Dagen i dag har budt på hyggelige selskaber.
Da jeg først hoppede i seng kl.  4 i morges sov jeg til i eftermiddag kl. 13.30.
Så var det bare mig og haven tænkte jeg, men vupti så kom Dean som er ny Natteravn hos os i Ballerup og meget lovende må jeg lige tilføje, til en kop sodavand.

Dean og jeg kender jo ikke hinanden så godt endnu men det kommer vi til for vores kemi er rigtig god og da jeg ikke har noget filter får han hurtigt indblik i hvem Helle er.

Da Dean kørte videre så jeg Michael  min overbo hænge ud over altanen så ham fik jeg også ned i haven til en kop sodavand.
Michael havde den skønneste pige hund med her ned som han passer,  øv den glemte jeg at fotografere.
Michael og jeg sad nok i et par timer og klarede hele verdenssituationen,  det var også super hyggeligt.
Han snakkede også om gulerodskage så Vupti sådan en tryllede jeg frem her for ikke så længe siden.

Jeg er nød til at få ringet til min praktiserende læge i morgen med henblik på at få nogle samtaler et sted, men det kræver også at jeg  kommer ordentlig i seng, så det må jeg forsøge.

1. Fotograf : Peter Back  ❤️

Jeg føler mig meget velsignet og rig på kærlighed fra rigtig mange  af jer skønne mennesker her på Facebook og rigtig mange som jeg er blevet ekstra positivt  overrasket over fordi  at  selv om jeg har Facebook venner betyder det ikke at vi har kontakt, men at jeg har så mange omkring mig  uden at vide at de faktisk bekymrer sig  for mig og er her for mig, spørger til mig hver dag, det er ubeskrivelig smukt.
Stort varmt tak til jer alle og jeg kan ikke sige det nok   🙏❤️

• Nåede ikke herind før kl 00.00, men Susanne og jeg havde det bare så hyggeligt her hos mig så tiden gik.

Min kærlighed er kommet hjem efter 4 ugers ferie så jeg fik lidt kvalitetstid i dag.

Læs resten →

Jeg fik opringning fra psykiatrien i Ballerup

en opfølgning fra min korte indlæggelse.

Fortalte hende hvordan jeg havde det og måtte naturligvis være ærlig om dagen  i går .

Hun spurgte om ikke at det var bedst om jeg blev indlagt,
Og om hun skulle være bekymret  til det svarede jeg nej , selv om mine tanker fører mig  til de vildeste steder som jeg ikke helt har kontrol over,  men tiden læger nok alle sår.
Jeg lovede at ringe hvis jeg fik  brug for deres hjælp.

 

Det har været en dejlig dag, Sandra har været hos mig igen og også Jytte som er veninde men det er længe siden at vi sidst så hinanden.

Vi sad i haven i flere timer med te kaffe og en skøn flødeskumskage som Jytte havde med  og jeg fik også en smuk blomst

Så forkælet.

Det gør mig så meget godt at Sandra og jeg har fået knyttet så stærkt et bånd

Sandra er blevet 100 % min pige, jeg tror og håber at det varer for altid, hvad det  ord så end betyder.

Da pigerne tog videre aftalte jeg med Susanne at vi gik ned i byen og fik lidt mad, det blev på pizza restaurant.
Bagefter drak vi kaffe hos Susanne.

Jeg vil så gerne takke jer alle for jeres støtte og omsorg, jeg betegner det som en ubeskrivelig stor og varm kærlighed, til mig, som  ikke kunne se nogen udvej  fordi  der ikke var nogen løsning og stadig ikke er.

Her til aften ringede Chiara og Annabell, Chiara blir passet af Helena.
Hun havde sin IPad  med og den ringede de fra.
Annabell kan ikke ringe til mig da min datter har blokeret vores kontakt til hinanden.

Men der sad jeg  med to af mine skønne børnebørn som  begge savner deres mormor ubeskrivelig højt, for det lagde de slet ikke skjul på.
4 og 9 år. ❤️❤️❤️💔💔💔🙏❤️‍🩹

 

Godnat og sov dejligt 🧸🌚⭐️🌙⏰🛌😴🥱

Her er  min kære Dorte på besøg hjemme på Tornerosevej .
Jeg er godt beruset kan i nok se, det må ha været kort før mit ophold på Ringgården Misbrugscenter .

