Op og ned af trapperne

Det meste af min dag og aften har været i kælderens tegn. Ditte hentede hendes ting, Helena kørte for hende, men undgik mig helt. Jeg sorterede, mugede ud, vaskede tøj og satte en masse ting til gratis afhentning. Der er stadig en del tilbage, som bare står og venter på et nyt hjem.

Fik selvfølgelig ikke fred for Mickey og Liva, så jeg løb i pendulfart op og ned af trapperne for at få dem til at stoppe med deres klagesang, forsøgte også at ta dem med i kælderen, meeeeen…

Efter et bad gik jeg igang med at tø fryseren op, skrælle nedfaldne æbler og kogte dem til grød.

Til gengæld har jeg ikke fået tænkt så meget. Føler mig rolig.

Medicin kan gøre meget.

Er det dig mor, som i meget lang tid, hver eneste dag har smidt mine klude på gulvet i køkken og bad, jeg rører dem ikke. Hvad vil du fortælle mig ?

Tror faktisk at jeg er meget træt nu.

Sagde jeg noget forkert?

Jeg var ikke forberedt på at mine ord ville ha’ så alvorlige konsekvenser. Hvad sagde jeg forkert. Vi fik over et år sammen  Helena og jeg. Hun valgte mig fra i aftes. Tror ikke at det er gået op for mig endnu.Troede på det denne gang. Det er så forskelligt hvordan vi hver især tolker ord. Jeg har prøvet at forklare men blir’ ikke hørt. Aldrig aldrig vil jeg gøre nogen fortræd.

Min dag og aften har været sammen med Ditte. Jeg er ikke den hurtigste sko i skuffen men gjorde mit bedste. Ditte satte et opslag  om maler hjælp på nettet og VUPTI !! Så stod der en ung og meget smuk maler i stuen. Jeg er sikker på at han blev sendt fra himlen og blir’ sendt hjem til lejligheden igen i morgen for at male videre. Der er meget arbejde i at etablere sig i sån’ en lejlighed.

Helena vil ikke komme så længe jeg er der. Føler mig som en forbryder. Blir hjemme imorgen så kan jeg gøre Dittes ting klar til afhentning.

Det er bedst for alle.

Dittes lille lejlighed

Endelig har Ditte fået en lille lejlighed, flytter ind 1. Oktober. Den er meget sød og med en lille have til. Det bli’ Liva glad for.

I morgen skal vi mødes igen og gerne nå at male stuen. Jeg har selv ordnet hele min egen lejlighed så det kan jeg sagtens finde ud af. Der er meget arbejde at gå igang med, men hun har både mor og storesøster .

Jeg har stegt frikadeller til vores frokost i morgen og bagt Engelsk søsterkage. Det er rart at kunne være der for hende.

Har fundet noget malergrej, værktøj og andet som jeg går og pakker ned.

Kagen er god.

Vinden i mine piletræer

Ja, jeg er ikke den bedste fotograf, vinduerne er størrer men det er også min bærbar jeg fumlede med og kun på langs.

Min have blir meget frodig til næste år, måske så meget at børnebørnene kan bruge den som en stor hule.

Helle får ro, det er smukt, godt for miljøet og ikke mindst klimaet nu jeg er igang.

Som barn byggede vi huler i skoven og hentede madpakker, det var vildt sjovt…..Jeg har altid befundet mig godt med at gemme mig, bag højt vildt græs, strand siv, kornmarker, byggepladser og jordbunker. “Jamen det gjorde vi altså !! Der var nok nogen der lokkede mig…..

Det har jeg nok stadig en forkærlighed til, altså ikke jord eller byggepladserne.

Trygt og godt

Det er utroligt hvor meget mine kære hunde bliver påvirket af min sindstilstand. Deres adfærd er blevet meget anderledes i løbet af den sidste uges tid hvor jeg har haft mere fred og harmoni i mig selv. Veltilfredse, rolige, trygge, legesyge og endnu mere kærlige. ” Ingen skænderier, nu vi bare er os.

Sådan er det også med børn… At huske…….

Jeg ved at mange slet ikke tænker over at det hænger  sammen. Små gryder har store ører.

 

Det ville være rart om jeg var mere stabil.

Apropos :  Jeg havde meldt mig ind på en facebook gruppe ” For pårørende til mennesker med borderline, var interesseret i at vide noget om bagsiden af problematikkerne Det var naturligvis ikke rart at læse om, men ville nu alligevel ønske at mine nære også ville bruge siden, så også de kunne få støtte og råd

Men da Administrator åbenbart var blevet informeret om at jeg selv havde borderline skrev hun i dag at jeg derfor var blevet slettet fra gruppen. Måske var det bedst og dog ?..