Min Helle dag

 

 

Det er nok første gang at min nye sovemedicin ikke har givet mig søvn.                          Jeg havde mest brug for at prøve sove videre, men havde jo aftalt at gå i svømmehallen sammen med Ditte og Chiara.                                                                                             Vi havde en perfekt dag, først ville Chiara slet ikke i vandet, men hun kom hurtigt på andre tanker da hun så det lille bassin med legetøj og børn i alle aldre.                             Ditte og Chiara var også i vandruchebanen den var voldsom synes både Ditte og Chiara.

Nede i Herlev by, blev der serveret  gratis helstegt pattegris, kylling, Kartoffelsalat, blandet salat, flute, sodavand, øl, slush ice og popcorn, der var vi lige forbi.                    Da vi havde handlet kørte Ditte mig hjem, vi havde været væk i 4 timer.

Jeg skuffer mine to døtre, Ditte mente at det var ærgerligt at jeg ikke kan være mere sammen med Chiara, at have hende hjemme hos mig uden Dittes tilstedeværelse og gerne om natten.                                                                                                                 Helena var skuffet over at jeg ikke kom og så Annabells opvisning.                                  Det er svært for mig at køre alene med det offentlige og da Ditte ikke havde lyst til at deltage og Helena ikke havde plads til mig, valgte jeg at blive hjemme og sige ja til at svømme sammen med Chiara.

Lige meget hvad jeg gør er det aldrig godt nok, det er ikke fair.                                          Min behandler bad mig udtrykkeligt  om kun at tage mig af Paul og intet andet, jeg orker ikke det her.                                                                                                                        Det var min fridag i dag, i morgen tar’ jeg til Paul igen.                                                      I morgen får jeg det meget dårligt, for jeg har ikke husket at bestille medicin hos lægen for min borderline, bivirkningerne er at jeg føler at nogen skubber mig og at jeg har tømmermænd.                                                                                                                    At jeg ikke kan leve op til pigernes forventninger påvirker mig meget og de ved det.

Kærligst Helle

 

 

Hos Paul og På langelinjen

 

 

Maya min og jeg nåede lige at gå tur før Pernille kom og hentede mig.                      Vi tog over i Pauls lejlighed og hentede hans kørestol, en sko og en varm trøje.      Else var hos Paul da vi kom derop.                                                                                Nøjjjj hvor var Paul frisk i dag, det var helt vildt  som han  både var fræk, flabet    og   i strålende humør,   Herligt.                                                                                    Det var også en sand fornøjelse at se hans gode appetit .                                          Efter frokost var vi nede og sidde i solen, hvor Paul fik røget et par smøger.          Men så blev han også træt og fik ondt i lænden, stumpen og læggen.                    Paul skulle dog også forbi kiosken og købe en fransk hotdog.                                  Da vi gik derfra  havde vi været der i  4 timer.                                                            Det var  en super hyggelig dag, men så skulle jeg også hjem til min Maya.               I morgen holder jeg en fridag fra hospitalet, jeg skulle have været sammen med Helena og familien ude og se Annabells opvisning i Gladsaxe men jeg er ikke god til at køre bus alene og de har fyldt deres bil op.                                                        Så i stedet for har jeg sagt ja til at ta sammen med Ditte og Chiara i svømmehallen.   

Ditte ringede her til aften  og spurgte om jeg ville med hende og Chiara til Langelinjen og spise is og sådan en fornøjelse vil mormor naturligvis ikke gå glip af.                                                                                                                                        Vi havde det både sjovt og hyggeligt.                                                                            Jeg tonsede rundt med Chiara til  jeg var ganske ør i hovedet.                                  Er altså blevet  gammel.          

                                                     Ønsker jer alle en super dejlig Weekend <3                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     

Omsorg <3

                                                                  Foto for 7 år siden.

 

Så træt jeg er,  må hellere skrive nu.                                                                                                                                                                                                                          Blev så dårlig da jeg skulle ud af døren, kvalme og ondt i maven.

Efter en lille tur sammen med Maya, cyklede jeg op til Paul.                                            Paul bliver godt smertebehandlet og  giver udtryk for at være nogenlunde okay.              Det betyder meget både for Paul og mig selv at jeg kan være hos ham, men lige nu synes jeg at være træt både fysisk og psykisk.                                                                  Havde ikke ventet at jeg skulle stå alene med omsorgen for Paul, men det er sådan det føles.                                                                                                                                  Heldigvis har Pauls to veninder Pernille og Else sagt at de godt vil være der for mig og Paul, det glæder mig meget.

