Vi passer bare os selv i dag.                                                                                            Har gået nogle gode ture og ellers lavet ingenting.                                                      I morgen er vi blevet inviteret på overnatning hjemme hos Helena og familien.        Jeg har købt ind til koteletten i fad med ris, så mor giver mad.                                    Ønsker jer alle en dejlig Lørdag aften <3                                                

Hvis vi er fysisk syge er der som regel hjælp at finde hos vores nærmeste.                    Men lider man af en mental sygedom hvad sker der så ?                                                  Min ustabile personligheds forstyrrelse, at  være paranoid, at stå ansigt til ansigt med  mine vrangsforestillinger  er svære at takle i min hverdag og især i forholdet til mine nærmeste.                                                                                                                        Ved ikke om jeg forstår dem, men Jeg har brug for min families støtte for at kunne leve et værdigt liv, men jeg render alt for ofte ind i ordene ” Stop så ! ” Stop dig selv, ” Tag dig sammen !                                                                                                                            Begår psykisk terror blir’ jeg fortalt.                                                                                    Ødelægger andres liv og forhold.                                                                                     De Ignorerer mig når jeg desperat  kalder på hjælp og ikke kan komme ud af mine voldsomme følelser og tanker.                                                                                            Det ender i uvenskab, voldsom uvenskab fordi jeg ikke bliver forstået er det svært at være i min krop uden at eksplodere.                                                                                  Bagefter sidder jeg tilbage med følelsen af at  jeg kun kan lave ballade og derfor forbereder jeg mig på at skulle leve alene.                                                                           Når jeg er faldet helt ned som jeg nok ikke er helt endnu, så er mine tanker omkring hvordan jeg kommer videre sammen med  Maya.                                                              Og alt det her sker igen og igen.                                                                                        For sådan har det altid været og altid vil.                                                                          Det er svært at tro på glæde, for den er altid kortvarig.                                                      Kun ganske få mennesker løfter mig op uden at sparke til mine ben først.                      En ud af ti mennesker med borderline begår fuldbyrdet selvmord og det forstår jeg.

Stort varmt tak til Danske Bank som i dag gav mig beskeden om at to af mine tre lån på 153,000,- Kr. fra året 2010 var blevet slettet.                                                              Tilbage har jeg et lån fra år 2015 på 6707,- Kr. som jeg heller ikke skal forvente at skulle betale.                                                                                                                              Det her findes der ikke ord for <3 <3 <3

I morges kom far Mario med lille C  som er syg, så han kunne komme på arbejde. Først ville han ikke lade mig ta hende da han havde hørt at jeg er ny opereret, men jeg insisterede for synes ikke at hun bør være andre steder end hos mormor når hun ikke er frisk nok til at komme i vuggestuen og både mor og far skal arbejde.                            Vi har haft en hyggelig dag sammen, et lille varmt bad gjorde godt  for min lille pige <3

Da Mario havde hentet lille C drog Maya og mor ud i den store verden ” Parken :).          Vi har også været nede i kælderen og vaske et par maskiner tøj.                                      Synes bestemt at det går godt med operations sårene, har kun lidt ondt i hovedet i dag.

Mange kærlige hilsner og super god lille Fredag aften <3 <3 <3

Helena hentede mig med lille Noah i barnevognen.                                                            Nøjjjj hvor var jeg nervøs men det hjalp at Helena var hos mig.                                        Da vi ankom hos øjenlægen på Rådhuspladsen fik jeg i alt to halve piller at slappe af på.                                                                                                                                        Det var ligesom om at det hele gik meget mindre smertefuldt denne gang.                      Jens som han hedder tændte for musikken og snart var han klar til at tegne op og begynde at bedøve.                                                                                                            Højre øje gik nogenlunde så jeg var lettet, men da han så skulle bedøve venstre øje kom der lyd fra mig og sygeplejerskens hånd blev godt mast. Det var voldsomt.              Efter Ca. en halv time var jeg færdig. Jens fjernede ikke noget af øjenlåget alligevel men brændte og skar noget af huden væk over øjenbrynet og trak det op.                        Puha hvor det lugtede grimt.                                                                                              Jeg var lidt svimmel så sygeplejersken fulgte mig ud til Helena som åbenbart havde ringet efter Nikolaj.                                                                                                              Luksus at blive kørt hjem, ekstra luksus at Helena og jeg havde købt  lidt mad på Burger King.                                                                                                                        Hjemme ventede min lille skat, vi gik en tur rundt i parken og nu skal der slappes af, bedøvelsen er ved at stilne af.                                                                                            Hmmm jeg overlevede :).

Min og Mayas dag blev meget kort, jeg stod først op ved 15 tiden. så vi kom ikke på formiddagstur .                                                                                                                  Ved ikke hvorfor jeg ikke havde lyst til at se dagens lys, men da mine tænder var blevet børstet og første kop kaffe var drukket gik det bedre.                                                    Dårlig samvittighed over for Maya.

I parken mødte vi min gamle nabo / Veninde Svetlana og en af hendes børnebørn, det var helt vildt for vi har ikke set hinanden i mange år, hvilket vi nu vil forsøge at gøre noget ved. Herligt.                                                                                                              Operationen i morgen fylder meget i mit hoved, men Helena tilbød mig at hun og lille Noah ville tager med mig og det sagde jeg varmt imod.                                                    Jeg har siddet her i sofaen og set de danske kvinder spille imod Australien, desværre tabte Danmark  1 – 3.

Med kærlige hilsner fra mig til dig <3