Jeg havde lavet en aftale med Helena om at køre en tur ud og besøge Paul her til aften. Ville gerne forsøge at stoppe ham i  hans plan om at lade sig udskrive imorgen tidligt.

Lægen har givet ham en sidste chance for bedring og det er til i morgen. Derfra får Paul amputeret benet. Han vil gerne hjem for at få klarhed over fremtiden, at tale med kommunen i fred og ro for derefter at lade sig indlægge igen.

Det er umuligt at tale ham fra det, det er Pauls beslutning.

Jeg har talt med sygeplejersken som passer Paul. De prøver naturligvis at få ham snakket fra det, hun mente at det var hans chok tilstand som gør at han tænker urealistisk. Hun vidste intet om hans plan, men jeg ringer jo til ham mange gange dagligt. Sygeplejersken mener at det slet ikke er sikkert han kan komme på benene. I mange timer er det blevet forsøgt at ta’ blodprøver fra Paul men tilsidst lykkedes det, han ligner en stik narkoman .Svært at forlade ham.

Jeg ringer jævnligt, venter på at høre svar fra blodprøverne

Ved bare ikke lige hvordan de skulle kunne gøre en forskel.

En smadder dejlig aften det blev igår. Jeg blev hentet ved døren og kørt direkte til Ilforno Pizza og restaurant her i Herlev. Jeg tror at vi var 7-8 stykker der havde meldt sig til at spise sammen før vi skulle ud og gå. Jeg bestilte stegte rejer og salat. 5 rejer lå og kikkede på mig.

Verden er altså lille bitte, en af pigerne var min brors nabo og hun havde været tilstede dengang jeg kørte ind på min brors parkereings plads for at tage afsked med ham og hans kone i en kæmpe brændert. Min plan var at køre galt. Min bil var fyldt med sprut. Jeg kørte ind i to biler som stod parkeret.

Hun fortalte at det var hende som ringede efter politiet den dag og at jeg havde slået hende. Hun strålede som en sol, da hun hørte at jeg har været ædru i 5 år. Vi fik begge gåsehud og et stort kram. Det var en god oplevelse, vidste godt at jeg have set hende før.

På Kildegården fik vi gule natteravne jakker, jeg fik også en t skirts og et id kort. Lommerne blev fyldt med bolsjer og kondomer og vi havde en masse af Tuborgs nissehuer med blink, som skulle deles ud til de unge vi mødte ude på gaderne. Vi gik derfra i hold og fandt forskellige ruter. mange mennesker stoppede op, roste natteravnenes arbejde Der blev hilst og i det hele taget blev vi mødt positivt alle steder. De unge mennesker stod i grupper, flere henvendte sig for at snakke, kondomerne var populære og bolsjerne ligeså. En virkelig god stemning rundt omkring. Næste hold skulle afsted kl 21.30 tænker at det måtte have været noget af en udfordring på det tidspunkt når sprutten rigtig havde sat sine spor.

Dejligt at se min by så levende og hyggelig.

Jeg blev også kørt lige hjem til døren igen, det var luksus.

Bestemt ikke sidste gang jeg går igennem byens gader, som natteravn.

……………………………………….

Min ven Paul er desværre ikke rigtig i bedring som han troede. Blodet i benet stopper hurtigt med at cirkulere ned til fødderne. Ny undersøgelse/ operation igen i morgen.

Jeg har ligget hele dagen, træt og ondt i kroppen men på den fede måde. Nu har jeg bagt en roulade, fyld af rabarber fra haven og solbær. Klar til at se klipfiskerne.

Lille Liva er på overnatning hos mormor <3

Min første aften som Natteravn har været fantastisk og jeg vil vildt gerne fortælle jer om den, men jeg er energiforladt, har koncentrationsbesvær og nærmer mig drømmeland. Mickey fortæller at vi skal ind og putte. Efter at have gået 6,8 km er det okay at være mindre egnet til nattelivet.

Men i morgen når jeg beslutter mig for at drikke morgenkaffe, altså hvis jeg kan komme på benene… Så skal i bare høre….

Sent i aftes havde Paul meget voldsomme smerter som tog til. Intet hjalp, han fik masser af morfin.

Blev hurtigt tilset af lægen som skulle operere ham. En sygeplejerske satte Pauls mobil på medhør så jeg kunne følge med og være en del af samtalen.

Paul havde 2 muligheder og fik ikke langt tid til at ta’ en beslutningen. Han kunne få lagt en kunstig blodåre ned i foden, hvilket havde små chancer for god effekt, men måske kun for en kort periode.

Lægen egen vurdering var at benet måtte amputeres minimum under knæet.

Kl er 11.13. Tiden står stille. Jeg aner ingenting.

……………………………………………………………………………………

Imens jeg sad og skrev bloggen her i formiddags ringede Paul og fortalte at der var sket en stor forbedring, efter et mindre indgreb. Det er altså ufatteligt. Mine aften bønner var blevet hørt.

Han skal dog stadig ligge stille i sengen, måske er der stadig håb.

I aften skal jeg være sammen med natteravnene, vi skal spise sammen og gå min første tur rundt i byen.

Ditte hentede mig i formiddags. Vi hentede alle Pauls egendele på Herlev Hospital og kørte videre ud på Rigshospitalet.

Paul var lige kommet tilbage fra operation / undersøgelse.

Lægen kom heldigvis imens vi stadig var der og han så MEGET bekymret ud, nævnte koldbrand. Nej jeg havde ingen spørgsmål.

Paul skal ligge ned i 3 dage og HELT STILLE, før de ved hvad der efterfølgende skal ske med ham.

Ditte og jeg kørte videre til Big i Herlev, gik på Cafe A, vi var på indkøb, ja vi fik mange dejlige timer sammen.