Statist opgave.

Har sovet hele dagen dagen. Faktisk Kun været oppe for at drikke en kop kaffe spise en banan, fodre Mickey og Liva og lukket dem ud og tis.

Kl var 16.30 før end jeg sån’ rigtig fik øjne… Det lidt vildt.

Støvsugeren har stået fremme på gulvet i stuen en uge’s tid og støvet fået lov til at blive liggende…DET ER BARE IKKE MIG ALTSÅ….Men i morgen SKAL jeg op..og ind til byen for at være statist i en ny film. Tar det egentlig meget afslappet, har ikke fundet tøj endnu…Altså hvad går der af mig ?? Jeg har kikket på rejseplanen og synes at vejen dertil ser rimelig overskuelig ud.

Tar’ turen en time tidligere end beregnet, så skulle det kunne lade sig gøre hvis jeg farer vild.

Jeg har det godt og føler mig glad.

Fællesskab og frivillighed

En fantastisk dejlig dag, fra start til slut.

Natteravnenes Landsmøde 2019.

Hotel Nyborg strand.

Vi ankom til Odense lige til morgenkaffe og rundstykker. Herligt.

Verden er jo så Bitte og min lille Ulla pige som jeg voksede op sammen med, i 10 års alderen og som jeg også har statist opgaver sammen med, hun stod pludselig foran mig. Ulla er formand for Natteravnene i skovlunde/ Ballerup..Jamen jamen det var og blev såååå hyggeligt.

En hel dag med foredrag. Bla.med / om –

Natteravnene – nu og i fremtiden.

Om ungdomskriminalitet.

B.S. Christiansen fortalte om fællesskab og frivillighed.

Nøjj !!! den mand virkelig morsom og sikken en livserfaring og viden om menneskeheden.. “Om vores mindset = Tankegang

Jeg var slet ikke klar over at Natteravnene fik så meget smuk omtale i medierne, borgerne og fra politikerne. Det var vildt.

Årets Natteravn’s Diplom gik til en af Herlev’s Natteravne Claus, som gør et stort og smukt betydningsfuldt arbejde.

Det var ganske hyggeligt, masser af social samvær med ca.300 natteravne samlet og alle var iklædt Gule trøjer og Jakker.

Ulla og jeg var i pausen nede ved stranden for at finde sjove sten i sandet.

Ikke at glemme Frokostbuffen kaffe og kage. Alt var Sååå lækkert.

Sangerinden Søs Finger sang ind i alles hjerter <3 melodien: Inderst inde..

Drømmen var et mareridt

Jeg havde det sygeste mareridt i nat, et af dem som sidder fast i kroppen. Mine pigers far lå på en parkeringsplads og stirrede op i luften,alt imens han i vældig fart  blev ved med at smadre baghovedet ned i asfalten. Han skiftevis satte sig op og kastede sig baglæns. Blodet sprøjtede til alle sider og kraniet smadrede. Jeg sad og så det fra mit vindue et fremmed sted.

Drømmen har måske påvirket mig.

Min dag har været fyldt med triste tanker. Igår aftes var det meget slemt men holdt det for mig selv. Hulkede som et lille barn.

I formiddags var jeg på Lænken hos min behandler Sander. Han trykkede på knappen “tud lille Helle” og så væltede alle mine tanker ud.

Især julen uden nogen af børnebørnene.

Her hos mig plejer julen at fylde min stue og haven. I år er der ingen grund til det.

Jeg er blevet glad for Sander nu, føler mig tryg. Det er rart.

Er nu ved at bage kløbenboller, tænker at ta’ nogen med i morgen hvor jeg skal til et landsmøde i Odense sammen med fire andre Natteravne. Det bliver helt sikkert godt og så tænker jeg på noget andet.

Mod på livet og klar til ny livsstil

kl. 00.58 i nat havde de ringet fra hospitalet og indtalt en besked om at operationen var gået godt.Jeg hørte det ikke, var langt væk af sovemedicin.Vågnede på et tidspunkt i løbet af morgenen og så at Paul havde sendt mig en besked. Han var kommet tilbage på stuen, drak kaffe og læste gårsdagens sms beskeder.

Utroligt så hurtigt Paul var i bedring. Jeg frygtede jo at han ikke ville overleve.

En viljestærk mand og han er klar til en ny livsstil ” Siger han….

Kan slet ikke forestille mig livet uden ham.

Han har det okay Ditte og jeg har besøgt ham, men ikke så længe. Paul ligger stadig i isolation. Jeg var ikke klar over at den bakterie han har smitter ved direkte kontakt. Det har ingen fortalt mig. Jeg vidste godt at han havde betændelse i spiserøret.

Det var dejligt at se Paul igen og hans smil. Alting skal nok blive godt.

8 Timer

Det er otte timer siden jeg forlod operationsstuen. Har netop nu igen haft ringet til afdelingen, hvor en sygeplejerske sagde at Paul stadig ligger på opvågningen i dyb søvn. Operationen har været  voldsom for ham, han er meget syg og svækket. Blodtrykket er ustabilt.

Min søster Sanne har været på hospitalet i fem timer i håb om at se ham, men måtte ta’ hjem igen uden. Jeg har så mange forestillinger inde i mit hoved om hvordan det skal gå.

Har siddet i min sofa lige siden jeg kom hjem, kun afbrudt af et varmt bad og noget spiseligt.

De lover at ringe når han er oppe på afdelingen og lige meget hvad tid på døgnet.

Tar’ min sovemedicin, så flyver tiden afsted.