Sol blæst og regn, var med os hele vej’n.

En dag med positive dejlige fotografer og modeller. Jeg har klatret på et tag, leget med våben, ligget på et bord som stod midt på en tømmerflåde…….. Hang næsten i et æbletræ der var plantet ned ad en stejl bakke, bare fordi at jeg var grådig.

Havde naturligvis bagt chokoladekage med mandler til hele koret.

Tre fotografer på fire timer som havde mig skiftevis med på slæb. Jeg er træt som et alderdomshjem@.

I morgen har jeg helt sikkert ondt over det hele, kroppen blev bedt om at snog sig som en proptrækker, maven trukket helt ind til ribbenene, mindst. Læberne ryster og mine ben slasker. Nårh ja brysterne hænger mindre.

Så meget godt jeg har gjort for og med mit slappe skind i dag.

Efter et dejligt bad, sprød butterdej med reje/ aspargessovs, sidder jeg her i min sofa sammen med fire små kærlige brune hundeøjne..

Jeg så at de dengang annoncerede på tv, de skrev- “Har du eller har du haft en kæreste sorg.

Det har nok været sådan altid, at jeg søger nye udfordringer.

Jeg var 34 år. Mit fotoalbum af gamle kærester blev inviteret med til reality programmet ” Mænd ingen adgang. Næsten alle billederne af mine kærester dukkede frem på skærmen . Forargelse for nogen og fornøjelse for andre.

” En af mine store forelskelser, spurgte mig senere sån’ nærmest skuffet ,hvorfor jeg ikke havde vist billeder af ham frem. Det turde jeg ikke, han havde et voldsomt temperament. Hmmm jeg får stadig sommerfugle i maven når han er i mine tanker.

Jeg mødte ikke op alene, for hvem har ikke oplevet at ha’ kærestesorg.

Min niece, lillebror Chris og en veninde deltog også i programmet. Få af vores pårørende sad med som publikum. Det var meget nervepirrende og samtidig vildt sjovt, når der var kommet hul på Bylden. Jeg var meget underholdene…

Smadrede engang en rude på et værtshus “Skidefuld” hvor min daværende mand stod som tjener. Han havde fundet en anden, jeg lavede jalusi drama hvilket resulterede i at da han smed mig ud, smadrede jeg ruden . Det kostede mig flere tusind kroner som jeg stadig afbetalte. Puplikum hylede af grin.

Dengang med episoden på værtshuset boede jeg alene med vores to fælles børn og min søn.

Det var en oplevelse som trillede frem, efter at jeg forleden fortalte om forhold eller mangel på samme.

Jeg er nok også en af dem som vil ha’ kærestesorg hele livet.

Igår aftes blev jeg færdig med 9 små digte på talen til Jytte.

I eftermiddags blev jeg hentet, Jytte havde inviteret til mig til frokost på Cafe A. Vi har det rigtig hyggeligt og sjovt sammen. Der er god kemi imellem os. Jo” nu ved vi efterhånden en del om hinanden, Jytte spiller feks. Golf. Vi er begge to interesseret i Astrologi. Jytte gættede med det samme at jeg er Stenbuk.

Bilen kørte os videre hjem til Jytte hvor vi drak kaffe . Talen måtte vi på Biblioteket for at få printe ud.

Det hele lyder nemt og ligetil, men det var det bestemt ikke.

Efter 3 timer havde Jytte dem endelig i hånden og kunne køre mig hjem.

Pyt med alle forhindringerne, vi fik modstand men klarede os igennem !   Vi havde det egentlig sjovt men følte os også som nogle gamle tosser.  Jytte er meget tilfreds med resultatet. Blev selv helt rørt da jeg læste den op .

Det har været sån’ en dag/aften hvor jeg gør klogest i at holde min mund. Maven slår knuder og munden er hamret fast, men kun med tynde søm. De beskeder jeg har skrevet i dagens løb er slettet før de blev sendt.

Indebrændt.

Min lille Mickey sidder bekymrende og kikker på mig, som altid når han ser mig græde. For pokker det er ægte kærlighed.

” Hvorfor græder du mor “…………………..Jo jeg har samlet noget mere til min rygsæk…………Ingen af mine børn har reageret på mine 5 års ædruelighed. Ingen tilbyder mig hjælp når jeg råber om efter den. Igår fik jeg et meget nedværdigende svar fra en af mine meget nære. Helle står altid parat med en hjælpende hånd. For mig har det altid været svært at spørge, frygter at få et nej.

Fyldt med bitterhed og vrede. Nu klarer mig selv, ingen skal tilbyde hjælp nu. Det er forsent

Spurgte på en side her på facebook hvor man hjælper hinanden. fik svaret at da det ikke er mørkt endnu kunne jeg gå på biblioteket eller spørge en nabo eller familie.  Det er kludder i mit hoved, ville skam gerne lære hvis det var en mulighed.

I aftes glædede jeg mig til mine sovepiller, tog dem kl 22.

Gad ikke stå op i dag, drømte om en sød kærlig mand, som passede godt på mig.

Jeg vågnede ved at snakke i søvne. En af mine små brødre ringede mig op, han sagde meget sagte :”Løllø” …Ganske som de kaldte mig da de var små og ikke kunne udtale mit navn. Jeg vågnede da jeg bekymret  spurgte, ” Hallo” hvad er der galt ? hallo.

At være inkontinent må jeg leve med, synes bare at det er blevet meget slemt nu. Hvis det så bare havde været tis som jeg ikke kunne holde på. En lille prut kan give problemer.

Derfor ved jeg at mit liv altid vil være som single og derfor er min lille højt snorkende Mickey mit et og alt.

hHis noget går dårligt, føler jeg at hele verden er imod mig. Desværre. Derfor siger man at min psykiske tilstand enten er sort eller hvid. Heldigvis kommer de hvide dage også forbi.

Nu prøver jeg at undgå koge suppe på mine tanker hele dagen. Bager en kage og skriver lidt.