En masse huslige gøremål, ordne haven, tøjvask, lufte Mickey og Liva .Til sidst men ikke mindst  tog jeg et dejligt bad nede på gaden. Så var det tid til at skrive…..men Paul ringede og fortalte at det som havde været en kontrol på Herlev hospital afdeling for urinvejssygdomme, var blevet til en indlæggelse.                        Paul kastede op imens han var der, blodtrukket for lavt og han var dehydreret. Da jeg senere ringede til ham, lød han meget træt og talte usammenhængende. Det var uhyggeligt.

Lillebirkholm omsorgs/vurderingscenter sendte ham hjem. Ingen lytter til mig når jeg fortæller at Paul IKKE kan bo alene mere. Han vidste ikke hvorfor han fik hjemmehjælp og sedlen om ansøgning til handicap bolig o.lign havde han fået med hjem og den lå på Pauls stuebord, han er slet ikke i stand til at  at få den vidersendt til rette modtager. Hvad tænker man dog på. Det er betryggende at han nu ligger på hospitalet, men hvor længe og hvad så…

Det går bedre i dag, oplevede at jeg tog lidt’ fejl igår med hensyn til mine tanker og det gav mig en ro så jeg fik lyst til at sætte mig ud på min lille terasse. Det vigtigste  har været at kunne være i mig selv og ikke lade omgivelserne påvirke negativt.

Jeg forsøger at blive færdig med  manuskriptet men synes hele tiden at finde flere vigtige detaljer i dagbøgerne.

Efter et dejligt bad nede på gaden, sidder jeg her i min seng med nyvasket sengetøj og kaffe, Nice

Da jeg vågnede var dagen lys og  Paul kom til kaffe og lagkage         det kan han godt li’ men den blev hurtig smattet af varmen, vi sad på terrassen , det var tydeligt at paul ikke havde det godt, så da han ikke kunne sidde her mere, fulgte jeg ham over til bilen. Den rollator er måske god at ha’ men han har for mange smerter i benene. Paul kører stadig i bilen, jeg kan sagtens forstå ham .

I aftes sendte Forlagschefen for Mellemgaard Kaj Sørensen en kontrakt som jeg har underskrevet og returneret.

Blev desværre ikke helt færdig med manuskriptet i aftes og det er svært at flytte fokus lige nu.

Jeg føler mig paranoid og deprimeret, lyset slukkede da jeg følte mig ignoreret og afvist, af nogle ubetydelige naboer. De snakker dårligt om mig bag min ryg.

Jeg prøvede at skjule mine følelser fra Ditte, men hun gennemskuer mig desværre altid og sagde som hun altid gør at jeg  bare skal ignorere dem og ikke lade mig slå ud. ville ønske at jeg kunne, for pokker alt ville være anderledes hvis det ikke var sån… Frihed…

Jeg gør ikke nogen fortræd.

Er inde i min hule nu og kommer kun ud når haven skal vandes.

Skriver tidligt herinde i aften da jeg har aftalt med Redaktøren fra Forlaget Mellemgård at jeg sender ham mit manuskript i morgen. Det forpligter og specielt også da han har sendt mig en kontrakt til underskrivelse.

Vejen er lang………….men jeg går den…

Min dag er gået med at skrive og det vil aftenen også gøre.

Ditte havde inviteret mig i biografen i dag for at se ” De frivillige med b.la. Anders Matthesen, Jacob Lohman og Christopher Læssø. Tre af mine favorit skuespillere men for pokker hvor var vi skuffede, den var kedelig. Heldigvis havde vi også tidligere spist på Cafe’ a nede i byen, vi sad udenfor og det var virkelig hyggeligt. Ditte spurgte mig om jeg savnede at drikke, det fik vi en god snak om.  Den 8 September er det 5 år siden at jeg sad overfor en behandler med de sygeste tømmermænd, efter at have ligget i min seng hver eneste dag i flere måneder. Pizza budet kom 2 gange dagligt med vin da jeg ikke magtede gå ned til byen, pga abstinenser. Jeg drak i 48 år. Livet føltes lettere i en rus allerede fra var 13 – 14 års alderen.

En kattelort stinker uanset hvor meget du dækker den til…