.20. Han var fastende for skulle under narkose. Røntgen af cysten i kæben, hjertet, gigten i benene, tandrensning og blodprøver.

Imens var jeg hjemme og fik besøg af min veninde Lisa.

Vi fik nemt timerne til at gå, kom hele vejen rundt om hverdagens små facetter.

Vi fulgtes til bussen da lisa skulle hjem og jeg videre over for at hente Mickey.

Seks timer havde han været der.

Det var gået godt, cysten havde ikke udviklet sig, lever og nyre var fine og ellers er han jo en gammel mand på snart 13 år.

Dårligt hjerte, gigt og trætte øjne må vi leve med så længe at han kan.

Det luner i lommen når man har en hundeforsikring, min regning lød på 1500,- kr som var selvrisikoen.

Jeg er meget berørt over Statsministerens nytårstale.

At børnene endelig vil komme mere i fokus. Det skulle være sket for mange år siden. Men sker det ?….

Selv ville jeg ønske at mine børn var blevet skånet for mit misbrug. Hvem så det ? Nogen må ha’ set det.

Eller min egen barndom .

Dengang og måske også nu, lagde man meget mærke til om børnene var rene og pæne i tøjet og forældrene ligeså. Var man det, så alt jo fint ud. Udadtil.

Enlig mor, med to blebørn og hjertesyg dreng som skulle igennem flere operationen og 2 voldelige forhold. Det vidste man godt. Pædagogisk friplads fik jeg.

Skjulte mit misbrug og den elendige psyke som lå bag. Kun mine børn vidste hvor slemt det var. De led under mit misbrug, skaderne må jeg ta’ på mig.

Så mange familier burde få hjælp, men ingen ser det, eller ingen tør. Skoler og andre instituationer vender det blinde øje til og også tætte relationer og naboer. HVORFOR ?

Det er vores barndom som gør os til dem vi er.

Som at komme ud i trafikken og ikke overholde færdselsreglerne.

Store skavanker skal rettes til, så de små kyllinger kan komme hjem.

Det er ingen falliterklæring at indrømme sine fejl, men utilgiveligt ondskab ikke at gøre noget ved dem.