I formiddags ringede bedemand Carsten til mig og fortalte at  dagen for Pauls bisættelse bliver den 26 Maj kl. 11 i Birkholm kirke Herlev.

Søster og jeg var på Birkholm kirkegård i eftermiddags.                                                    Først besøgte vi vores kære forældre og derefter var vi på kirkekontoret hvor vi  også fik hjælp til at finde det helt rigtige urneskovgravsted til Paul.                                                  Så smukt der er og lige netop på det område hvor Paul ønskede at ligge.                        Søster og jeg fik nogle dejlige timer sammen.

Præsten Joakim Hansen ringede, vi lavede en aftale om at jeg kom til ham på Tirsdag for at jeg kunne fortælle om Paul og vælge sange til bisættelsen.

Maya og jeg har været ude på nogle gode ture, men her hjemme er jeg gået helt i stå med at holde min lejlighed pæn.

Her til aften ringede det på døren, det var min svigersøn Nikolaj og Annabell som kom med mad til mig, i kan tro at det var lækkert, flæskesteg med brune og alm kartofler og med en skøn flødesovs til.                                                                                                  Mine piger havde været sammen i dag, det varmer mit lille hjerte <3

Så mange dejlige omsorgsfulde kære venner, familie ringer og skriver til mig, det er så stort at jeg slet ikke aner hvordan jeg kan vise min taknemmelighed.

Af hele mit hjerte tak <3 <3 <3

,

Du har efterladt et stort tomrum som gør mig så alene                                                Ingen vil nogensinde kunne udfylde det.                                                                      Kun du kunne give mig  den omsorg, accept  og forståelse  som jeg fik hver eneste dag.                                                                                                                        Det vidste du godt og derfor grædende undskyldte du at måtte forlade mig.          Min bedste ven,  hvordan skal du  mig kunne trøste nu jeg har brug for dig .            Du hjalp mig igennem livet siden vi blot var 25 år, min hårde skilsmisse mine mislykkede voldsomme forhold.                                                                                      De mange års misbrug, var det dig som samlede mig op og sørgede for mine børn.                                                                                                                                    Du kendte alt til mine ustabile  personlighedsforstyrrelse, lod mig være når mine dæmoner  overmanede mig  for du vidste at  de ville forsvinde igen.                        Jo du magtede mig.                                                                                                          Jeg var her også for dig og du blev en del af min familie                                            Din barndom og opvækst  havde  været  med tæsk  og  svigt,  det havde sat sine spor.                                                                                                                                    Du ønskede min kærlighed, men den  kunne jeg ikke give dig. ikke den slags kærlighed , men mit venskab for livet.                                                                            Jeg blev giftekniv, hjalp dig med at finde din kvinde og nogen gange lykkedes det.                                                                                                                                       Vi to brød os bare ikke om at der kom andre ind i hinandens liv. 

 Så mange oplevelser vi havde igennem  vores tid,  aldrig var det kedeligt.     

                                                      Min kære bedste ven

To bedemænd, en rustvogn og Pauls kiste stod klar ved Hospice, ventende på os.  Den ene af bedemændene var Carsten, som hurtigt huskede mig fra bakketuren sammen med Paul.

Det hjalp utrolig meget for mig at min datter Helena og  Nikolaj  var hos mig, da jeg skulle tage afsked med Paul.                                                                                  Pauls  mund havde åbnet sig, så han var ikke så pæn som i går.                                Men jeg kyssede ham på panden og hviskede ” Vi ses.   

Sygeplejersken som  passede Pauls værelse  i dag, tog sig godt af os.                    Der var blevet tændt et lys for Paul nede i en af stuerne, en tradition som  blev brugt på hospice til ære for den døde.                                                                            Helena og jeg pustede lyset ud sammen. 

Vi blev budt på kaffe som vi nød i solen på en stor terrasse og  jeg blev kontaktet af flere fra personalet med stor omsorg og interesse for både Poul og jeg.              Paul havde  imponeret og underholdt flere med hans lange forklaringer, skøre humor og milde væsen.                                                                                                    Så de kendte også meget til vores historie.                                                                    Fik også en invitation til pårørende aften, så jeg kommer igen.

Vi tog alle Pauls ejendele med os da vi kørte .                                                        Tøjet blev afleveret i en røde kors container i Herlev. 

Bedemanden ringede og fortalte mig at Paul er medlem af folkekirken og derfor også får Præst og kor til bisættelsen. 

