Min lillebror nåede at være indlagt på “Røde papirer” (  Den lukkede )  En del gange.                                                                                                                                 I starten kunne lægerne ikke finde ud af hvilken diagnose de skulle stille så han fik heller ikke noget medicin som kunne give ham ro, de ligesom prøvede sig frem.                                                                                                                                  Jeg husker tydelig den første gang jeg var med på Psykiatrisk hospital i Slagelse, da han så mig, Tobias og Andreas komme turde han ikke være alene med os, men bad personalet om at blive.                                                                                              Han blev dog tryggere ved vores nærværd efter noget tid i det kolde samtale lokale som vi havde fået stillet til rådighed og alt det kaffe vi ville drikke.

Det var ubeskrivelig hårdt at se ham stå i døren som snart ville blive lukket og låst når når vi forlod ham.                                                                                                En stor ulykkelig skræmt mand, min elskede lillebror.                                                                                                           

Christian var meget syg og han tabte sig næsten til ukendelighed.                            For maden var forgiftet, medicinen ville han heller ikke røre for det var udelukkende kun noget de gav Christian for at slå ham ihjel,  var han overbevist om.                                                                                                                                   Alt hvad vi medbragte at slik kager og sodavand smed han ud.                                Christian sov ikke men trådte rundt med bitte små skridt på sit lille rum og ville ikke ud derfra fordi at han mente at der var rockere på stedet  som ville slå ham ihjel.                                                                                                                               Hver aften sagde han til mig i telefonen at han ikke overlevede natten.                Der fulgte nogle dage hvor Christian var sikker på at personalet havde klædt sig ud og ville slå ham ihjel.                                                                                               En aften hvor jeg ringede til ham sad han et sted og frøs, så jeg måtte ringe til personalet og bede dem tage sig af ham, synes at jeg flere gange oplevede at han havde brug for dem, det var forfærdeligt at de ikke kikkede til ham, jeg blev rasende.                                                                                                                Christian sov jo ikke i flere dage, for der var kameraer allevegne sagde han, også bag spejlene.

Jeg vil løbende gå ind på denne beretning og opdatere sygdomsforløbet til den dag min lillebror tar’ sit liv.    

Der er snart gået et halvt år siden at jeg skrev herinde og det har uden tvivl været godt med en pause.   

Den 28 Maj tog min lillebror Christian sit liv, på meget grufuld makaber vis.            Christian stak sig selv i hjertet flere gange med en køkkenkniv.                                Vi som står ham nærmest er ikke i tvivl om at  det var psykiatrien som svigtede.    Tilbage står hans tre børn, to børnebørn og os to søstre.  

Christian var hvad jeg vil kalde for “En stor mand” Som havde bygget to store firmaer op fra bunden og vindmøller.                                                                        Han boede i et stort flot hus i Holbæk, havde en yachts, motorcykel og kørte i en af de første Tesla’ er.

Christian var rig men manglede det vigtigste, kærlighed .                                      Han hadede at være alene, følte sig meget ensom i det store hus i Holbæk.            Der var mange værelser og  rigtig mange vinduer.                                                      Jeg havde ikke overnattet der en’ nat alene for det var ganske uhyggeligt når mørket faldt på, helt sort og ingen mennesker i nærheden kun marker og en kirke.                                                                                                                    Christian og jeg lignede hinanden på mange måder, han var også overtænkende, mistroisk og paranoid men også perfektionist, ordentlig, eventyrlysten og en meget bekymret mand.                                                                                                  Jeg tror at alt faldt fra hinanden den dag han blev ladt alene efter et 10 år langt forhold med kvinden i hans liv. 

