Var kun et par sekunder fra at blive ramt af en bilist nede i det store vejkryds på Ringvejen.
En meget gammel, grå og uforsvarlig kvinde
havde travlt med med at komme rundt i et højre sving. Jeg stod bare ude på vejen og råbte : ” HVAD LAVER DU !!
En anden cyklist forsøgte stoppe hende da han også så det. Kvinden rystede bare på hovedet af os.
Ville meget gerne have set hendes nummerplade. Hun orienterede sig overhovedet ikke….
Tak Vor Herre, at du endnu engang holdt din hånd over mig.

Medicin til Mickey er hentet og vi er startet her til aften.
Det er første gang at jeg har oplevet at han ikke tør hoppe ned fra min seng.

Var hos Sander på Lænken i dag, vi fik mange emner på bordet.
Børn, børnebørn, naboer, mine tanker, følelser, drikketrang og naturligvis Mickey.
Det er nemt at give kærlighed og omsorg, men svært at ta’ imod.

Efter at vi havde talt om det som gør mest ondt, spurgte Sander mig om jeg havde haft lyst til at drikke og det havde jeg den dag jeg cyklede hjem efter at havde fået beskeden af dyrlægen.
Har ikke lyst til at gøre sån’ men ved jo ikke hvordan min reaktion vil være når Mickey ikke er her mere.

Jeg skriver fra mit hjerte.

Samværet med mine børn og børnebørn er så dejligt som aldrig før.
Men de sorte tanker er der alligevel.
Vi talte om, at det måske er min fortid som får mig til at, tro at jeg ikke fortjener at føle sejr, gør mig mistroisk , ” For tror ikke at glæde er noget som kommer for at blive, at noget skummelt venter derude.
Det er slet ikke noget som fylder hele tiden, uvisheden kommer forbi uanmeldt.

Mit ønske om at Mickey skal smerte behandles, er blevet godkendt at dyrlægen Christian.
Præparartet : Pregabalin er både et middel mod Angst, Epilepsi, Fibrumyalgi og Neuropatisk smerte, har jeg læst mig frem til.
Der kan være bivirkninger og Mickey vil blive sløv.
Hvis først vi starter på behandlingen, skal den fortsætte.
Christian var meget forstående overfor mit valg, hvilket han bestemt ikke var tidligere.

En speciel læge på netop det område, fra Buddinge dyreklinik ringer mig op i morgen. Dem kontaktede jeg da Min dyrlæge her fra Herlev var så længe om at ringe tilbage. Jeg ville forhøre mig om deres holdninger til smertebehandling.

I dag har Mickey virket glad det meste af tiden.
Jeg er så meget i tvivl om hvad jeg skal fordi at han svinger sån’.

Han sover dejligt nu, drømmer.
Men det er kun i kraft af den beroligende medicin.

Ja så er jeg her igen.
Tusinde tak for alle jeres varme hilsner, kan virkelig godt bruge noget omsorg.

Der sker bare hele tiden noget omkring mig og om netop dette vil jeg gerne berette.

Efter at de nye beboere er flyttet ind i det nye byggeri ” Frimærket er jeg blevet bekymret for fremtiden her nede hvor jeg bor.
Flere giver udtryk for at være utilfredse med situationen, både tilflytterne og dem som allerede bor her.
Det lugter af konflikter.
Mine følehorn er langt ude, måske er jeg bare Paranoid men det må tiden vise.

Ihvertfald har jeg inviteret Borgmesteren hjem i min have, så han kan se nogen af de andre vinkler og problemstillinger som han ikke kender til, hvilket han har takket ja til.
Hvo intet vover intet vinder.

Nu er det tid til Kaffe og nybagt roulade …….

Min dag har også været lidt humoristisk, ved ikke just hvordan det kom til mig.

… lavede fis og ballade med Brille damerne nede i gågaden.
Der måtte kun være 3 kunder i butikken, så blev bedt om at vente udenfor, På vej ud sagde jeg højt – ” JA jeg er vandt til at blive dårligt behandlet. ” Den gik lige i skabet.
Da det så endelig blev min tur, strakte jeg armene ud med mine briller i hånden og sagde at det var umuligt at nå disken, nu afstanden skulle være så stor 🙂 .
Flere kunder stod i kø og ventede utålmodigt….Meeeen med meget langsomme skridt gik jeg imod døren.
Skal da lige love jer for at det var en fest i de ca 10 min det tog ekspedienten at rette på de briller som jeg flere gange har sat mig på, her i sengen.

