Ingen kan stoppe mig

5 år er lang tid og nej jeg har ikke gjort det godt.

Åbenbart ikke værd at elske. De glider fra mig som jeg troede aldrig ville svigte mig. Jeg kan ikke stoppe med at græde. To dage nu.

Har købt 2 pap hvidvin, lagt den ene i fryseren som jeg gjorde før i tiden. Nu står der en glas på bordet med isklumper i.

Bettina er en dejlig pige, jeg mødte hende nede i føtex hvor hun er medarbejder, Bettina prøvede at stoppe mig i at købe alkohol,for hun har samlet mig op en dag jeg lå på gulvet midt i forhallen på hospitalet.

Men når håbet er ude kan ingen stoppe den som ønsker en anden vej. Sig ikke at jeg skal være stærk, at jeg mister, for jeg har mistet nok nu og kan ikke mere. At være en dårlig mor som ikke fortjener kram og omsorg når livet gør ondt på grund af dem. At drikke dulmer mig væk herfra. Jeg kan sagtens fortælle jer hvordan det videre går, her på bloggen.

Lige nu sidder jeg med min kaffe, glasset står på køkkenbordet.

Ignoreret

Har så svært ved at blive ignoreret, særligt når det er nogen som står mig nær. Prøvede at lægge mig ude i solen, det var svært i varmen .

Hvorfor tillader jeg andre at komme ind i mit hoved og gøre det hele så uoverskueligt. Velvidende om at jeg ikke kan håndtere det

Som timerne er gået er jeg blevet mere frustreret, gal og  ubeskriveligt følelsesmæssigt medtaget. Svært ved at være i min krop.

Opgivende !!

Agtindsigt

Herligt at sidder her på terassen og nyde kaffen og et rundstykke med smør. Jeg har masser af læsestof liggende. I Torsdags var jeg på lænken igen og her fik jeg min agtindsigt helt tilbage fra 2010. Det er en ordentlig moppedreng. Mit valg, det bliver barsk at komme igennem.

Dato 12-12 2010

Efter indlæggelse på den lukkede afd Kas ballerup.Læge skriver Journal for opstart af behandling.

Møder :  Helle marianne Dyrholm har pustet i alkoholmeter og promillen var 0,00. der blev udleveret antabus 400 mg overvåget. Ordineret af læge.

Drikker i weekender 2 flasker vin om dagen ( jeg løj) Drikker på hendes børn det sidste halve år. (Sønnen) Ikke villet tale med hende pga alkohol og hun ringer og beklager sig når hun er påvirket. Kørte i ebrieret tilstand i starten af Dec for at begå selvmord ved at køre ind i noget, kommer ved et uheld til at køre ind i en parkeret bil så politiet tilkaldes og hun sættes i detensionen og bliver lukket ud efter et par timer. For tre uger siden blev hun fyret fordi at der måske var samarbejdsvanskeligheder på fristedet for hjemløse med primær grund var at hun drak sig i hegnet til et kursus. Efterfølgende kommer hun i oplæring på et plejehjem, men drikker i skjul i oplæringen og bliver afsløret, kører afsted i bilen og med fuld belæg ind i en sten, men får kun småskrammer og indlægges på røde papirer selvmordstruet. Indlægges kas Ballerup fra 4-12 til 7-12. Følges i angst og depressionsambu. Er startet på antabus.

Tidligere haft meget alvorligt selvmordsforsøg hvor hun var indlagt på intensiv, fundet ved et tilfælde efter overdosis og alkohol.

Somatisk: GAstric- baypass. 2009, Pacemaker til endetarm.

Bor i egen lejlighed. 3 børn, den ene på 17 bor hjemme. Hun har periodevis haft problemer med kontakten til de udeboende pga hendes sindstemninger og alkohol.

Opvokset med 7 søskende, med en far der var voldelig og alkoholiker,.Boet alene med sine børn siden hun var 17 år.

Vurdering. Psykisk. Depressioner med selvmordsforsøg, angst med klaustrofobi, alkoholoverforbrug. Følges amb psyk for angst og dep. Aftalt antabus i mindst 1 år 400 g x2 kontrollerede udlevering og samtaler med behandler på lænken

28-06-2019 25 års Jubilæum

Måske var det bare noget som skulle overståes.

Receptionen.

Det var ganske hyggeligt at komme ned på Pauls arbejde og møde hans kollegaer, også selv om jeg godt ved at mange af dem ikke har behandlet ham godt. Men dagen var alligevel lidt vigtig for Paul .Jeg fik sat ansigter på lederne fra hans afdeling og de var ikke i tvivl om hvem “Helle” er, Flere kendte til noget af vores historie igennem årene. Mine piger og min svigersøn Nikolaj var også kommet for at fejre Paul. Der blev serveret gril pølser med tilbehør, diverse kolde drikke og dessert chokolade. Jeg tror at det gik op for Paul at han alligevel ikke savner jobbet som Portør. Flotte pengegaver han fik.

Det var nu dejligt at komme hjem igen. Gik tur med Mickey og Liva. Sad på min hyggelige terasse da Paul ringede for at fortælle mig en “dårlig nyhed som han havde gemt på hele dagen. En sygeplejerske som havde tilset Pauls syge fod i formiddags tog omgående kontakt med Bisbebjerg hospital som Paul også er tilknyttet.

Det var en hemmelighed for os alle at det står så dårligt til. Paul ønskede ikke at det skulle ødelægge dagen.

Ubeskriveligt

Sygeplejersken fik besked om at hun godt måtte klippe en af Pauls syge tær’ af, eller at han måtte vente til den 3/7  hvor han har en tid.

Hvis bare det ville regne.

En svunden tid

Der har aldrig været et eneste ondt ord imellem os. Gitte ” Pi” er min veninde, helt tilbage fra min barndom. Jeg har fortalt om hende tidligere, men altid en stor oplevelse fordi vi har levet en stor del af livet sammen. I dag kom Gitte til veninde hygge, medbragte en lækker kanelstang og en stor smuk Lilla Spansk Marguerit. Vi gav den fuld gas med minder fra en svunden tid.At genopfriske perioder og oplevelser som har ligget gemt, er jo en vanvittig betydningsfuld gave. Nøjjj! Hvor vi havde det sjovt, blandet med livets alvor. <3