Jeg blev glædeligt overrasket da jeg trådte ind på Pauls stue i dag, for Paul sad i en lænestol og spiste mad.                                                                                            Herligt.                                                                                                                                Jeg spurgte personalet om Paul måtte komme med mig ned og sidde i solen.      Det blev vel mødt for det havde de drøftet  i personale gruppen, så det var godt tænkt Helle.                                                                                                                    Jeg fandt Pauls Cigaretter frem fra skabet, det skulle nu være den første smøg i de fire dage som han har været indlagt.                                                                         I forhallen stod der en rullestol  og ventede på mig.                                                   

Hele tre cigaretter blev det til og en kop kaffe.                                                              Tror at vi var der i en times tid , men så havde Paul også ondt i sit siddesår og var godt træt.                                                                                                                                                                                                                                                                      Jeg drak en sidste kop kaffe  og efter ca. 3 timer cyklede jeg ned til Føtex.                                                                                                                                                   Ville sån’ ønske at jeg kunne få Paul barberet men det vil han ikke betale for. Havde jeg bare en maskine gjorde jeg det selv, måske at  jeg er så heldig at de har en på afdelingen, nå men det finder jeg ud af i morgen.                                                                                                                                                                              Ved at min søster og Pauls bror ville komme straks efter jeg var  kørt.                      Paul har ellers ikke kontakt til sin bror eller resten af familien kun tante Lone.         

Efter 2 dage har Dyrlægen stadig  ikke reageret på at  jeg mangler smertestillende til Maya så jeg ringede derned igen og fik lovning på at  jeg nok skulle kunne købe noget i morgen.                                                                                                        Maya har kun været på en meget lille tur i dag og det er svært når hun så gerne vil gå men hun haltede meget .                                                                                                                                                                                                                                        Jeg vil koge ris og lave risalamande til Paul, han elsker det , desværre havde jeg ikke lavet nok i går.                                                                                                                                                                                                                                                    Har fået lavet lidt i haven, det var rart for den var virkelig forsømt og kaldte på mig.

Nu er det køkkenet som kalder, rigtig god aften til jer mine trofaste kære læsere <3                                                                                              

Helena sad hos Paul da jeg kom.                                                                                        Hun fortalte at han havde havde spurgt hende hvor han var.                                              Efter en times tid var Paul nød til at få hjælp af personalet da han havde haft et uheld.    En læge kom for at informere om Pauls videre forløb.                                                        Scanningen havde ikke vist yderligere brud på knoglerne men en meget voldsom spredning af kræften som er blevet betydelig mere aggressiv.                              Kræften  har også forårsaget Pauls hukommelse .                                                      Jeg følte ikke at det var nogen god lægesamtale, Paul kunne slet ikke huske, men kom med  usammenhængende forkerte oplysninger som jeg følte var grænseoverskridende at  rette på, imens vi stod ved Paul.                                                                                    Paul sagde endnu engang ja til Hospice så det ville lægen følge op på.                            Personalet mente at Paul var meget træt så vi tog  hjem kort derefter, selv om han gerne så at vi blev.                                                                                                              Min skønne svigerinde Marianne sørger for at han ikke mangler noget det dejligt at vide.                                                                                                                                                                                                                                                                            Jeg skyndte mig at cykle hjem for Ditte og Chiara stod herhjemme og ventede på mig.    Chiara og mormor var ude og lege på den store græsplæne sammen med tvillingerne.  Det er første gang at hun selv har kunnet rende rundt derude, dejligt at hun er blevet så stor.

                        Jeg lavede mad til os, ikke noget særligt men lasagnette som ikke var noget hit for mig og en portion risalamande med kirsebærsovs .                                                                                                                                                                                                              Maya og jeg fulgte vores kære ned til bilen.                                                                                                                                                   Godnat og sov dejligt <3

Min kære datter Helena og lille Noah kom og overraskede mig  da jeg var ved at gøre mig klar til at cykle op til Paul.                                                                                    Herligt så fulgtes vi ad derop.                                                                                          Søstrene havde meldt deres ankomst og det blev hyggeligt                                            Jeg  havde medbragt  rosinboller og drømmekage ,  som jeg havde bagt i  går aftes.                                                                                                                                                Paul så okay ud, men var det ikke, han husker intet fra i går og det piner ham naturligvis skrækkelig meget.

Midt under frokosten kastede han op ud over det hele og havde ifølge sygeplejersken  også gjort det efter morgenmaden.

Jeg vidste godt at min svigerinde Marianne arbejdede på 122, så jeg fik en masse kys og kram. Vi lavede fis og ballade.                                                                                        Jeg har ikke set Marianne siden min storebror Johnnys bisættelse, så det varmede mit hjerte.                                                                                                                                   Heldigvis kom der stuegang imens vi var hos Paul.                                                          Lægen forklarede at der ville blive forsøgt lavet en ny scanning på Paul  i dag for at se om han har brækket ryggen flere steder og har Paul det,  skal han fortsat være indlagt.

Et Hospice er første prioritet for Paul og der afventes svar på om de har plads til ham i Måløv og hvis ikke skal han mellemlande på et omsorgscenter.                                        Det vil sige at Paul ikke kommer tilbage til hans lejlighed igen.