Jeg havde risalamande og kirsebærsovs med til Paul, men er nu i tvivl om han får det spist.                                                                                                                                    Efter han havde fået frokost lånte jeg en kørestol så vi kunne komme ned og sidde i solen og Paul kunne ryge et par smøger.                                                                            Paul  tog min hånd og fortalte mig at han elskede mig meget højt og virkelig var taknemmelig for alt hvad jeg gør for ham.                                                                  Snart sad Paul og hang med hovedet af træthed så vi kørte tilbage på afdelingen igen.  Paul elsker kakao så han fik et glas før jeg gik, det var desværre ikke varmt men han  nød den.                                                                                                                                I morgen henter Pernille og jeg Pauls  egen kørestol  hjemme i hans lejlighed og i morgen kommer der også nogle købere til et spisebord som Paul gerne vil have solgt, så det bliver et være renderi.

Endelig havde dyrlægen  godkendt mere smertestillende til Maya så det hentede jeg på vejen hjem.                                                                                                                           Har ikke mere at give af mig selv i dag, tror  bare at jeg laver en kop kaffe og sætter mig ud i haven sammen med min elskede Maya.

Kærligst mig <3

 

 

 

Solens stråler gjorde godt

 

Jeg blev glædeligt overrasket da jeg trådte ind på Pauls stue i dag, for Paul sad i en lænestol og spiste mad.                                                                                            Herligt.                                                                                                                                Jeg spurgte personalet om Paul måtte komme med mig ned og sidde i solen.      Det blev vel mødt for det havde de drøftet  i personale gruppen, så det var godt tænkt Helle.                                                                                                                    Jeg fandt Pauls Cigaretter frem fra skabet, det skulle nu være den første smøg i de fire dage som han har været indlagt.                                                                         I forhallen stod der en rullestol  og ventede på mig.                                                   

Hele tre cigaretter blev det til og en kop kaffe.                                                              Tror at vi var der i en times tid , men så havde Paul også ondt i sit siddesår og var godt træt.                                                                                                                                                                                                                                                                      Jeg drak en sidste kop kaffe  og efter ca. 3 timer cyklede jeg ned til Føtex.                                                                                                                                                   Ville sån’ ønske at jeg kunne få Paul barberet men det vil han ikke betale for. Havde jeg bare en maskine gjorde jeg det selv, måske at  jeg er så heldig at de har en på afdelingen, nå men det finder jeg ud af i morgen.                                                                                                                                                                              Ved at min søster og Pauls bror ville komme straks efter jeg var  kørt.                      Paul har ellers ikke kontakt til sin bror eller resten af familien kun tante Lone.         

Efter 2 dage har Dyrlægen stadig  ikke reageret på at  jeg mangler smertestillende til Maya så jeg ringede derned igen og fik lovning på at  jeg nok skulle kunne købe noget i morgen.                                                                                                        Maya har kun været på en meget lille tur i dag og det er svært når hun så gerne vil gå men hun haltede meget .                                                                                                                                                                                                                                        Jeg vil koge ris og lave risalamande til Paul, han elsker det , desværre havde jeg ikke lavet nok i går.                                                                                                                                                                                                                                                    Har fået lavet lidt i haven, det var rart for den var virkelig forsømt og kaldte på mig.

Nu er det køkkenet som kalder, rigtig god aften til jer mine trofaste kære læsere <3                                                                                              

                                                                                                                                                                                                                                                              

Tirsdag på Herlev Hospital

Helena sad hos Paul da jeg kom.                                                                                        Hun fortalte at han havde havde spurgt hende hvor han var.                                              Efter en times tid var Paul nød til at få hjælp af personalet da han havde haft et uheld.    En læge kom for at informere om Pauls videre forløb.                                                        Scanningen havde ikke vist yderligere brud på knoglerne men en meget voldsom spredning af kræften som er blevet betydelig mere aggressiv.                              Kræften  har også forårsaget Pauls hukommelse .                                                      Jeg følte ikke at det var nogen god lægesamtale, Paul kunne slet ikke huske, men kom med  usammenhængende forkerte oplysninger som jeg følte var grænseoverskridende at  rette på, imens vi stod ved Paul.                                                                                    Paul sagde endnu engang ja til Hospice så det ville lægen følge op på.                            Personalet mente at Paul var meget træt så vi tog  hjem kort derefter, selv om han gerne så at vi blev.                                                                                                              Min skønne svigerinde Marianne sørger for at han ikke mangler noget det dejligt at vide.                                                                                                                                                                                                                                                                            Jeg skyndte mig at cykle hjem for Ditte og Chiara stod herhjemme og ventede på mig.    Chiara og mormor var ude og lege på den store græsplæne sammen med tvillingerne.  Det er første gang at hun selv har kunnet rende rundt derude, dejligt at hun er blevet så stor.

                        Jeg lavede mad til os, ikke noget særligt men lasagnette som ikke var noget hit for mig og en portion risalamande med kirsebærsovs .                                                                                                                                                                                                              Maya og jeg fulgte vores kære ned til bilen.                                                                                                                                                   Godnat og sov dejligt <3