Min søster Sanne og jeg tog ofte toget hjem til Christian i Holbæk hvor vi  lavede havearbejde og lidt rengøring,  søster stod ofte for madlavningen, men skulle der laves store bøffer eller steg og hjemmelavet bearnaisesauce var det Christian, for så var han godt nok uerstattelig.                                                                                    Christian var for det meste en varm og kærlig mand, i hvert fald over for os og vi elskede ham.                                                                                                            Søster og jeg kom altid for at overnatte hvilket Christian satte stor pris på.            Men pludselig en dag blev han anderledes, var ude af stand til at tænke klart og fungere normalt,  han følte sig overvåget og jaget, var konstant i bevægelse og troede at vi kun var ude på at få ham slået ihjel, Christian var skræmt fra vid og sans og det blev kun meget mere grusomt.  ………………………………………………………………… Fortsættes                                                                                                                                                                              

Jimmy og hans lille familie skulle til konfirmation hos min nevø Daniel og derfor blev det aftalt at vi alle mødtes i Rødovre Centret for at shoppe og hygge os sammen i nogle timer før de skulle til fest.                                                                 Helena og familie lige undtagen Sofie, Ditte mig og Chiara, 12 var vi.                       Hyggede os virkelig meget og stemningen var god.                                                     En kvinde som havde Polterabend, delte smukke roser ud.

Efter vores dejlige tur skulle Belle og Chiara hjem på overnatning hos mormor, og det havde vi faktisk glædet os til alle tre, men….                                                         

Allerede da vi var i parken for at fodre ænder var den gal med de to og da vi kom hjem igen blev det rigtig slemt, de kunne slet ikke finde ud af at enes.                                      Da Belle gik i vrede, ned foran for at vente på at blive hentet, græd Chiara for hun havde glædet sig til at de to skulle sove sammen og nu ville hun heller ikke sove her.       Det var smadder ærgerligt at det skulle gå sådan, jeg havde planlagt at de skulle have et bad i et lille bassin ude på badeværelset, at vi skulle sove i stuen med en luftmadras som ekstra seng, se film og jeg havde købt slik chips sodavand og morgenmad til pigerne.                                                                                                                            Efter at Ditte og Chiara  var kørt, ja så var det Maya og mor.                                            Følte mig trist.                                                                                                                      Men nu har jeg ryddet op efter pigerne og sidder selv med slik og sodavand.                   God Weekend til jer alle mine dejlige læsere <3 <3 <3

En lille hurtig her fra sofaen.                                                                                            Maya og jeg har nydt hinandens selskab, sån’ lige til Ditte og Chiara pludselig holdt nede foran i bilen , da jeg var i bad, for at spørge om jeg ville med i Slikbutikken i Glostrup.                                                                                        Naturligvis ville mor det, men var også tæt på at tage min Maya med.                      Nåede lige at støvsuge før klokken var så mange at jeg måtte ned til bussen, skulle være i Ballerup og møde pigerne Thuy og Solveig klokken otte.

Vi havde det simpelthen så sjovt med nogle af byens festglade sjæle som mest hang ud foran Postpuppen i gågaden.                                                                            Besøgte også Avanti  hvor vi fik lidt af drikke ganske som vi plejer af ejeren Ali.    Jeg er vild med hans cafelatte.                                                                                         

Nu vil jeg takke af for i aften, i morgen skal Ditte, Chiara og jeg mødes med Jimmy og Co i Rødovre C bare et par timer eller tre før de skal videre til konfirmation hos min nevø Daniel’s datter.                                                                     I morgen skal jeg også have Belle og Chiara på overnatning og det glæder jeg mig til, nøjjj vi skal hygge.                                                                                                  

Godnat fra Maya og hendes mor <3 

Når bare der er sol i øjnene dine, vil strålernes varme kærtegne mine                      Elsker når du lytter til mine ord,  når jeg ved at du på mig tror                                    at på jorden er vi bare små brikker, som livet med tiden lægger                                  Vi  vil altid være på vej,  sammen du og jeg.

——————————————————————————————————————–                                                                                                                                                                              

Ditte og Chiara har været hos os igen i dag jeg bagte pandekager, en dobbelt portion så der var også både til nabo Mette og Birgit.                                                  Det var dejligt med pigerne hos mig.                                                                              Chiara og jeg legede med modellervoks og vaskede tøj.                                          Nu er der kun 10 dage til vi rejser til Rhodos, juhuuuu vi glæder os.                           

Godnat og sov dejligt <3                                                 

Kærligst Helle