Paul faldt i søvn men da vi begyndte at gøre os klar til at gå, vågnede han og blev helt ked af at vi gik.                                                                                                                Jeg sagde til ham at da han havde haft gæster hele dagen i går ville vi give ham lidt ro og vi havde været hos ham i flere timer.                                                                              Men det hjælper jo ikke Paul når han nu har mistet hukommelsen.

Pauls veninde på bostedet  havde haft en nøgle til hans dør, i tilfælde af at Paul faldt på gulvet da han boede hjemme.                                                                                            Paul  og jeg aftalte at jeg skulle hente nøglen hos hende da det nu var planen at Paul ikke skulle hjem igen.                                                                                                          Der var ingen problemer da jeg hentede nøglen hos hende men senere blev jeg bombaderet  med beskeder om at jeg skulle dokumentere for at have modtaget den nøgle som hun havde haft, at det sagde loven.                                                                   Desværre endte det med uvenskab for det tror jeg ikke er rigtigt for jeg står som Pauls kontakt person og det er også mig som skal rydde lejligheden sammen med min familie.

Nok om det jeg er træt og  har siddet i min solskins have en times tid sammen med nabo Susanne.                                                                                                                    Maya har kun været i haven i dag, jeg har ikke mere smertestillende til hende og lægen ringede ikke tilbage.                                                                                                          Jeg vil ønske jer alle, mine trofaste dejlige læsere en fortsat dejlig Mandag aften, kærligst mig <3                                                                                                                                                                                                                                              .

Lægen ringede til mig sent i går aftes og  fortalte at de undlod at scanne Paul da det ikke ville kunne hjælpe ham .                                                                                              Lægen vidste ikke hvad hun skulle stille op med ham, om han skulle hjem til egen lejlighed eller indlægges.                                                                                                    Beslutningen var min og jeg mente ikke at han skulle hjem da han  ikke ville kunne få  den hjælp og omsorg som han havde behov for døgnets 24 timer.                                    Ønsker for Paul at det allerede en af de første dage i ugen vil kunne lade sig gøre at få en plads på Hospice til ham.                                                                                               Akut modtagelse ville ringe til mig i nat hvis der skete ændringer med ham.                     Paul ville blive indlagt på 122 etage hvor jeg faktisk også arbejdede indtil  til år 2009.

Vågnede badet i sved i morges og sån’ var det også i går.                                                Da der ikke var blevet ringet fra Hospitalet i nat vidste jeg at Paul var nogenlunde okay.                                                                                                                                            Jeg cyklede derop i formiddags, Paul havde det betydelig bedre end da jeg forlod ham i går aftes men han kunne intet huske og havde en ide om at også jeg  havde været indlagt  forleden dag.                                                                                                           Mine piger, lille Noah, Nikolaj, Sofie og Annabell  kom også op for at besøge Paul, de blev et par timer.                                                                                                                  Da Ditte og jeg var alene sammen med Paul blev Ditte overfuset af sygeplejersken som passede ham, Ditte havde bare spurgt  om han ikke skulle længere op i sengen, da han lå helt krøllet sammen.                                                                                                        Sygeplejersken kom  kort tid efter og undskyldte sin opførsel og brød grædende sammen. Der er ikke nok personale  og hun ville så gerne gøre sit arbejde ordentligt hold op hvor var det synd.                                                                                                   Jeg er nød til at  barbere Paul for det gør man åbenbart ikke på hospitalet længere og patienterne kommer heller ikke i bad, men får en tur med vådkludene i sengene.             Så meget  er sket siden jeg arbejdede der.

Paul havde besøgende hele dagen, Jasmin kom også op og kikkede til ham.                  Egentlig skulle Else og hendes søster Pernille også havde været der til aften, men da Paul ikke havde fået sovet  lavede vi aftalen om til  i morgen .

Kærlige hilsner Helle

Jeg havde lige lavet maden til Paul færdig og var klar til at cykle hjem til ham, da Jasmin ringede og fortalte at Paul skulle på hospitalet fordi at  det knækkede fra hans ryg da hjemmeplejen skulle lave en forflytning fra toilet til kørestolen.            Paul havde voldsomme store smerter.                                                                Ambulancen kom meget hurtigt.

Det tog mig ikke langt tid  at  finde akut modtagelse.                                                Paul lå i en hospitalsseng, var meget træt  og døsig efter alt den smertestillende han havde fået.                                                                                                                  Helena, Nikolaj og de to mindste kom også for at se til Paul.                                      Efter et par timer måtte de ta’ hjem med børnene.                                                        Sygeplejersken  som passede Paul kom og sagde at lægerne havde meget travlt og at hun derfor ikke kunne sige hvornår der ville komme en læge.                          Vi ventede svar på hvilken røntgenfotografering som Paul skulle ha’  og  hvilken videre behandling han kunne forvente men  indtil da skulle Paul være fastende.  Efter  tre timers venten,  aftalte jeg med sygeplejersken at jeg tog hjem og at de ville holde mig underrettet  men at jeg også var velkommen til selv at ringe.   

 Paul rakte armene ud for at holde om mig, men fik så mange smerter.                      Jeg elsker dig viskede han.     

Cyklede hjem og sidder nu klar ved telefonen.                                                          Inderst inde tror jeg slet ikke at Paul kommer hjem igen, men at næste stop vil være et ophold på Hospice . 

                                             Mange kærlige hilsner Helle