Jeg er så taknemmelig og  glad for alle jeres mange mange omsorgsfulde kærlige hilsner og at kunne se hvor stor interesse her er omkring Pauls sygdom og død.    Stort varmt tak <3                                                                                                             

                                                        Kærlige hilsner Helle                          

De ringede til mig fra Hospice i morges klokken 04.01 og fortalte at Paul var sovet stille og fredfyldt ind klokken 03.50.                                                                                            Jeg havde haft en tarvelig nat med krampe  i det ene ben og mine tæerne, tidspunktet  passer med hvor Paul  har været tæt på døden.                                                                Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det var Paul som gjorde at jeg var vågen og ligesom var en del af hans smerter, indtil at han ville drage sit allersidste suk.            Ditte  kom og hentede mig,  derefter søster fra Ballerup.                                                Jeg ringede og gav de nærmeste besked om Pauls død.                                                  Frygtede at se ham, men det var så fint og fredfyldt,  jeg var overrasket  over at min reaktion  slet ikke var så voldsom.

Søster og jeg fik ryddet Pauls værelse for hans ejendele alt imens han lå kold i sengen.  Jeg er sikker på at han kunne høre os snakke.                                                                Det føltes forkert for mig.

Jeg fik ringet til Bedemanden  Carsten som Paul og jeg havde mødt på Bakken for et halvt års tid siden, jeg fandt hans visitkort.                                                                        Det var godt nok ikke ham selv som mødte op på Hospice, men Niels som er hans kollega .

Vi  fik snakket og planlagt meget omkring bisættelsen, Niels klarer næsten alt for os.      Sygeplejersken fortalte mig at Paul havde ytret ønske om at få den billigste kiste, så det får han, men den er nu ganske fin alligevel.                                                                        Bårebuketten skal være smukke mørkerøde roser og urnen som vi har valgt er også ganske fin.                                                                                                                          I morgen kommer bedemanden kl. 09.30 på Hospice, henter Paul og kører ham til Birkholm kirkegård hvor han skal være til Bisættelsen er overstået.                            Datoen får jeg i morgen.                                                                                                      Niels er en rigtig hyggelig og god ældre Bedemand, så vi vil helt sikkert komme godt igennem forløbet .

Det  hele føles bare så surrealistisk.

Ditte skrev til mig her til aften om jeg ville med hende ud og spise, mor takkede ja for det føltes godt ikke at være alene og vi  havde det så hyggeligt  sammen.

Tusinde gange tak for alle jeres smukke varme omsorgsfulde hilsner i dag, de varmer mit lille bløde hjerte ubeskriveligt meget.

Jeg ringede ud til Hospice  i formiddags for at spørge om hvordan Paul havde det og om det var okay at jeg kom på besøg.                                                                                Sygeplejersken som jeg talte med  sagde at Paul sov meget tungt og at det jo var hans ønske, så hun mente at det var bedst om jeg ventede til i morgen.

Helena, Nikolaj og børnene skulle på Bakken så dem fik jeg mulighed for at tilbringe en en dejlig dag sammen med.                                                                                                Men mine tanker var hos Paul.                                                                                            Pludselig opdagede jeg på telefonsvaren at der var blevet ringet fra Hospice.                  Det var sygeplejersken som passede Paul.                                                                        Han havde været vågen, men bare ligget og kikket, intet sagt.                                          Sygeplejersken mente at det var en god ide om jeg kom.

Det lykkedes mig trods alt at være en nærværende mor, mormor og svigermor, vi fik en skøn dag / Aften med alt hvad en god bakketur bør indeholde af  forlystelser, mad, drikke og is.

Helena tilbød at vi kunne køre til Paul på hjemvejen og det tog jeg naturligvis imod .

Sygeplejersken kom ind til os straks vi stod inde ved Paul.                                                Hun forklarede at der havde været en læge som havde  undersøgt Paul og  konkluderet at han har haft en blodprop i hjernen.                                                                                  Paul har pauser imellem vejrtrækningerne, spiser og drikker ikke mere, har skiftet ansigts farve og huden er blevet meget glat og gummiagtig. Paul har haft mange smerter så har både fået smertestillende og mere sovemedicin.                                        Min kære bedste ven, jeg vil så gerne se dine øjne bare en gang til.                  Sygeplejersken sagde at Paul havde fortalt  hende hvor meget jeg betød for ham og at jeg er hans Primus motor.                                                                                                    Det kommer til at give nogle problemer nu da Pauls lillebror er dukket op igen og vil være en del af hans liv, for det er ikke Pauls ønske.                                                         “- Det bliver som du ønsker min kære bedste ven.

Jeg vil pakke en taske til Mig og Maya, for de kan ringe til mig hvert øjeblik og så skal vi afsted.