Det er svært, nej umuligt  at nyde solens stråler og varmen.
Klokken blev næsten 15. før det lykkedes  mig at komme ud af sengen.
Bundet af triste tanker.
Hvor er jeg på vej,  tilbage hvor jeg var ?.
Jeg tror virkelig at mine børn venter på  at jeg tar afsted der er ingen anden forklaring på ondskaben.
Måske må jeg tilbage til Psyk, men har ikke tid skal så meget i denne måned.
Jeg ligger på min sofa,  fluer danser omkring mig men de ved jeg dem intet gør dem nok derfor de bliver ved med at irritere mig.
Er her bare sammen med mine fluer.
Det okay med mit eget selskab, ingen behøver se mit tuderi.

Slutrengøring på psykiatrisk Kas Ballerup.
Jeg har forladt det trygge sted, med den elendige seng og kvinden som flere gange bankede på vinduet  for at give mig hele 2 fuckfingre.
Det grinte jeg af, så så sjovt ud selvom hun havde det meget svært.
Sandra, Tobias, Andreas og deres bedre halvdel  og  lillebrors to børnebørn er også mine børn og Sandra har lige mindet mig om det.

I mørket er der stadig lys og kærlighed til mig og  jeg har masser af dele ud af .
Så imens jeg har ligget her og skrevet,  har lyset fundet vej til mig.

Jeg har her til aften skrevet sammen med min præst Dorte som også støttede mig og mine børn meget igennem vejen til ædruelighed.
Jeg ved at Dorte temmelig sikkert har bedt en bøn for mig nu jeg føler mig så rolig.
Tak for dig kære Dorte og tak min kære Gud for at give mig ro og styrke.

Det var Mandag den 21

Juli, kun 4 dage siden.
Min niece Susan havde fødselsdag og da hun er ny opereret efter en voldsom stor operation ønskede  Susan sig en rengøring i fødselsdagsgave .

Søster og jeg mødtes i Ballerup på cykler og kørte hjem til Susan om formiddagen.
Mit humør var ikke godt da jeg havde modtaget en sms fra min Johnny om at han ønskede en pause og det var på grund af at jeg havde reageret upassende kunne jeg forstå.
Pause ? No Way så ville jeg hellere slutte forholdet helt.
Indeni var jeg knust, den “ Satans Borderline ødelægger alt for mig,  “ Mine Dæmoner “ stjæler mit liv og alt hvad jeg elsker.
Naturligvis var jeg ikke i super godt humør , men det lykkedes mig næsten at hanke op i mig selv “Næsten.
Ditte havde været hård da hun endnu engang gav udtryk for hvor meget hun afskyede mit forhold og det tog hårdt på mig for selv synes jeg at den kærlighed jeg havde fået det sidste halve år var mig velfortjent.
Første rigtige kærlighed i over 32 år.
Mine to andre børn havde det også svært med det.
Jeg følte mig beskidt, alene
Og så ingen grund til at være her på planet jorden.

Min  lillebror havde taget sit liv for lidt over et år siden, han stak sig i hjertetflere gange med en køkkenkniv.Det var jeg ikke i stand til  for så grusomt ville jeg aldrig forlade min  familie og alle dem som betød noget for mig.

Aldrig ville  mine børn blive tilfredse med mig som mor, jeg havde ødelagt deres liv med druk, voldelige forhold og Borderline.
Dengang jeg var størst og pinlig at blive set med, undgik jeg derfor også at gå ud  men blev inde døre og drak elendigheden væk.

Men de mørke dystre tanker jeg havde i Tirsdagsvar kommet til mig nogle dage tidligere.
Jeg var nu fast besluttet på at tiden var inde
så begyndte at rydde op
zsatte min el cykel i kælderen.
lagde batteri og nøgler
Så Ditte kunne se det for jeg havde lovet at den skulle hun arve.

Jeg tog et langt bad og fandt noget nogenlunde pænt tøj frem.
I medicin skabet fandt jeg præparater Melatonin, Quintapin og Panodil

fyldte dem i et lille glas men gik alligevel også ud i skabet og tog et par håndfulde ekstra.

Min ekstra nøgle havde jeg hentet hos Birgit.
Derfra bliver alting utydeligt, jeg mister kontrol

over min krop, tale og hjernen lukkede

langsomt ned.
Jeg forsøgte at kravle ind til Birgit for jeg var bange og ønskede ikke at dø alene.

Inde hos Birgit kom der læge og ambulance folk som konstant slog mig i brystet fordi jeg ikke kunne kæmpe imod at falde hen
Jeg havde ikke noget sprog kun lyde og de ønskede svar som jeg ikke var i stand til at give.
Jeg faldt længere ind i en dyb søvn til jeg til sidst gav op.

Fortsættes…..

 

 

I dag den 25  har jeg ikke villet forlade min seng
men grædt meget af dagen.
Min søn var modbydelig i går,  han ringede men åbenbart kun for at fortælle mig at jeg også havde ødelagt deres barndom.
Jeg måtte afbryde samtalen.