
Sikken en Torsdag. Jeg startede med besøget på øjenklinikken på Rådhuspladsen i går formiddags. Var slet ikke klar over at lægen havde fjernet en cm hud fra øjenlågene. Sygeplejersken sagde at jeg heler godt men at vi skal ses til Januar for at se om det nu også er blevet vellykket denne gang.
Mine kære børn fra Jylland kom sent eftermiddag for de havde også været på shopping tur i København.
Aftenen bød på såååå meget dejlig hygge hjemme hos min datter Helena og svigersøn Nikolaj. Menuen var : Nikolajs mørbradgryde med ris, flute, hvidløgs flute og friske skønne chili fra haven. Minsandten om ikke også at jeg fik lov til at møde min nye svigersøn Jonas. Ditte havde ellers meldt afbud da Chiara er syg men de kom forbi så vi kunne stå og snakke i haven. Jeg fik et super godt førstehåndsudtryk i af Jonas og det gjorde resten af familien også. Jonas virkede som en sympatisk, snakkesalig, hyggelig, charmerende flot ung mand som helt sikkert passer godt ind i min familie og han virkede interesseret i at møde os. Jeg var glad for deres meget glædelige overraskelses besøg, og ville så meget havde ønsket mig at de kunne være blevet. Ditte er meget forelsket <3 .
Helena og Nikolaj hyggede meget om os og Sofie var dejlig snaksalig og i et skønt sjovt humør, hun er også vildt forelsket. Kærlighed er altså den bedste lykkepille der findes.
Det blev ikke sent at min søn Jimmy, svigerdatter Line, drengene og jeg vendte snuden hjemad så vi kunne nå lidt hygge før sengetid. Hjemme ventede min Maya som logrende kom os i møde.
Phillip og jeg havde nogle festlige timer da resten af familien var gået til ro. Vi sov sammen med Maya i sovesofaen inde i stuen. Det var godt nok svært for os at være stille.
Alle børnene gav mig en fantastisk uforglemmelig aften i går, fyldt med en masse dejlig kærlighed og omsorg. I morges gjorde jeg mit bedste for at skabe hygge og dejlig morgenmad, vi havde det virkelig rart sammen. Kort før middag sagde vi farvel og på gensyn i December måned <3








Jeg har haft nogle skønne dage sammen med Helena og den lille familie. Ren hygge, dejlig mad og mors hjemmelavede æblekage og Citron muffins. Polle var også inviteret med og tror at han hyggede sig. At nyde mit lille ny barnebarn Noah glæden ved at være sammen med Annabell har været stort for mig. Det er en hel særlig kærlighed jeg har modtaget fra hele familien og det havde jeg hårdt brug for. Dog var William hos sin far og Sofie overnattede hos en ven, men så havde mormor Sofies store seng sammen med Maya og vi sov Dejligt. Polle hentede mig og Maya, herligt Her til aften har jeg været hos en af pigerne i gården og vasket hendes køleskab, hun er syg i lungerne så ikke alt er nemt for hende <3 Nu er det Robinson tid så vil ønske jer en rigtig dejlig aften. Kærlige hilsner <3




Views Today : 15
Views Yesterday : 55
Views This Month : 2171
Views This Year : 20075
Who's Online : 0