Den butik gør altid noget godt ved mig.

Mickey skal leve sin sidste tid sammen med mig, jeg vil snakke med dyrlægen om hans tilstand igen imorgen.
Har vendt den sammen med min søster og det er sådan det blir’.
Mickey kommer ikke til at lide på noget tidspunkt og kommer herfra på en værdig måde, men stadig så er vi slet ikke der, Mickey og jeg.
Min Omsorg og kærlighed til det sidste.

Det er så dejligt at komme hjem til en glad Mickey som kommer mig løbende i møde, når han har været alene.

I dag har jeg været på “Natteravne tur sammen med min datter Helena og veninde Maiken. Det var deres første tur, så det var en stor fornøjelse at være deres Holdleder.

På en Bakketur og det var ganske hyggeligt. Vi blev mødt med mange sjove kommentarer om hvorfor vi var der så tidligt på dagen kl var 15.00. Natteravne flyver ikke på nogen fast tid.
Til nogen sagde jeg at vi faktisk havde gået hele natten også.

Vi havde ventet at møde mange fest glade studenter, meeeen der var ikke mange af dem.
Faktisk var der ikke mange mennesker på denne solrige smukke eftermiddag.
Vi oplevede at møde Pjerrot, det var overraskede sjovt, børnene jublede og vi deltog også i Pjerrot’s sang. Vi uddelte balloner og slik. Herligt.

På vej hjem i toget fik vi en besked fra Formanden Lisbeth om at der var uro nede i Herlev by. Så Der tog vi også ned og gik en runde, men fandt ikke noget foruroligende.

Maiken havde skridt tæller på armen. 12000 skridt har vi gået i dag. En dobbelt tur.

Jeg har endnu ikke været inde og læse de seneste beskeder på bloggen fra igår, men flere har fortalt mig om dem.
Som Blogger, er det vigtigt at være ordentligt klædt på så man kan håndtere diverse kedelige beskeder fra mennesker har brug for at ytre sig.
Jeg lærer en masse om mine medmennesker og også om mig selv.
Det kan sammenlignes med en iskold frisk sodavand, dejlig at sidde og hygge sig med, men inden man ved af det så er den FLAD og usmagelig.
Jeg sætter den fra mig, kasserer den.

Hvis man ikke er i stand til at modtage de indkomne indslag, frarådes det at blive blogger.
Der er konsekvenser ved at være åben og ærlig.

Jeg bearbejder det som kan gøre ondt, for jeg får endnu mere opbakning og omsorg fra dem som følger min hverdag på godt og ondt.

For nogle år siden var Mickey og jeg med i en Tog reklame, hvor jeg sad og snakkede med Blackman.
Her fortalte jeg ham om de skader mit liv som alkoholiker havde gjort for mig og mine nærmeste og lidt om kampen. Den reklame kom på tv flere gange dagligt og den var god synes jeg.
Sandheden, min sandhed.

FUCK !!! Jeg blev haglet ned og det gjorde virkelig nas.

Men vi er så forskellige, taler ikke samme sprog, føler ikke ens, oplever hinandens ord og meninger forskelligt, vi misforstår hinanden. Derfor er det også bedst at holde sig til sin egen ART, RACE.

Ord, kropssprog, kærlighed, jalousi, følelser. VI ER VORES HELT EGEN.

Sommetider er vi nød til at rydde op i vores liv, sortere bekendskaber fra som ikke gør os noget godt.
Mange holder fast, jeg har selv været hele rutchebanen igennem flere gange.

Desuden har vi næsten alle noget med i bagagen som gør ondt og som gør os til dem vi er i dag.

Vær mod andre som du ønsker at de skal være imod dig.

Døm andre skånsomt, strengere dig selv
aldrig aldrig du fordømme
Husk at Livet er en stridig elv,
hvor kun de færreste kan svømme