En af de dage hvor alting er trist og gråt, kunne ikke løsrive mig fra min kære dyne for hvorfor stå op.
Kan ikke sætte ord på det.
Er glad for at Birgit fik mig med ud og gå med hundene.
Efter at have skrevet sammen med min søn her til aften, har jeg fået mere ro
han begynder at forstå mig.

Her til aften var der indbudt til Beboermøde her i området .
Det er nu meget hyggeligt. Jeg havde et forslag om at sætte en Pavilion op i haven, kun i sommerperioden så der var mulighed for lidt privatliv, nu højhuset også er bygget foran mine vinduer. Nedstemt ! Men det var jeg forberedt på.
Da der skulle stemmes om Bestyrelses medlemmer og suppleanter pegede Formanden på mig som suppleant han havde forinden spurgt om jeg ville træde til hvis det blev nødvendigt. Jeg sagde ja, Men OMG ! Der var to naboer som også stillede op, lige præcis kvinder som jeg ingen kemi har med overhovedet. Var lige ved at råbe op at jeg ville trække mig men gjorde det ikke ??. De to kvinder fik flest stemmer. Det er også bedst sådan for kan slet ikke forestille mig et samarbejde med dem uden fnidder. Der var en mening med det. Den ene råber af mig på gaden og den anden gjorde det på mødet.

Min veninde Lene kom på besøg i eftermiddags.
Lene havde smukke roser og gave med.
Vi fejrede den 3 Januar, min fødselsdag hvor hun var forhindret i at komme.
Det er hyggeligt at få gaver, måske jeg skulle gøre sån’ lidt oftere.
Lene og jeg fik nemt flere timer til at gå med at udveksle livets små facetter siden sidst, drikke kaffe med lidt sødt til naturligvis.
Vi nærmer os hastigt de 60 år men er enige om at det ikke ses så godt endnu.

Vejret var okay da jeg tog bussen hjem til moster. Havde været forbi bageren og købt fastelavn og te boller. Helt sikkert at Moster synes at det var fantastisk lækkert, det var sååå dejligt at se.
Dejlig kaffe og tid til at hjælpe lidt med det huslige.
Derfra videre over Til Helena for at give Sofie hendes fødselsdags gave. Synes ikke at jeg ville vente længere på at få lov til at give hende den. Heldigvis var det okay at jeg lige kom hurtigt forbi. Snakkede med Annabell og Sofie men det blev ikke til så meget, havde jo inviteret mig selv så blev ikke spurgt om jeg ville sidde ned. Desuden havde de besøg.
Børnene tog godt imod mig. Helena begrunder overfor børnene at jeg ikke må komme fordi at hun og jeg ikke kan snakke sammen.
Føler meget at de forsvinder fra mig.
Krammede Helena tog afsked og sagde “Jeg elsker dig, meget forsigtigt svarede hun tilbage : I lige måde.

På min vej hjem

Havde Ikke lyst til at se dagens lys, men da jeg så stod op kl 13 var det egentlig okay alligevel.
Over en time på gaden i dag, Birgit er god til at føre an og det er altid lange ture når vi går sammen.

Her til aften kom min kære søn, pludselig stod han foran min hoveddør med et stort dejligt smil.
Nårhhh hvor jeg blev lykkelig, sikken en overraskelse <3